Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rio de la
595
R.pa di
Vigtighed; de mærkeligste ere det kejserlige Pallads,
Biskoppens Pallads, Mønten, Krigsministeriet ,
Toldhuset med Børsen. Blandt de talrige Kirker ere
flere mærkelige
ved deres rige Udsmykning. De vigtigste
Frembringelser as Stadens Industri ere:
Jern- og Metalstøbegods, Guldarbejde,
Vogne, Læder, Papir, Leervarer, Hatte,
Sæbe og Lys, Røgtobak og Cigarer. Han-delen er
særdeles betydelig; Værdien af den aarlige Udførsel
angives til c. 65 Mill. Rdl.,
hvoraf Kaffe c. 50 Mill. Rdlr., desuden Ædelstene,
Sukker, Tobak og Cigarer, Hu-der og Læder,
Træ. Indsørselen angives til et omtrent ligestort
Beløb, hvoraf om-trent ^ fra England og dets Kolonier,
^fra
§ rankrig, ^ fra de Forenede Stater, .^ fra ortugal,
^ fra Hansestæderne. De vig-tigste Indsørsels
artikler ere Manufakturvarer, Fødemidler og Vin.
Skibsfarten paa Rio
er overordenlig betydelig; af danske Skibe ankom i
1859 med Ladning 73 as 6,5931/2 K. Lst., i Ballast
5 as 395 K. Lst. og asaik med Ladning 54 af 4,813
K. Lst., i Ballast 18 af 1,7251/2 K. Lst. - Af Rios
Befolk-
ning er omtrent ^ Mulatter og Kulørte, medens Resten
er en mærkelig Blanding af næsten alle europæiske
Natiouer. - Sta-den er stærkt befæstet.
Rio de la Plata, se Plata, La.
Rio Doms, St. i Spanien, Catalonien,
Pr. og 2 M. V. s. Tarragona. 3,147 I. (1852).
Rio Grande ell. Rio Bravo del Norte,
Fl. i de Forenede Stater i N. Amerika,
udspringer under 38° n. Br. paa Klippe-
bjergene, løber sørst mod S., derefter mod
S. Ø. og Ø. S. Ø. til den Mexikanske
Bugt, som deu naaer under 25° n. Br. Den danner paa
en lang Strækning Grænd-sen mellem de Forenede Stater
og Mexiko. Smaa Dampbaade besejle den indtil 90 M.
fra dens Munding. Længde c. 400 M. Rio Grande City,
Flk. i de Forenede
Stater i N. Amerika, Texas, Hvst. i Cty.
Star, 58 M. S. t. V. s.Austin. 1,000 I.
Rio Grande do Norte, Pr. afKeiser-dømmet Brasilien,
omgiven af Atlanterha-
vet og Prr. Ciara og Parahyba. 802 [_] M. med
190,000 I. (1856). Pr. er bjergfuld mod V. og S.;
de betydeligste Floder ere
Jyanema, Amargoso og Rio Grande eller Potengo. Kysten
savner gode Havne. De vigtigste Frembringelser af
Planteriget ere
Maniok, Hirse, Ris, Tobak, Bomuld og
Sukker. Store Skove. Af Mineralriget findes Guld,
Sølv, Jern og mange Steen-arter. Provindsens Hvst. er
Natal.
Rio Grande do Sul, den sydligste
Pr. i Brasilien, omgiven as Atlanterhavet,
Pr. Cnrritiba, La Plata Staterne og Uru-
guay. 4,059 [_]M. med 201 ,300 I. (1856^.
Kysten mod Atlauterhavet er flad og inde-
holder flere store Laguner , af hvilke den
betydeligste, Laguna de los Patos, dannes af Fl. Rio
Grandes Udløb; længer mod S. ere Lagunerne Mirim
og Mangneira. Det Indre af Landet er bjergfnldt,
hvori-mod den vestlige Deel, der begrændses af
Fl. Uruguay, er Sletteland ; dette gjennem-strømmes
af Uruguays talrige Bfll., af hvilke her kun skal
nævnes Yjuhy, Ybicuy og Cuarcin. Jordbunden er meget
frugtbar og frembringer alleflags Korn, Ris, Bom-uld,
Sukker, Hør, Hamp, herlige Frugter og Vin. Paa de
rige Græsgange fødes en stor Mængde Hornkvæg, Heste,
Muldyr og Faar. Af Mineralprodukter forekommer
Guld, Sølv, Svovl og Steenkul. Pro-
vindfeus Hvst. er Portalegre. Rio Mayor, Flk. i
Portugal, Estrema-
dura, 2 M. V. f. Sautarem. 3,000 I.
Rio Negro , St. i S. Amerika, Rpbl. Ny Granada,
30 M. N. V. f. Bogota. 12,000 I.
Rio Pardo, St. i Brasilien, Pr. Rio
Grande do Sul, ved Fl. Rio Graude, 18 M.
V. f. Portalegre. 10,000 I.
Riobamba, St. i S. Amerika, Rpbl.
Ecuador, 22 M. S. f. Quito. 20,000 I.
Uldmanufakturer. Sølvmiuer. Riogordø, St. i Spauien,
Andalusien,
Pr. og 3 M. N. s. Malaga. 2,684 I. (1852).
Rioja, La , en af La Platastaterne i S. Amerika,
omgiven af Staterne Cata-marca, Cordova, San Lnis og
Mendoza samt Rpbl. Chili, som den skilles fra ved
Andesbjergene. 1,463 [_] M. med 34,500 I. Hvst. af
s. N. med 4,000 I. ligger under 29° 6’ u. Br., 50°
10’ v. L.
Riols, St. i Fraukrig, Dpt. Hérault, Arr. og 3/4
M. N. Ø. s. Saint Pons. 2,600 I.
Riom, Flk. i Frankrig, Dpt. Puy de D^me,
Hvst. i Arr., 2 M. N. s. Clermont. 11,976
I. (1856). Kathedralkirke. Linned-
manufakturer, Garverier. Riom és Montagne, St^
i Frankrig,
Dpt. Cantal, Arr. og 3 M. Ø. t. N. f.
Mauriac. 3,000 I.
Rion, 1) Flk. i Frankrig, Dpt. Landes, Arr. og
51/2 M. N. V. f. Saint Sever. 1,700 I. 2) Fl. i
Transkaukasien, Gvt.
Kutais, udspringer paa Kaukasus, løber forbi Kutais
og salder i det Sorte Havs S. Ø. Deel.
Rionero, St. i Neapel, Basilicata, 11/2
M. S. s. Melfi. 10,000 I.
Riotorto, Flk. i Spanien, Galicien, Pr.
og 7 M. N. Ø. s. Lugo. 3,571 I. (1852).
Riotuerto, Flk. i Spanien, Gammel Castilien,
Pr. Santander. 2,545 I. (1852).
Ripa Botoni, Flk. i Neapel, Molise, 1
M. S. f. Larino. 2,700 I.
Ripa di Chieti, Flk. i Neapel, Abruzzo Citra,
Dst. Chieti. 3,200 I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
