Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Punhete ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers.
580
Randers.
Randers, 1) Amt i Danmark, paa Jyl-lands Østkyst,
omgivet af Aalborg, Viborg og Aarhus Amter samt
Kattegattet, 44^
H M. med 85,763 I. (1860) mod ,984 I. (1855)
og 69,868 I. (1845); as Befolkningen levede i de
5 Kjøbstæder 15,263 (1860) mod 13,550 I. (1855)
og 10,650 (1845). Amtet, hvis større Halv-
deel optages af den fra Jylland i Katte-
gattet udskydende Halvø, begrændses mod
N. af Mariager Fjord, har længer mod S. Randers
Fjord, der optager Gudeuaa, og paa Halvøen Indsøen
Kolindsund, hvis Afløb danner Grenaas Havn. Fra
Halv-øens sydlige Deel udskyde i Kattegattet 3 mindre
Halvøer, der danne Kalø Vig, Beg-trup V. og Ebeltoft
V. Til Amtet hører
Øen Anholt i Kattegattet (fe Anholt). Jor-
derne ere i det Hele taget frngtbare og veldyrkede ,
men dog paa mange Steder blandede med magre og sandede
Stræknin-
ger; de Lyngstrækninger, der tidligere fand-
tes adspredte i Amtet, ere vistnok nu for
Størstedelen forsvundne sor de senere Aars kraftige
Opdyrkning. Skovene have et Areal
as 1,300 Tdr. Ld. og ligge temmelig lige-
lig fordeelte over hele Amtet; de ere alle
Privatejendom. Ved Fjordene og Aaerne ere gode
Enge. Af Amtets samlede Hart-
korn, 24,797 Tdr. Ager og Eng, 1501/2 Tdr. Skovskyld
og 392 Tdr. Mølleskyld, var i 1850 Fæstegods 5,333
Tdr. og ved Udgangen as 1858 endnu 3,139 Tdr. ^
1850 vare Amtets Jordejendomme sordeelte mellem 102
Gaarde paa over 12 Tdr. Htk.,
4,567 Bøndergaarde fra 12 til 1 Tde. Htk., 3,128 Huse
med 1 til ^ Tde. Htk. og
2,373 Huse med mindre end ^ Tde. Htk.
Amtet hører til 3die Rigsraadsvalgkreds, ud-^
gjør en Deel af 9ende Landsthingskreds og indbefatter
5 Folkethingskredse. .^ jnris-diktionel Henseende er
det deelt i 5 Kjøb-stads- og 5 Landjnrisdiktioner;
det hører i gejstlig Henseende til Aarhus Stift og
ind-befatter 4 Provstier. Det danner under Aarhus
Stiftsfysikat 7 Lægedistrikter, deles
for Oppebørslerne i 2 Amtstuedistrikter og hører til
7endeUdskrivningsdistrikt. 2) Kjøbst. i Amt as s. N.,
17 M. N. V. s. Kjøbenhavn, 43 M. N. s. Altona. 9,725
I. (1860) mod 8,844 I. (1855) og 7,126 I. (1845). Byen
har en smuk Beliggenhed ved Gudenaaen, og er anlagt
deels ved Foden vg deels paa den jevne Skraaning as
et umiddelbart N. for den liggende Bakkedrag. Den
er meget tæt sammenbygget, har 4 Torve og 67 Gader
og Stræder. Dens vigtigste offeu-lige Bygninger og
Instituttoner ere: Svg-uekirken, den lærde Skole
(opsørt af Kom-munen 1858; 1 Rektor, 2 Overlærere,
7 Adjunkter, c. 100 Disciple), de to Borger-og
Almueskoler, Amtmandsboligen, Raad-
huset, Tøjhuset, Synagogen, ^Fattighuset,
Toldboden, Gasværket, Kavallerikasernen, Ridehuset
og fl. Randers Hospital er en meget rigt doteret
Stiftelse for Trængende af Aarhus Stift. Foruden 100
Lemmer, der underholdes i selve Stiftelsen, ydes aar-
lig 40 Understøttelser .^ 50 Rdlr. og 100 ^ 25
Rdlr. Stiftelsens aarlige Indtægter ere 914Tdr.Rng,
1,953 Tdr. Byg, 2,576 Tdr. Havre og Renten af
c. 330000 Rdlr. Byens
Øvrighed bestaaer af en Borgermester, en
Byfoged, der tillige er kongelig Raadmand,
og en By- og Raadstneskriver; fornden
Borgermesteren og den kongelige Raadmand bestaaer
Kommunalbestyrelsen af 2 borger-lige Raadmænd og 12
Borgerrepræsen-tanter. Endvidere boe i Byen sølgende
Embedsmænd: Amtmanden, Amtsforvalte-ren, Overførsteren
for Jylland, Udskriv-
ningschefen i 7ende Distrikt, en Distrikts-
læge, en Branddirektør, 2 Herredsfogeder for
Landjnrisdiktioner, en Sognepræst, en residerende
Kapellan og en Kateket, en Postmester og af
Toldvæsenet en Inspektør, en Kasserer, 2 Kontrollører
og 12 Assi-stenter. Byen er Garnison for det 5te
Dragonregiment. - Byjorderne have et
Areal af 2,381 Tdr. Ld. af 2673/4 Tdr.
Hartkorn. Bygningernes Assurancesum
3,544,030 Rdlr. (1857) mod 1,552,190 Rdl. (1843). ^
Aaret 1858 var Kommunens famlede Indtægt 71,856 Rdlr.,
hvoraf 36,097 Rdlr. paalignet Indvaanere, 20,758
Rdlr. Indtægt af Aktiver. Udgiften ud-
gjorde 65,487 Rdlr., hvoraf 14,495 til det egenlige
Byvæsen, 17,292 Rdlr. til Ind-
kvartering og Frirejser, 7,411 Rdlr. til Skolevæsen,
8,025 Rdlr. til Fattigvæfen og 4,797 til Renter og
Afdrag paa Laan. Ved Aarets Udgang var Kæmnerkasfens
og Sko-
lekassens Gjæld 64,846 Rdlr., medens disse Kasser
tilligemed Fattigkassen ejede 56,813 Rdlr. Ved
Udgangen af 1859 indestod i Byens Sparekasse 1,113,746
Rdlr. - For-
uden de alt nævnte Institutioner findes endnu i
Randers følgende: en Bibelforening
for Randers Amt, et Husholdningsselskab
for Amtet, en Skibsforsikkringsforening for
Nørrejylland og Slesvig, en Kreditforening sor
Nørrejyllands Kjøbstadsgrundejere , en Diskonto-,
Laane- og Sparebank, en For-sikringsforening for
Værnepligtige og fl.- Af industrielle Anlæg ere
Brændevinsbræn-
derierne af størst Betydning, deriblandt 15
Dampbrænderier. Prodnktion (1860) 844,368
Potter 8° Brændevin; Afgift 50,036 Rdlr.
Endvidere en Cichoriefabrik, 2 Jernstøberier, 2
Handskefabriker, 5 Bomuldstøjfabriker, et
Sæbesyderi, et stort Rebslageri, flere Øl-
bryggerier, 2 Kalkbrænderier, et
Skibsbyg-geri. Fiskeriet er ikke af samme Betydning
som tidligere; det meest bekjendte, Laxefiske-
riet, drives ikke længer ved selve Byen, men næsten
udelukkende ved Hovedgaardeu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
