Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^riebns.
569
Priebus, St. i Preussen, Pr.Schlesieu,
Rgbz. og 12 M. V. N. V. f. Liegnitz. 1,418 I. (1855).
Priego, St. i Spanien, Andalusien, Pr.
og 81/2 M. S. S. Ø. f. Cordova. 8,281
I. (1852). Oliemøller, Silkefpinderier.
Priepolje, St. i det Europæiske Tyrki, Bosnien,
20 M. Ø. t. S. f. Mostar. 2,000 I.
Prilip, fe Perlepe.
Prilu^i, St. i Rusland, Gvt. og 28
M. N. V. f. Poltawa. 8,771 I. (1851).
Primkenan, St. i Preussen, Pr. Schle-
fien, Rgbz. og 6 M. N. N. V. f. Liegnitz. 1,647
.I. (1855). Teglbrænderier. Herska-
bet af s. N. ejes af den for Oprør lands-forviste
Hertng af Augusteuborg.
Prince’s Risborugh , St. i England,
Buckingham Sh., 2 M. S. f. Aylesbury. 2,317
I. (1851).
Princeton, 1) Flk. i de Forenede Stater
1 N. Amerika, New Jersey, Cty. Mercer,
2 M. N. Ø. f. Trenton. 2,500 I. (1850).
Berømt Undervisningsanstalt. 2) Flk. i
Keutucky, Hvst. i Cty. Caldwell, 42
M. V. S. V. f. Franksort. 1,500 I. (1853). 3)
Flk. i Indiana, Hvst. i Cty. Gibson, 24
M. S. V. f. Indianapolis. 1,000 I.
Principato Citra, en Pr. af Neapel, omgiven af
Prr. Neapel, Terra di Lavoro, Principato Ultra,
Basilicata og Middelhavet.
107 [_]M. med 583,979 I. (1856). Landet
bedækkes næsten ganske af Apenninernes Ud-løbere;
kun S. Ø. f. Salerno findes en Slette af nogen
Betydning. Det gjennem-skæres as talrige Smaafloder,
af hvilke den
betydeligste er Sele med dens Bfll. Negra
og Calore. Klimaet er særdeles mildt og behageligt
og Jordbunden frugtbar. Der
dyrkes Hvede, Ris, Vin, Oliven og Frug-ter, navnlig
fortrinlige Figen. Pr. deles i 4 Distrikter,
Hvst. Salerno.
Principato Ultra, en Pr. af Neapel, omgiven af
Prr. Terra di Lavoro, Molise, Capitanata, Basilicata
og Principato Citra.
66,5 [_]M. med 375,313 I. (1856). Pr.
gjennemskæres af Appenmnernes Hovedkjæde, der
her danner Vandskjellet mellem Adria-terhavet
og det Tyrrheniske Hav. Af Vand-løbene flyde til
Adriaterhavet Cervara, Ca-rapella og Osanto; til det
Tyrrheniske Hav Calore med dens Bfll. Ufita, Tammaro
og Sabbato. Klima og Produktion er som i Principato
Citra. Pr. deles i 3 Distrikter. Hvst. Avellino. ^
Provinsens N. V. Deel, tillige begrændset af Terra
di Lavoro og Molise, ligger den romerske Enklave
Bene-vent.
Prinds Edwards Ø, en engelsk Ø i den sydlige Deel
af St. Lawrence Bugten i N. Amerika, mellem 45° 58^
og 47^ 7’ u. Br. 100 [_]M. med 90,000 I. (1852). Øen
er c. 30 M. lang fra Ø. t. V. og fra
^ til 7 M. bred. Kysterne ere klippesulde
og udskaarne i en overordeulig stor Mængde
Bugter. Overfladen er et frugtbart, vand-
rigt Bakkeland, af hvis tidligere mægtige
Skove der nu kun er lidt tilbage. Ager^
dyrkning er efterhaanden bleven Befolknin-gens
Hovedbeskæftigelse og alle europæiske Kornsorter
lykkes fortrinlig. Fiskeriet ved Kysterne er meget
betydeligt. Hovedmassen af Øens Besolkning nedstammer
fra de op-rindelige franske Kolonister. Øen deles i
3 Couuties. Hvst. Charlottetowu.
Prindse Øer, en Øgruppe i Marmara
Havet, S. Ø. f. Konstantinopel. Øerne ere 9 i
Tallet, men kun 4 ere beboede, nemlig Prinkipos,
Khalkhi, Proti og Anti-^ gone. De ere bjergsulde med
frugtbare^
Dale. Henved 6,000 græske Indbyggere.
Prindsen af Wales’s Øer, en Gruppe af Smaaøer i Torres
Strædet, ved Austra-
liens Nordkyst.
Prindsens Ø, en portugisifk Ø i Gui-neabugten, 1°
40’ n. Br., 25° 20’ ø. L.
Den er et Par Mil lang fra N. t. S. og
1 M. bred og tæller c. 4,000 I. Paa^
Østkysten er Havnen San Antonio.
Prindsregentens Sund, en Havarm i det nordamerikanske
Polarland, fører fra Lancastersund mod S. mellem
N. Somer-^ sett og Cockhurn.
Pripet, Fl. i Rusland, h. Bfl. t. Dniepr, udspringer
i den N.V. Deel af Gvt. Vol-hynien, men har
Størstedeelen af sit Løb r
den S. Deel af Gvt. Minsk. Fl. er sejl-
bar fra Pinsk til dens Udløb. Dens Bred-der ere meget
mvradsige. Længde c. 85 M. P. optager fra begge
Sider en stor Mængde mindre Vandløb. Prisrend ell.
Perserin, St. i det
Europæiske Tyrki, Albanien, 17
M. Ø. f. Skutari. 20,000 I. St. er Sæde for en
Guvernør, en græsk Metropolit, en serbisk Patriark
og en katholsk Bistop. Vigtige Ge-værfabriker.
Prissac, Flk. i Frankrig, Dpt. Indre, Arr. og 3
M. S. Ø. f. LeBlanc. 2,000 I.
Pristina, St. i det Europæiske Tyrki, Albanien,
21 M. Ø. N. Ø. f. Skutari.
10,000 I. P. er Sæde for en Pascha og en græsk
Biskop. Befæstet. Pritzerbe, St. i Preussen,
Pr. Bran-
deuburg , Rgbz. Pot^dam , 81/2 M. V. f. Berlin,
ved Havel. 1,426 I. (1855).
Pritzwalk, St. i Preussen, Pr. Bran-
denburg, Rgbz. Potsdam, 14 M. N. V. s. Berlin. 4,942
I. (1855).
Privas, St. i Frankrig, Hvst. i
Dpt. Ard.^che, 75 M. S. S. Ø. f. Paris. 5,202
I. (1856). Silkemanufakturer.
Privat d’Allier, Flk. i Frankrig, Dpt.
Øvre Loire, Arr. og 2 M. S. V. f. Le
Puy. 1,600 I.
Privicz^ Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
