Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Porter.
543 Porto R^o ell. Puerto R^o.
tidligere havt et Etablissement her; Stedet
besøges nu kun for Gnmmihandelens Skyld. Porter,
Havn i Norge, Bratsberg Amt,
1 M. S. f. Kragerø.
Portici, Flk. i Neapel, Pr. og 3/4 M. S. Ø. f. Neapel,
ved Neapel Bugten. 5,000 I. Kongeligt Slot med prægtig
Park. Vigtigt
Fiskeri. ^
Portland, 1) en Ø eller rettere Halvø
ved Englands Sydkyst, hører til Dorset Sh.
Den er næsten 1 M. lang fra N. til S. og henimod 1/2
M. bred paa det Bredeste, og forbunden med Kysten ved
en mod N. V. strygende meget smal Tange, bedækket med
afrundede Smaasteen. Selve P. er klippe-fuld og deus
Granit benyttes i overordenlig
Mængde til store Bygningsarbejder. 2) St.
i de Forenede Stater i N. Amerika, Maine,
Hvst. i Cty. Cumberland, 12
M. S. S. V. f. Augusta. 20,815 I. (1850). St. ligger
paa en Landtunge ved Casco Bugten og har en fortrinlig
Havn, der meget sjelden lukkes af Isen. Den har flere
smukke offen-
lige Bygninger og gode Undervisningsan-stalter. Blandt
Befolkningens industrielle
Beskæftigelser indtager Skibsbyggeriet en vigtig
Plads, ligeledes Lokomotivfabrikatio-neu og
Sukkerraffinaderiet. Handelen er meget betydelig; de
følgende Data referere sig til Aaret, der endte den
30te Inni 1859, og angaae alene Udenrigshandelen. Ind-
førsel 3,198,000 Rdlr., Udførfel 2,940,000
Rdlr. (væsenlig Skovprodukter). Skibsfart: Indg. 475
Fartøjer af 45,000 K. Lst.; Udg. 599 af 65,000
K. Lst. Størst Andeel
i denne Fart have Cuba, Engelsk Nordame-rika og
England. Hjemmehørende Skibe
57,500 K. Lst., hvoraf 8,000 i indenrigs Fart
og 2,500 paa Fiskeri. Dampflaade 2,000 K. Lst. 3)
Flk. i Connecticnt, Cty. Middlesex, ved Connecticut,
3 M. S. t. Ø.
f. Hartsort. 1,500 I. Prægtige Steenbrud.
4) Flk. i Kentncky, Cty. Jefferfort, ved Ohio, 13
M. V. f. Frankfort. 1,000 I.
5) St. i Oregon, ved Fl. Villamette, 3 M.
fra dens Munding. 6,000 I. (1853). Liv-lig Handel.
Porto, Flk. i Kirkestaten, ved Tibers nordlige Arm,
1/2 M. fra dens Udløb. 1,200 I.
Porto, se Oporto. Porto Barratto, Flk. i Italien,
Toskana, 1 M. fra Piombino, ved Middelhavet.
2,000 I. Havn.
Porto de Moz, Flk. i Portugal, Estre-madura, 3
M. N. f. Santarem. 2,400 I.
Porto Ercole, St. i Italien, Toskana, 6
M. S. f. Grosseto, ved Middelhavet. 2,000I.
Porto Ferrajo, St. i Italien, Toskana, paa Nordkysten
af Øen Elba, 17 M. S. V. f. Florents. 5,000
I. Befæstet. Bispesæde. Udførsel af Jern og
Marmor. Guverne-mentshuset var Napoleon .l.s Bolig
under hans Ophold paa Elba.
Porto Fino, St. i Sardinien, 4 M.
Ø. S. Ø. f. Genua, ved Middelhavet. 1,200
I. Krigshavn.
Porto Longone, St. i Italien, Toskana,
paa Østkysten af Elba. 2,000 I. God Havn.
Porto Maurizio , St. i Sardinien, Hvst. i Pr. af
f. N., der er en Deel af den
tidligere Pr. Nizza , 18 M. S. S. Q. f. Turin ved
Middelhavet. 6,500 I. Lille,
men dyb og sikker Havn. Udførsel af Olie
og lithograsiske Steen.
Porto Praya, se Praya.
Porto Ré, Flk. i Østerrig, Kroatien, Gsp. og 2
M. Ø. S. Ø. f. Fiume. 1,600 I.
Fiskeri.
Porto Recanati, Flk. i Kirkestaten, Pr. og 3 M. N. Ø.
f. Macerata, ved Poten-
zas Udløb i Adriaterhavet. 2,500 I.
Porto Rico ell. Puerto Rico, den
østligste af de Store Antiller i Vestindien,
tilhører Spanien. Den ligger mellem 17° 55^
og 18° 30’ n. Br., er 22 M. lang fra
Ø. t. V. og i Gjennemsnit 8 M. bred, skilles ved Mona
Passagen fra Haiti og har mod Øst Jomfruøerne. 189
[_] M. med
380,000 I. (1850). Øen er bjergfuld; mod
S. og Ø. sænke Bjergene sig temmelig stejlt mod Havet,
hvorimod de mod N. og V. have et jevnere Fald, og
her findes en
flad Kyststrækning af 1 .^ 2 M. Bredde. Højeste Punkt
3,600 F. Kysterne ere meget
indskaarne, uden at der dog dannes nogen betydelig
Bugt. Af de talrige Havne ere de paa Nordsiden usikre
ved uordlige Vin-de, der sætte en overordenlig svær
Sø ind mod Kysterne. Herfra danner dog Havnen San
Inan en Undtagelse, da den dækkes af en lille Ø. Paa
Sydsiden ere de bedste Havne Guanica og Havas. Øen
er særde-les rig paa Smaafloder, der til alle Sider
føre en forholdsvis betydelig Vandmasse til
Havet. Paa Nordsiden have flere af disse Floder
dannet en Række Laguner langs Ky-sten, der ere
satte i Forbindelse indbyrdes og afgive et bekvemt
Samsærdselsmiddel. Klimaet er mindre farlial for
Europæere end paa de fleste andre vestindiske Øer. Her
er to Regntider, en i Maj og en i Sep-tember; den
sidste nedsender en saadan Vand-masse, at Floderne
ester faa Timers Regn gaae over deres Bredder og
oversvømme Lavlandet. Jordbunden er overordenlig
frugt-bar og Øen indeholder Distrikter, der egne sig
for den meest forskjellige Dyrkning. Den frembringer
saaledes baade Sukker, Kasse, Bomuld, Tobak, Ris,
Majs og Kokusnød-der. Desuden har den rige Græsgange,
paa hvilke der holdes et stort Antal Horn-kvæg. Den
aarlige Værdi af Øens Udfør-
sel angives til 10 Mill. Rdlr. og Indførse-
len til et næsten lignende Beløb. Største-delen af
Handelen drives med de Forenede Stater, Spanien og
England samt dettes Ko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
