Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romillé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roth.
606
Rouen.
og 7 M. S. t. V. f. Stade. 1,849 I. (1852). 2)
St. i Hessen Kassel, Pr. Nedre Hes-fen, 5
M. S. S. Ø. f. Kassel, ved Fl.
Fulda. 3,800 I. Linnedmanufakturer. Roth, St. i
Bayern, Kr. Mellem Fran-
ken, 5 M. Ø. S. Ø. f. Ansbach. 2,500 I. Rothenburg,
1) St. i Bayern, Kr.
Mellem Franken, 4 M. V. N. V. f. Ans-bach. 5,800
I. Klædefabrikation, Vinavl. Landbrugs- og
Industriskole. Forhen fri
Rigsstad. 2) St. i Preussen , Pr. Schle-sien, Rgbz. og
111/2 M. V.t.N. f. Liegnitz, ved Fl. Neisze. 1,692
I. (1855).
Rothenfels, St. i Bayern, Nedre Fran-ken, ved Main,
4 M. N. V. f. Wurzburg.
1,500 I.
Rotherham, St. i England, York Sh., West Riding,
8 M. S. t. V. f. York. 6,325 I. (1851). Jern- og
Metalstøberier,
Pottemagerier, Bryggerier.
Rotherhithe, et af de østlige Kvarterer af London,
S. f. Themsen. Skibsværfter.
Rothefay, St. i Skotland, Hvst. i Bute Sh., paa
Østsiden af Øen Bute, 15 M.
V. t. S. f. Edinburgh. 7,014 I. (1851).
Søbade. Bomuldsmanufakturer. Sildefiskeri.
Rothwasser, Flk. i Østerrig, Måhren, Kr. og 7
M. N. V. f. Olmutz 3,000 I.
Rotonda, Flk. i Neapel, Basilicata, 3
M. S. S. Ø. f. Lagonegro. 3,500 I.
Rottenburg, St. i Wurttemberg, Kr.
Schwarzwald, 3 M. V. t. S. f. Rentlin-
gen, ved Neckar. 7,000 I. Bispesæde. For-færdigelse
af Blæseinstrumenter.
Rotterdam, St. i Holland, Pr. Syd Holland, ved
h. Br. af Maas, 71/2 M.
S. S. V. f. Amsterdam. 104,178 I. (1859).
St. er gjennemfkaaren af Kanaler; saavel disse som
Flodbredden have prægtige med Træer beplantede Kajer,
blandt hvilke Boom-pjes ved Maasfloden er en yndet
Spad-
seregang og Landingsplads for talrige Damp-
skibe. Blandt St.s Bygninger og Institu-tioner
fremhæves: Laurentiuskirken med højt
Taarn, prægtigt Orgel og mærkelige Grav-
minder, Børsen, Raadhuset, Domhuset, Mu-
seet, Sygehuset, Fattighuset, Sindssygehu-
set, det forrige ostindiske Hus, Orlogsværf-tet,
den botaniske Have, Søkadetskolen,
flere lærde Selskaber. Kattuntrykkerier ,
Sukker-og Saltraffinaderier, Tobaksfabriker,
Ma-fkinfabriker. R. driver en overordenlig be-
tydelig Handel; Værdien af Indførselen tilsøes angives
til 80 .^ 100 Mill. Rdlr.,
Udførselen^ til 20 Mill. mindre. Stadens udenrigs
Sklbsfart udgjorde i 1857: Indg.
med Ladning 2,494 Fartøjer af 314,452 K. Lst.,
i Ballast 102 Fartøjer af 10,117 K. Lst. Udg. med
Ladning 1,755 Fartøjer af 246,838 K. Lst., i Ballast
862 Fartøjer af 87,164 K. Lst. .^ Amsterdam var
s. A. den indg. Fart 1,988 Skibe af 207,275 K. Lst. og
den udg. 1,445 as 154,152 K. Lst.,
begge med Laduing; i Ballast indg. 24 as
2,262 K. Lst. og udg. 629 af 71 ,679 K. Lst.
Rotti, en as Sunda Øerne, ved Syd-
vestenden af Timor, c. 10 M. lang og 2 til 4 M. bred,
tilhører Hollænderne.
Rottum, en af Smaaøerne i Nordsøen, ved Kysten af
Holland, hører til Pr. Groe-ningen.
Røttweil, St. i Wurttemberg, Kr.
Schwarzwald, 8 M. S. V. f. Reutlingen,
ved Neckar. 5,050 I. (1850). Silke- og
Bomuldsvæverier. Rotun.^ , en Ø i Sydhavet , 12°
32^
f. Br., 194° 51’ ø. L., omgiven af Koral-
rev, bjergfuld, skovrig og frugtbar. 6,000 I.,
der høre til Malajracen. Roubaix, St. i Frankrig,
Dpt. Nord,
Arr. og 11/2 M. N. Ø. f. Lille. 40,000 I.
R. er en af Frankrigs vigtigste Fabrikstæder, navnlig
for Artikler af Bomuld og Uld
famt Blandinger af disse Stoffer og^Silke.
..^ 1854 angives Værdien as de herhen-hørende
Fabrikater til henved 35 Mill. Rdl., hvorved over
25,000 Arbejdere fandt Be-
skæftigelse. Rouen, St. i Frankrig, Hvst. i Dpt.
Nedre Seine, ved Seine, 16 M. N. V. f.
Paris. 103,223 I. (1856). R. har en smuk
Beliggenhed i den aabne, rige og frugtbare Seinedal;
men Byen selv er i det Hele slet bygget med fnevre
og krumme Gader. Dog gjøre de uyeste Kvarterer og
nogle as Kajerne herfra en Uudtagelse. Vlandt de
offenlige Bygninger maa fremhæves det gamle Raadhus,
Justitspalladset, Kathedral-kirken med Gangerrolfs
Grav, Erkebiskop-pens Pallads, Abbediet Saint Oueu,
Kn^ kerne Saint Maclou med Richard Løvehjertes
Grav, Saint Patrice med smukke Glasma-lerier ,
Saint Romain , Saint Vincent, Saint Gervais med en
mærkelig Krypte fra det 4de Aarh., Saint Godard og
fl. De offenlige Pladser ere ubetydelige, men flere
as dem ere smykkede med prægtige Vandspring, blandt
hvilke maa fremhæves det, der er indrettet paa den
Plads, hvor Jeanne d’Arc led Døden paa Baalet, og
fom er prydet med hendes Statue. R. er Sæde for en
Erkebiskop og et protestantisk^ Generalkonsistorium
samt Hovedkvarteer i den 2den Militærdivision. Den
er en as Frankrigs vigtigste Manufakturstæder,
navn-lig hvad Bomuldsindustrien angaaer. I. selve
Staden beskæftiger Industrien 26,000 Arbejdere og den
aarlige industrielle Pro-duktion anslaaes til en Værdi
af c. 20 Mill. Rdlr., men man anslaaer Omfanget af den
Industri, der drives i dens Omegn og hvis Fabrikater
omsættes i Staden, til vel det tredobbelte. Handelen
er meget betydelig og drives saavel opad Floden
til Paris fom nedad Floden over Havet til Amerika,
Levanten , Italien , Spanien , Portugal^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
