Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rawulpundi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rhein.
588
Rhinen.
seldorft 4,944 I. (1855). Betydelig Fa-
brikstad.
Rhein, St. i Preussen, Pr. Preussen,
Rgbz. og 111/2 M. S. S. V. f. Gumbin-nen. 1,527
I. (1855).
Rh^inbach, Flk. i Preussen, Rhinpro-vindsen, Rgbz. og
41/2 M. S. f. Køln. 1,700 I.
Rheinberg, St. i Preussen, Rhinpro-
vindsen, Rgbz. og 5 M. N. N. V. f. Dus-seldors. 2,334
I. (1855).
Rheine, St. i Preussen, Pr. Westpha-
ten, Rgbz. og 5 M. N. N. V. s. Munster. 2,890
I. (1855). Uld- og Linnedmanu-
fakturer.
Rheineck, St. i Schweiz, Knt. og 21/4
M. Ø. N. Ø. f. Sankt Gallen, i Nærheden af Rhinens
Udløb i Bodensø. 1,868 I. (1850).
Rl^infelden.. St. i Schweiz, Knt. Aar-gau, 31/2
M. N. V. f. Aarau, ved Rhinen. 1,910 I. (1850).
Rheingau, en Dal ved den højre Rhin-bred, i Nasfan,
mellem Biherich og Rit-desheim. Fortrinlig Vin.
Rheinsberg, St. i Preussen, Pr.Bran-
dendurg, Rgbz. og 101/2 M. N. N. V. f. Potsdam. 2,363
I. (1855).
Rh^inzabern, St. i Bayern, Kr. Pfalz,
3 M. S. S. V. f. Speyer. 2,000 I.
Rhenen, St. i Holland, Pr. og 41/2 M.
Ø. S. Ø. f. Utrecht, ved Rhinen. 2,500 I.
Rhense, Flk. i Preussen, Rhinprovind-
sen, Rgbz. og 11/2 M. S. f. Koblenz, ved Rhinen. 1,500
I.
Rhetiers, Flk. i Frankrig, Dpt. Ille et
Vilaine, Arr. og 4 M. S. S. V. f. Vitré. 3,000
I. Rhin, Nedre, Dpt. i det nordøstlige
Frankrig, omgivet af Rhinbayern, Baden og de franske
Dptt. Ovre Rhin, Vosges,
Meurthe og Moselle. 83 [_] M. med 563,855 I. (1856)
mod 587,434 I. (1851). Dpt. be-
grændser mod Ø. af Rhinen, hvis Floddal udgjør dets
østlige Halvdeel, medens den vestlige Deel opfyldes
af Vogeserne (højeste
Punkt c. 4,000 F.), hvis Udløbere danne
mange smukke Dale. De vigtigste Bfll. til Rhinen ere
herIll, Moder, SurogLauter; Saar flyder gjennem Dpt.’s
N. V. Hjørne
til Mosel, altsaa ogsaa til Rhinen. Jord-
bunden er i det Hele frugtbar og frem-bringer de
fædvanlige Kornsorter, Oliefrø og Vin. Bjergene ere
bedækkede med store
Skove. Af det hele Areal, 829,000 Tdr. Ld., angives at
være 345,000 Agerland, 107,000 Eng, 24,000 Vinland,
200,000 Skov og 29,000 øde Land. Hvede, Rug, Byg,
Kar-
tofler og Hamp ere de vigtigste Sædarter.
Antallet af Husdyr angives til 49,700 Heste, 144,700
Stkr. Hornkvæg, 75,500 Faar, 5,000 Geder og 89,300
Svin. Sko-
vene bestaae for det meste af Løvtræer, blandt hvilke
Bøg og Eg have Overvæg-
ten. Af Mineralprodukter ere de vigtigste Jern,
Steenknl, Kobber, Bly og mange nyttige Steenarter. Den
vigtigste indu^ strielle Beskæftigelse ere Minernes
Bearbej-delse og Fabrikationen af Metalvarer, To-
bak, Sukker, Glas, Papir og Klæde. -
Samfærdselsmidler: Flodvej 31 M., Kaua-ler 17 M.,
Hovedvej 45 M., Departements-
vej 86 M., Bivej 410 M., Jernbane 22 M.
- Dpt. deles i 4 Arr., Strasbourg (Hvst.), Saverue,
Schelestadt og Wissembourg, med 33 Kantoner og 543
Kommuner; det hører
i gejstlig Henseende til Bispedømmet Stras-
bourg under Erkestiftet Besan^on, og i mi^ litær
Henseende til den 6te Division med Hovedkvarteer
i Strasbourg. Det er en Deel af den forhenværende
Pr. Elsasz.
Rhin, Øvre, ^t. i det nordlige Frank-rig, omgivet af
Baden, Schweiz og de franske Dptt. Doubs, Ovre Sa.^ne,
Vosges
og Nedre Rhin. 74,.^ [_] M. med 499,442 I. (1856)
mod 494,147 I. (1851). Ligesom
i Nedre Rhin hører her den østlige Deel
til Rhindalen, medens den vestlige Optages
as Vogeserne og deres Udløbere og den sydlige Deel af
Inrabjergene. Foruden Rhinen, der danner Østgrændfen,
er den
vigtigste Fl. Ill. Jordbundens Beskaffen-
hed og Produktionsforholdene ere som i Dpt. Nedre
Rhin. Af det hele Areal,
748,000 Tdr. Ld., angives at være 280,000 Agerland,
108,000 Eng, 20,000 Vinland, 197,000 Skov og 50,000
øde Land. An-tallet af Husdyr angives til 24,600
Heste, 1,200 Æsler og Muldyr, 99,800 Stkr. Hornkvæg,
55,500 Faar, 11,700 Geder og 61,500 Svin. Dpt. har
en stærkt udviklet
Industri, hvori Jernets Forarbejdning og Tilvirkningen
af Bomulds- og Uldstoffer, Lærred og Papir fremtræde i
første Række, og ligeledes en meget betydelig Handel.
Samfærdselsmidler: 11 M. Flodvej, 15 M. Kanalvej,
46 M. Hovedvej, 55 M. Depar-tementsvej, 275 M. Bivej,
24 M. Jern-bane. Dpt. deles i 3 Arr., Colmar (Hvst.),
Altkirch og Belfort, med 29 Kantoner og
490 Kommuner. Det udgjør et Bifpe-
dømme uuder Erkestiftet Befan^on og hører til den
6te Militærdivision (Hovedkvarteer Strasbourg).
Dpt. er en Deel af det for-henværende Elfasz. Rhinau,
St. i Frankrig, Dpt. Nedre
Rhin, Arr. og 3 M. N. Ø. f. Schelestadt, ved
Rhinen. 1,600 I.
Rhinebeck, Flk. i de Forenede Stater N. Amerika,
New York, Cty. Dutchefs
11 M. S. f. Albany. 1,300 I. (1853).
Rhinen , tydsk Rhein, en af Europas store Floder,
udspringer fra Alperne i Schweizer Kantonet
Graubunden. Dens 3 egeulige Kildefloder ere Vorder-,
Mittel^ og Hiuter-Rhein. Efter Foreningen ved
Reichen-au løber Fl. mod Ø. N. Ø. henimod ^Chur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
