Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plathe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polen. omtrent vil være Middelhøjden af Landet
mellem Weichsel og Pilitza, hvorimod det mellem
Weichsel og Wiprz ikke fuldt naaer denne Højde. Dette
hele Højland indeflnt-ter talrige vide Dale med
frugtbar Jord-bund, der fortrinlig egner sig for
Hvedeavl. Landet N. f. Højlandet indtil Bredderne af
Bug og Weichsel i disse Floders vestlige Løb er
forholdsvis fladt, da dets højeste Deel neppe ligger
over 2 til 300 F. over
Flodbrederne, mod hvilke det sænker sig i
jevne og lange Skraaninger. Den højeste Deel as
denne Strækning er meget sandet og deels uden
Vegetation, deels bedækket med Hede, hvorimod
Landet tiltager i Frugt-barhed ned mod Fladerne,
langs hvis Bred-der sindes store Strækninger, der
afgive rige Kornafgrøder. Landet omkring Warta er
paa flere Steder saa gjennemtrængt af Vand, at det
kun paa Slutningen af Sommeren og i Begyudelseu as
Efteraaret kan benyttes som Græsgang. Den nordlige
Deel af Polen ligger paa Sydsiden af den Landryg,
der danner Østersøslettens Sydgrændse. Jord-bunden er
her i det Hele sandet, men paa Grund af dens store
Fugtighedsmæugde ret frugtbar, saaat den giver gode
Afgrøder as Rug, Byg, Boghvede og Havre. .^ denne
Deel af Landet sindes ogsaa store Skove, fornemlig af
Naaletræer. En Mærkelighed ved deune Landstrækning,
navnlig dens nord-østlige Deel, er den stor Mængde
Smaa-søer, et Fænomen, der ogsaa viser sig i den
nordvestlige Deel af Gvt. Warschau. -
Klimaet er stærkt udpræget Fastlandsklima
med hede Somre og meget kolde sueesulde
Vintre. Skjøndt Po^en i det Hele ingen-lunde kan
heuregues til de meget frugtbare
Lande, giver dets Agerdyrkning dog et ikke
ganske ringe Overskud til Udførsel. Heste-avlen var
i den nyere Tid sunken dybt nu-der dens tidligere
høje Standpunkt, men i de seneste Aar er der gjort
ikke lidet til
deus Fremme; Antallet angives til 574,000
Stkr. (1852). Noget lignende gjælder om
den egenlige Kvægavl; dog er Hornkvæget hos Bønderne
endnu kun maadeligt; Antal
1,648,000 (1852). Faareavlen har gfort
meget betydelige Fremskridt. Medens An-
givelserne for 1843 udvise et Antal af 807,000
forædlede, 1,655,000 halvforædlede og 1,222,000
Landfaar, ialt 3,688,000, sees dette i 1848 at
være steget til 1,852^000 foræd-lede, 1,455,000
halvforædlede og 1,293,000 Landfaar, ialt
4,600,000. Antallet af Ge^ der var 10,400 (1850)
og af Svin 864,000
s. A. Biavlen er ikke ubetydelig, og i de store
Skovdistrikter indsamles en Mængde ypperlig
Honning. Skovene ere deels Naa-leskove. der afgive
Hovedmassen til Udfør^
sel, og deels Løvskove, fornemlig Eg. De
ere Tilholdsted for en stor Mængde ^vilde Dyr, af
hvilke især Ulvene ere talrige. ^Hele
537
Polen.
Landet er rigt paa al Slags Jagtvildt. Inden Opstanden
i 1830 var Polens In-
dustll efterhaanden naaet til en temmelig høj Grad
af Udvikling, men led ved denne Begivenhed et haardt
Stød, som den kun langsomt har forvundet. De vigtigste
Ju^ dustrigreue ere Bjergværksdriften (fornemlig
Jern og Zink^ og Metallernes Forarbejdelse, Uld- og
Bomuldsmanufakturer, Garverier, Roesukker-, Papir-
og Glasfabriker, Bræn-derier (meest Kartofler) og
Bryggerier. War-
schau er bekjendt for dets musikalske Justru-
menter, Tepper og Vogne; her findes ogsaa store
Værksteder for Maskiner og Agerdyrk-ningsredskaber^
Om Handelen med det egen-
lige Rusland foreligger ingen Oplysninger
siden Toldgrændsen er hævet. .^ 1856 ud-gjorde
Handelen med Preussen: Judførsel
15.808,000 Rdlr., Udsørsel 8,967,000 Rdlr. og med
Østerrrig: Judsørsel 6,552,000 Rdlr. og Udførsel
2,889,000 Rdlr. De vigtigste Udforselsgsenstande ere
Korn, Uld, Olie,
Oliefrø, Tømmer og Zink. Befolkningen,
der foran er opført for 1857 med 4,789,379, angives
for 1858 til 4,733,760 og skal i 1851 have udgjort
4,851,639. Den synes saaledes at være i kjendelig
Tilbagegang.
^ 1855, da den udgjorde 4,797,845, vare
heraf 3,714,016 romersk Katholske, 4,564 græsk
Katholske, 229,721 unerede Christne, 270,412
Protestanter, 6,601 andre christne
Konfessioner, 572,052 Jøder, 409 Muha-medanere og 70
Zigeunere. ^ Spidsen for Landets Administration
staaer en af Kejseren udnævnt Statholder
med et Ad-ministrationsraad paa 8 Personer,
hvori-blandt Direktørerne for de vigtigste
Admi-nistrationsgrene. En Statssekretær for de
polske Anliggender er Medlem af Mini-
steriet i Petersborg. ^ Spidsen sor hvert af de 5
Guveruementer staaer en Civil-guvernør. Stæderne
bestyres af valgte Borgermestre; Landkommuuerue as
Foge-der. For Justusplejen bestaae 3 Justant-ser,
en Højesteret i Warschau, 2 Over-retter i Ljublin
og Petrikau, og Laudret^ ter som Underretter. Alle
Civilinger maa sørst bringes for en Forligsmægler,
inden
der kan skrides til Rettergang. - .^ Spid-
sen for den katholske Gejstlighed staaer en Erkebiskop
og 7 Biskopper. Protestanternes
religiøse Anliggender ledes af et Konsisto-
rium, Grækerues af en Biskop. - Polen, der var et af
Europas ældste Riger, op-
hørte ved de 3 af Rusland, Østerrig og
Preussen i Slntningen af det 18de Aarh. foretagne
Delinger at være en selvstændig Stat. Ved disse 3
Delinger erholdt Rus-
land 8,782 [_] M. med 5,970,000 I., Øster-rig 2,205
[_] M med 3,580,000 I. og Prens-sen 2,641 [_]M. med
2,730,000 I. Ved
Freden i Tilfit oprettedes af Størstedelen af det
preussiske Polen Storhertugdømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>