Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rocroi.
599
^en Fraser og forskjellige Tilløb til Ore-
gon. Længer mod N. mellem 56° og 57°
n. Br. gjennembryder den østlige Kjæde as Pease
(Fredsfloden), der løber mod ^. til Slavefloden. Jo
længer man kommer mod N., desto usuldstændigere bliver
naturligvis
Kjendskabet til Bjergene; det synes som
.om de aftage i Højde og derimod gjennem
et større Antal Kjæder brede sig nd til
Siderne.
Rocroi, bef. St. i Frankrig, Dpt. Ar-dennes, Hvst. i
Arr., 3 M. N. N. V. s. Méziéres. 3,240 I. (1856).
Roda, St. i Sachsen Altenburg, 7
M. V. S. V. f. Altenburg. 3,200 I.
Roda, La, St. i Spanien, Murcia,
^r. og 4 M. N. V. f. Albacete. 5.508
I. (1852). Sikkemanufakturer.
Rodach, St. i Sachsen Kobnrg Gotha, 2
M. N. V. s. Koburg. 1,800 I.
Rodenberg, St. i Hessen Kassel, Pr.
Nedre Hessen, 151/2 M N. t. V. s. Kassel. ^,000
I. Mineralkilde, Saltv^erk.
Rodewisch, Flk. i Kgr. Sachsen, Rgbz. ^og 3
M. S. S. V. s. Zwickau. 3,000 I.
Messingværk, Papirmøller, Uldspinderier. Rodez ell.
Rhodez, St. i Frankrig,
Hvst. i Dpt. Aveyron, 67 M. S. s. Paris, ved
Aveyron. 10,871 I. (1856). Bispesæde,
Drægtig Kathedralkirke. Uldmanufakturer.
Rodheim , Flk. i Hessen Darmstadt, Pr. Øvre Hessen ,
5 M. S. f. Giessen.
1,600 I.
Roding , St. i Bayern, Kr. Øvre Pfalz og Regensburg,
5 M. Ø. N. Ø. f. Regens-^urg. 1,200 I.
Rodosto, St. i det Europæiske Tyrki,
16 M. V. f. Konstantinopel, ved Marmara
Havet. 45,000 I. God Rhed. Betydelig
Handel, navnlig med Provisioner for Kon-stantinopel.
Rodriguez, Diego, en lille Ø i det Indiske Ocean,
Ø. t. N. f. Mauritius, un-
.der 19° 40’ s. Br. , 81° ø. L. 4 M. lang
^g 1 M. bred, klippefuld. Englænderne have befæstet
Øen.
Roermonde, St. i Holland, Pr. Lim-burg, 6
M. N. N. Ø. f. Maestricht, ved
Roers Udløb i Maas. 7,466 I. (1853). Uld-
manufakturer.
Roeskilde, Kjøbstad i Danmark,
Kjøbenhavns Amt, 4 M. V. f. Kjøbenhavn,
ved Sydenden af Roeskilde Fjord. 4,651 I.
(1860) mod 4,338 I. (1855) og 3,343 I
(1845). R. ligger paa et bakket, ved dets
righoldige Kilder mærkeligt Terrain, 1,000
Alen S. f. Fjorden. Dens offentlige
Bygninger og Institutioner ere: Domkirken,
opført mellem 1047 og 1084, med talrige
Kongegrave; Kathedralskolen, der alt var
til i det 13de Aarh. (med 1 Rektor,
2 Overlærere og 6 Adjunkter); det kgl. Palais, en
simpel grundmuret Bygning, der er opført
paa den gamle Bispegaards Grund;
Raadhuset, der er bygget op til det gamle Taarn
af den nedbrudte Laurentiuskirke;
Stiftsbibliotheket, opført i de senere Aar;
Duebrødre Hospital, almindelig kaldet Duebrødre
Kloster, en Stiftelse, der yder 37 gamle
Lemmer fri Bolig, Brændsel, Brød og
Sygepleje og desuden hver 1 Rdlr. ugenlig;
den dermed forbundne nye Stiftelse for
ældre Fruentimmer af den højere
Middelstand; et Par mindre Stiftelser for
ældre Fruentimmer. Til R. maa endnu
henregnes det 1699 stiftede Jomfrukloster, skjøndt
det i gejstlig Henseende danner et eget Sogn,
der er Annex til Himmelev, og det i
jurisdiktionel Henseende hører under Lejre Herred.
Klostret er Bolig for en Priorinde
og 20 Frøkener; desuden have
16 Konventualinder Hævning uden Bolig. I en
Udkant af Byen ligger vor Fru Kirke,
tidligere tilhørende et af Byens Klostre, men
nu Sognekirke for en Landsbymenighed.
Jernbanestationen ligger ved Byens S. Ø.
Udkant, og nogle Hundrede Alen S. f.
denne et Sygehus, Daareanstalt og
Tvangsarbejdsanstalt for det gamle Roeskilde Amt.
- Øvrigheden er en Borgermester og
Byfoged, en Byskriver, der tillige er kgl.
Raadmand, og en borgerlig Raadmand;
9 Borgerrepræsentanter. Andre Embedsmænd i
Byen ere: 2 Præster, en Toldforvalter, en
Kontrollør og 4 Assistenter, en Postmester,
en Distriktslæge, en Amtsforvalter.
Af Skoler, foruden den alt nævnte
Kathedralskole, er her en Borgerskole (med 5 Klasser,
4 Lærere og 1 Lærerinde), en Friskole (med
2 Klasser, 2 Lærere og 1 Lærerinde) og
flere mindre Privatinstituter. Kommunens
Indtægt i 1859 udgjorde 22,809 Rdlr.,
hvoraf 1,886 Kassebeholdning, 15,883 Rdlr.
indkommet ved Paaligning og 3,566 Rdlr.
Indtægt af Aktiver. Udgifterne vare i s. A.
20,263 Rdlr., hvoraf 3,100 Rdlr. til
Skolevæsen og 3,392 Rdlr. til Fattigvæsen.
R. er Valgsted for Amtets 3die Folkethingskreds.
I Byens Sparekasse indestod ved
Udgangen af 1859 en Sum af 1,078,516 Rdlr.
mod 1,008,705 Rdlr. (1858). Til
Byen hører et Jordareal af 2,656 Tdr. Ld.,
skyldsat for 341 Tdr. Htk. - Befolkningens
Hovederhverv er Handel, Haandværks- og nogen
Fabrikdrift, Brændevinsbrænderi,
Jordbrug, Gjæstgiveri og Vognmandsnæring.
Da en meget stor Deel af Omsætningen
skeer ved Jernbanen over Kjøbenhavn,
og da denne ikke er optaget i Toldlisterne,
kunne nøjagtige Oplysninger i denne
Henseende ikke gives. Brændevinsproduktionen
udgjorde i 1860 1,220,000 Potter 8° Brændevin,
hvoraf erlagdes i Afgift 48,931 Rdlr.
- R. er en af Danmarks ældste Byer.
Allerede i det 10ende Aarh. var den en
Havneplads; Harald Blaatand anlagde her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
