Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Kongsgaard og den fik tillige forøget
Betydning som Bisperesidents. I det 12te
og 13de Aarh. havde den sin meest glimrende
Periode; men den gik senere tilbage,
da saavel Kongens som Bispens Residents
forlagdes til Kjøbenhavn og især da
Reformationens Indførelse gjorde Ende paa de
talrige Klostre.
Roeulx, St. i Belgien, Pr. Henneaan,
2 M. Ø. N. Ø. f. Mons. 2,846 I. (1856).
Rogasen, St. i Preussen, Pr., Rgbz. og
5 M. N. N. Ø. s. Posen. 4,508 I. (1855).
Rogatschew, St. i Rusland, Gvt. og
12 M. S. t. V. f. Mohilew. 3,095 I. (1851^.
Rogersville, Flk. i de Forenede Stater i N.Amerika,
Tennessee, Hvst. i Cty. Haw-
kins, 47 M. Ø. t. N. f. Nashville^ 1,000 I.
K^llegi^m med 200 Studerende.
Rogliano, Flk. i Frankrig, Dpt. Corsika,
4 M. N. f. Bastia. 1,700 I.
Rohan, Flk. i Frankrig, Dpt. Morbihan, Arr. og 4
M. N. V. f. Plo^rmel. 600 I.
Rohatyn, St. i Østerrig, Galizien, Kr.
og 31/2 M. V. S. V. s. Brzezan. 5,500 I.
Rohilcund, en Pr. af Prs. Bengalen i Engelsk
Ostindien, indtager den N. Ø. Deel
af det gamle Kgr. Delhi.
Rohitsch, St. i Østerrig, Steyermark,
Kr. og 41/2 M. S. f. Marbnrg. 1,100 I.
Mineralkilde.
Rohrau, Flk. i Østerrig, Erkhtgd. Øster-
rig, 5 M. Ø. S. Ø. f. Wien, ved Un-garns
Græudse. 1,100 I. Komponisten
Haydns Fødeby.
Rohtuk, St. i Engelsk Ostindien, Nord-
vestprovindfernes Gvt., 9 M. N. V. f.
Delhi. 14 000 I.
Rois, St. i Spanien, Galicien, Pr. og 9
M. S. t. V. f.Coru^a.6,459I.(1852).
Roisel, Flk. i Frankrig, Dpt. Somme, Arr. og 11/2
M. Ø. f. Péronne. 1,8^0 I.
Roketnic,. St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 31/2
M. N. Ø. f. Koniggratz. 1,200 I.
Rokitzan, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 2
M. Ø. f. Pilsen. 3,200 I. K^ede^
fabrikation, Jernværker.
Rolfsø, en lille Ø i den
svdlige Deel
af Christiania Fjord i Norge, hører til
Smaalehnenes Amt.
Rolle, Flk. i Schweiz, Knt. Waadt, ved Gensersøen,
3 M. V. S. V. f. Lanfanne.
1,500 I.
Rollenø, en af Øerne i den norske
Skær-gaard, mellem
Hindøen vg Fastlandet, hører til Finmarkens Amt.
Røllot, Flk. i Frankrig, Dpt. Somme, Arr. og 1
M. S. Ø. f. Montdidier. 1,400 I.
Rom, Katholicismens Hovedstad og Pa-vens og
Kardinalkollegiets Residents, ligger i Italien,
ved Tiberen, 31/2 M. fra dens
Udløb i Middelhavet, 41^ 54^ n. Br., 30° 7’ ø. L.,
71 M. S. Ø. f. Tnrin, 25 M. N. V. f. Neapel. 178,798
I. (1856),
hvoraf 37 Biskopper, 1,265 Præster, 2,107 Muuke,
1,947 Nonner og 785 Seminari-
ster. Tiberen deler St. i 2 uligestore Dele, as
hvilket det egenlige R. ligger paa den venstre
Flodbred; paa den højre Bred lig-ger Vatikanet med
Peterskirken og Engels-borg mod N. og Trastevere
(det gamle Ja-^ niculum) mod S. Den hele St. er
omgi-ven med en Befæstning af næsten 4 M. Længde,
men af det faaledes indhegnede Rum er ikke meget
over eu Trediedeel be-bygget, medeus Resten deels er
bedækket med Ruiner, deels optaget af Haver og Marker,
mellem hvilke der sindes adspredt
liggende Villaer, Kirker og Klostre. Det
nuværende egenlige R. ligger for Største-delen paa
Sletten (Campus Martins) N. for den gamle St. mellem
denne og Tibe-ren; af ^de berømte 7 Høje ere nu kun
3 bebyggede, nemlig Capitoliner, Qnirinal og Vimtnal
Højene. Af Stadens 16 Porte ere de vigtigste Porta
del Popolo og Porta Pia paa Nordsiden, Porta Maggiore
og Porta San Giovanni mod S. Ø. Rom
er inddeelt i 14 Distrikter, hvoraf 11 høre
til den beboede Deel, men fædvanligere og ydende
en lettere Oversigt er det at be-tragte Staden fom
bestaaende af 3 Dele, den midterste Deel paa den
flade Grnnd Øst for Tiber og op mod Capitolium;
den østlige Deel paa^ Monte Pincio , Qnirinal-
og Viminal-Højene; den vestlige Deel V. f.
Tiber. Det første af disse Kvarterer er Sæde ^ for
Forretningslivet og den største
færdsel; det gjennemskæres fra Piazza del opolo
indenfor Porten af f. N. af de tre prægtigste Gader
i Rom, Ripetta, Corfo og Babuino. Paa Nordvestsiden
afKapitolium ligger det usleste Parti af Rom med
snevre, fmudsige Gader, for Størstedelen beboede af
Jøder. Det østre Stadkvarteer er for Størstedelen
optaget af Palladfer; dog fin-des ogfaa her imellem
Quirinal^ og Vimi.-nal-Højeue endeel temmelig
maadelige as den lavere Klasse beboede Gader. Det
vestre Kvarteer er alt omtalt ovenfor; i det findes
den smukke lange Via Longara. Med Undtagelse as de
allerede nævnte og enkelte andre ere Roms Gader i
det Hele taget fnevre, bugtede og temmelig ureenlige;
Hu-sene have fordetmeste et lurvet og forfaldent
Udseende, 3 til 5 Etager høje. Adspredt
over hele Staden ligger et Antal af over 300
Palladfer, hvis imponerende Masser vidne ligesaa meget
om Roms tidligere Storhed fom deres forfaldne Tilstand
om dets senere Tilbagegang. Mange af disse Palladfer,
der oprindelig have tilhørt ade-lige Familier, ere nu
forvandlede til gejst-lige Kollegier eller Hoteller
eller udlejede til rige Fremmede. De offenlige Pladser
i Rom ere i det Hele taget smaa og lidet
anseelige; kun Piazza del Popolo og Piazza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
