Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussen.
561
Preussen.
10,521 Haandvæve. Desuden fabrikeredes
^orskiellige Uldstoffer i 281 Fabriker (124 i
Rhinprov., 68 i Brandenburg og 64 i
Sachsen) med 7,877 Arb., 892 Maskin- og 3,832
Haandvæve; Schawler i 9 Fabr.
(5 i Brandenburg, 3 i Rhinprov. og 1 i
Schlesien) med 1,088 Arb., 17 Maskin- og ^511
Haandvæve; Tepper i 18 Fabr. (10 i Brandenburg,
6 i Rhinprov.) med 864
Arb., 64 Maskin- og 236 Haandvæve. An-tallet af
Valkemøller var 695 med 1,102 Arb. foruden 46
Dampvalkerier med Ma-
skiner af ialt 634 Hestes Kraft. Endvidere fandtes
612 Anstalter for Appretering, Pres-
ning, Overskæring o. s. v. af Uldstoffer med
7,244 Arb. Af Strømpevæverstole dreves
haandværksmæssig 2,287 (1,308 i Rhin-prov., 249 i
Westphalen, 238 i Branden-burg og 212 i Sachfen)
af 1,446 Mestre med 1,208 Medhjelpere; desuden bestod
102 Fabriker (64 i Rhinprov., 16 i Bran-
dendurg og 13 i Westphalen) med 1,139
Arb., 73 Maskin- og 553 Haandvæve. Af Baandvæverstole
dreves haandværksmæssig
^,635 (8,053 i Rhinprov. og 1,084 i West-
phalen) af 4,906 Mestre og 6,728 Svende
og Lærlinge; desuden 150^ Fabriker (128 i
Rhinprov.) med 9,182 Arb., 1,952 Maskin-og 2,552
Haandvæve. - Silkeindustrien
har sit Hovedsæde i Rhinpreussen og drives
deels haandværksmæssig (25,772 Væve med 14,594 Mestre
og 16,534 Medhjælpere, hvoraf alene 22,325 Væve i
Rhinprov.), deels fabrikmæssig i 311 Fabriker (243 i
Rhinprov. og 56 i Brandenburg) med
23,150 Arb., 361 Maskin- og 14,372 Haand-
væve. Ved Fabrikationen af Sysilke og ^oconsashafpning
samt ved Silkefarveri be-skæftigedes endnu
2,015 Arb. - Tilvirk-uing af Tøjer, bestaaende
af forskjellige Stoffer, samt Posamentarbejde
beskæftigede
1,078 Mestre med 1,457 Medhjælpere og
2,032 Væve, hvorhos endnu 5,291 Væve vare i Gang som
Bibeskæftigelse (Schlesien
770 og^ 1,688, Westphalen 219 og 2,314, Rhinprov. 455
og 530, Brandenburg 319 og 7, Sachsen 144 og
359). Fabrikationen
af Traad, Brodeer-, Sy- og Strikkegarn
dreves i 143 Anstalter med 2,265 Arb.,
sornemlig i Rhinprov. Farvning af Tyr-kiskrødt dreves
i 35 Farverier (21 i Rhin-
prov. og 11 i Schlesien) med 1,227 Arb. Antallet
af Tøjtrykkerier var 523 (144 i Rhinprov., 106 i
Westphalen, 91 i Sachsen,
50 i Brandenburg) med 4,705 Arb. Papir-fabrikationen
dreves i 346 Fabriker og Møl-
ler med 411 Bøtter og 117 Maskiner samt 7,614
Arb. (Westphalen 69 Fabr., Rhin-prov. 66, Sachsen 62,
Schlesien 56); end-videre 40 Tapetpapirfabr. med 624
Arb., 7 Spillekortfabr. med 147 Arb., 65Fabri-
ker for Billeder, Mønstre, kulørt Papir osv.
med 1,364 Arb. og 44 Pap- og Papier-
machésabr. med 445 Arb. - Ølproduktion
nen dreves i 7,879 Bryggerier (3,600 i
Stæderne og 4.279 paa Landet) med 13,150 Arb. ;
Brændevinsproduktionen i 7,200
Brænderier (1,450 i Stæderne og 5,750 paa Landet)
^ed 13,562 Arb.; Antallet af
Destilleeranstalter var 1,742 med 2,714
Arb. Læderindustrien er af stor Betydning, ud-bredt
over alle Provindfer og drives deels haaudværksmæssig
(5,202 Mestre med 5,037 Medhjælpere) og deels
fabrikmæssig (547
Fabriker med 3,709 Arb.). Tobaksfabrik-
tionen er ligeledes stærkt udbredt: 711 Fa-
briker (213 i Rhinprov., 151 i Westphalen, 112 i
Brandenburg, 76 i Sachfen) med 15,138 Arb. foruden
1,289 Tobaksfpindere
og Cigarmagere med 3,488 Arb. Om Suk-kerfabrikationen
er alt talt i det Foregaaende.
.^ 1852 beskæftigedes i 185 Runkelsukkerfa-briker
25,273 Arh., der forarbejdede 181/2
Mill. Centner Roer; men det er foran be-mærket,
at der i 18^ forarbejdedes næsten
37 Mill. Ctr. Roer til Sukker. saaat nu et
betydelig større Antal Arbejdere ville være
beskæftigede herved. Af Sukkerraffinaderier
var i 1852 Antallet 40 med 2,874 Arb.
- Skibsbyggeriet drives i stor Udstrækning
saavel i Havnene ved Floderne som ogsaa i
Østersøhavnene. - Endnu staaer tilbage at
omtale den til Mineralstoffernes Forarbejd-uing
knyttede Industri. Selve Raaproduk-tioneu er
alt i det Foregaaende omhandlet og vi skulle
derfor her kun nævne de vig-tigste herhen hørende
Fabrikationsgrene. Disse ere 183 Traadtrækkerier
(deraf 155
i^ Rgbz. Arnsberg i Westphalen) med 1,641 Arb.;
30 Kartefabr. med 456 Arb., 38
Synaalefabr. med 4,860 Arb. og 16 Knap-
penaalefabr. med 298 Arb.; de fleste af disse Fabriker
findes i Westphalen og Rhin-
provindsen. Endvidere 321 Hammerværker, Ketting-
og Ankerfmedier, Skrue- og Søm-fabr. , 1,856
Jernstøberier og Fabr.^ for Jernsmedegods og
Blikvarer, 56 Valtsevær-ker for Stangjern, 49 Do. for
Jernblik,
samtlige med ialt 12,558 Arb. Staalfa-
b relationen dreves i 307 Fabr. med 2,049 Arb.,
deraf i Westphalen 200 Fabr. og i Rhin-
prov. 96Fabr. Af Staalvarefabriker fandtes
92 (64 i Westphalen og 24 i Rhinprov.)
med 1,661 Arb. Af Kobberhammerværker
fandtes 58 med 394 Arb., af Messingvær-
ker 41 med 557 Arb. , af Broncevarefabr. 26 med 1,142
Arb. - Fabrikationen as Maskiner og Maskindele er i
de senere Aar stegen i en overordenlig Grad, hvortil
navn-lig Jernbanenettets betydelige Udvidelse har
bidraget; i 1852 beskæftigedes i 181 Fabr. 9,069 Arb.,
Størstedelen i Berlin og Rhin-
prov. - Glasfabrikationen drives fornem-lig i
Schlesien og Rhinprov. og beskæftigede
i 1852 i 124 Hytter 4,803 Arb. og i 79 Sliberier og
Poleerværker 728 Arb. As 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
