Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Punhete ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pullna.
574
Pullna, Ldsb. i Østerrig, Bøhmen, Kr.
Saaz. Mineralkilde.
Pu^poki, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Syd Bihar,
1 M. N. N. V. f. Groszwar-dein. 3,000 I.
Pwllheli, St. i England, Wales, Sh.
og 4 M. S. t. V. f. Caernarvon, ved Car-
digan Bugten. 2,709 I. (1851). ^ Fore-
ning med Caernarvon sender P. et Med-lem til
Underhuset.
Pyramide Sø, en Indsø i de Forenede Stater i
N. Amerika, i den vestlige Deel af Territoriet Utah,
har sit Navn af en mærkelig pyramideformet Klippe
paa en Ø
ved dens Østkyst.
Pyrenæerne er Navnet paa den 55 M.
lange og indtil 15 M. brede Bjergkjæde,
der opfylder det spansk^franfke Grændseland. Kjæden
strækker sig fra Kap Cervera ved
Middelhavet til Bidasoas Udløb i Biscaya Bugten med
Retning fra Ø. S. Ø. mod V. N. V. Den løber ikke i
en og samme
Linie i hele dens Længde, men i to Linier, der i
Nærheden af Garonnes Kilder forenes ved en Tverkjæde,
og som forlængede vilde danne to Parallelkjæder med
c. 4 Mils indbyrdes Afstand. Saavel mod N. som mod
S. ere talrige Sidekjæder knyttede til Hovedkjæden og
danne en stor Mængde snevre Dale. En Mærkelighed ved
Pyre-næ.^rne er, at de højeste Punkter ikke findes
i Hovedkjæden men i Udløberne (Pic. de
Néthou 10,722F., MontPerdu 10,482 F.);
det højeste Punkt i Hovedkjæden er Vigne-male 10,350
F. Kjæden har sit stejleste Fald mod S.; dens Vande
føres herfra for Størstedelen til Ebro og faaledes
til
Middelhavet, til hvilket ogsaa de mindre Flo-
der i den østlige Deel af Catalonien rette deres
Løb. Fra Nordsiden modtager Mid-delhavet derimod kun
faa og smaa Floder; Størstedelen af Vandet føres her
deels gjen-nem Garonne og deels gjennem Adour til
Atlanterhavet. Talrige Pas føre over Py-renæerne,
næsteu alle i en betydelig Højde, og kun faa af dem
forsynede med farbare Veje. Sneelinien paa Pyreuæernes
Nord-
side ligger i en Højde af 7,800 til 8,000 F., paa
Sydsiden derimod i 8,^00 F. Højde.
Udstrakte Gletschere saaledes som i Alperne findes
ikke; kun paa Nordsiden findes en-kelte isolerede
Gletschere. Heller ikke er Foden af denne Kjæde
betegnet med større Søer og de faa Fjeldsøer
ere meget smaa. Hovedmassen af Kjæden er i Midten
Gra-nit, Glimmerskiser og kornet Kalksteen, paa begge
Sider andre Bjergarter, især skifrede Kalksteens-
og Sandsteensarter; Vulkanske Bjergarter findes
ikke. Metallerne ere de frmme som i Alperne, med
Undtagelse af Kviksølv. Med Hensyn til Væxtsvrhold kan
gjøres den famme Inddeling i Belter fom ved Alperne -
Fjeldurternes, Naaletræer-
nes, Egens og Bøgens, og Kastaniens Bel-ter; de to
første ere uden Agerdyrkning, ^ det 3die findes de
nordeuropæiske Kornsor-ter og i det 4de desuden Vin
og Majs.
Trægrændfen er paa Nordsiden ved 6,500 F., paa
Sydsiden ved 6,900 F.; Korngrændsen 4,900 og 5,200
F. Græsgangene ere langt-
fra faa rige som i Alperne og Kvægavlen som Følge
deraf ogsaa mindre betydelig. Af vilde Pattedyr
findes de famme fom r Alperne, dog med Undtagelse af
Steen-bukken. Pyrenæerne, 1) Nedre P., det fydvest-
ligste Dpt. i Frankrig, omgivet af Spanien,
Biseaya Bugten og Dptt. Landes , Gers og Øvre
Pyrenæerne. 139 [_] M. med
436,442 I. (1856) mod 446,997 I. (1851^.
^ pt. ligger paa Pyrenæernes nordlige Skraa-ning og
er næsten ganske opfyldt af disses Udløbere; dets
høseste Pnukt, Pic du Midr
d’Osfau, 9,186 F., ligger i dets S. Ø.
Hjørne. Dpt. hører ganske til Atlanterha-vets
Vandgebet; Adour paa Nordgrændsen er dets vigtigste
Flod, der fra v. S. opta-ger en Mængde mindre Vandløb,
fom ud-
springe her (Lées, Gabes, Luy de B^ar^
og det betydeligste, Gave de Pau med Gave
d’Ossau). Nivelle og Græudsefl. Bidassoa,
der falde direkte i Atlanterhavet, høre knur
endeel af deres Løb til dette Dpt. Af det hele Areal,
1,388,000 Tdr. Ld, angives at være 268,000 Agerland,
135,000 Eng, 44,000 Vinland, 290,000 Skov og 578,000
Bjergland, Heder og øde Land. Kornavlen
er ikke tilstrækkelig til Befolkningens Forsy^
uing; Hovedsædarterne ere Majs og Hvede, og der dyrkes
desuden Kastanier, fortrin-lige Frugter, Hamp. Hør
og Vin. Skove-ues Hovedbestanddel er Popler, Eg,
Kasta-nier og Naaletræer. Antallet af Husdyr
angives til 25,300 Heste, 12,000 Æsler og Muldyr,
140,500 Stkr. Hornkvæg, 431,200 Faar, 13,800 Geder
og 75,700 Svin.^
Bjergene ere rige paa Metaller, fornemlig Kobber og
Jern, og fortrinlige Steenarter.
Af stor Betydning for Dpt. ere de talrige
mineralske Kilder, af hvilke flere ere st^rkk
besøgte Sundhedsbrønd^ Den store Indn-stri er
ikke meget udbredt, derimod drives en temmelig
udstrakt Husslid. Handelen er meget betydelig
saavel tillands over Pyre-^ næerne som tilsøes fra
Bayonne. Kommn-nikation^midler: 14 M. Flodvej, 36 M.
Hovedvej, 86 M. Departementsvej, 1,400 M.
Bivej. Dpt. deles i 5 Arrondissement^ Bayonne Mauléon
, Oloron , Orthez og Pau ^Hvst.) med 40 Kantoner
og560Kom^ muner. Det hører i militær Henseende til
den 13de Division med Hovedkvarteer i
Bayonne og udgjør i gejstlig Henseende et
Bispedømme under Erkestiftet Auch. 2) Ø.^ ^., et
Dpt. i det sydvestlige Frankrig, ^m-
givet af Spanien og Dptt. Nedre P.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
