Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romillé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rubsera.
Rumili.
Rubiera, Flk. i Italien, Modena, 11/2 M.
V. f. Modena. 2,000 I.
Ruden, en lille Ø i Østersøen, hørende til Preussen,
Pr. Pommern, Rgbz. og 6 M.
Ø. S. Ø. f. Stralsund. Lodsstation.
^udkjobing, Kjøbstad i Danmark, Svend-
borg Amt, paa Vestsiden af Øen Lange-
land, 21/2 M. S. O. f. Svendborg. 2,719 I. (1860)
mod 2,540 I. (1855) og 2,189 I. (1845). Byen har 10
Gader, af hvilke
2 anlagte i de senere Aar. Bygningernes
Assurancesum 520,000 Rdlr. (1856) mod 360,000
Rdlr. (1843). Byens Jordtillig-gende 496 Tdr. Ld. af
63^ Tdr. Htk. De offenlige Bygninger ere Kirken,
Raadhuset,
opført^ 1845 , Fattiggaarden, opført 1846,
Toldboden. Øvrigheden er en Byfoged, til-lige
Herredsfoged for Langelands Nørre og
Søndre Herreder; 6 Borgerrepræsentanter. De gejstlige
Embedsmænd ere en Sogne-præst og en ordineret
Kateket, tillige første Lærer ved Borgerskolen;
andre Embeds-mænd ere en Toldforvalter, en Kontrollør
og 3 Assistenter; 1 Postmester; en Distrikts-
læge. Byen er Valgsted for Amtets 6te
Folkethingskreds. Sparekasse med 418,796
Rdtr. (ult. 1859). Kommunens Indtægt i 1858
udgjorde 10,074 Rdlr., hvoraf 9,629 Rdlr. paalignet
Beboerne. Udgiften f. A. udgjorde 10,353 Rdlr., hvoraf
2,673 til Skole- og 2,808 til Fattigvæsen. R. dri-
ver en i Forhold til dens Størrelse ikke
ubetydelig Handel. ^ 1859 udførtes til Udlandet 22,145
Tdr. Byg, 3,900 Tdr. Ærter, 3,520 Tdr. Havre, 19,911
Tdr. Hvede, 2,443 Tdr. Byg og 250 Tdr. Raps.
De vigtigste industrielle Etablissementer
ere Brændevinsbrænderierne (Produktion (1859)
202,392 Potter 8° Brændevin), to Jern-støberier,
to Tobaksfabrikker og et Skibs-
byggeri. Havnen har en Dyhde af indtil 11 F. og er
anlagt 1823-26. Hjemme-hørende Skibe (1859) 91 af
1,411^ K.Lst. .- R. er en meget gammel By, der indtil
den sidste Halvdeel af forrige Aarh. var befæstet. De
berømte Brødre Hans Chri-
stian og Anders Sandø Ørsted fødtes her 177^ og 1778.
Rudolstadt, Hvst. i Fstd. Schwarzburg
Rudolstadt, ved Saale, 4 M. S. f. Wei-mar. 5,717
I. (1858). R. er Fyrstens Re-
sidents og Regeringens Sæde. To Slottte. Bibliothek,
Billedgalleri, Theater. Bryg-gerier.
Rne, St. i Frankrig, Dpt. Somme, Arr. og 3
M. N. N. V. f. Abbeville. 2500 I.
Rueda, Flk. i Spanien, Gammel Ca-
stilien, Pr. og 7 M. S. V. f. Valladolid. 2,470
I. (1852).
Rueil, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine et Oise, Arr. og
11/2 M. N. f. Versailles. 4,600 I. ^ Nærheden Slottet
Malmaison,
hvis Park nu er udstykket og solgt.
Ruelle, Flk. i Frankrig, Dpt. Charente, Arr. og 1
M.N.Ø.f.Augoul^me.1,700I.
Kejserligt Kanoustøberi, Krudtmølle. Rusfec, St. i
Frankrig, Dpt. Charente,
Hvst. i Arr., 6 M. N. f. Angoul^me. 3,109
I. (1856). Handel med Korn, Ka-
stanier og Trøfler.
Rufo, Flk. i Neapel, Principato Citra,
8 M. Ø. S. Ø. f. Salerno. 2,500 I.
Rugby, St. i England, Sh. og 31/2
M. N. Ø. f. Warwick. 6,317 I. (1851). R.
har en højt anfeet lærd Skole og Opdra-gelsesanstalt.
Rugeley, Flk. i England, Sh. og 2 M.
Ø. S. Ø.^ f. Stafford. 3,054 I. (1851).
Pottemagerier. Ruggiano, Flk. i Neapel, Calabria
Citra,
4 M. N. f. Cosenza. 2,000 I.
Rngles, Flk. i Frankrig, Dpt. Eure,
Arr. og 51/2 M. S. V.f. Evreux. 2,000 I.
Naalefabrikation.
Ruhla, Flk. i Tydskland, paa Grændsen
af Sachsen Koburg Gotha og Sachfen Wei-
mar, 11/4 M. S. S. Ø. f. Eisenach. 4,000 I.
Tin- og Jernværker. Sundhedsbrønd. Be^
tydelig Industri. R. hører til begge de
uævnte Hertugdømmer.
Ruhland, St. i Preussen, Pr. Schle-sien , Rgbz. og
22 M. V. N. V. f. Lieg-uitz. 1,500 I.
Ruhr, Fl. i Preussen, Pr. Westphalen, falder fra
h. S. i Rhinen ved Ruhrort,
27 M. lang, 10 M. sejlbar.
Ruhrort, St. i Preussen, Rhinprovind-
sen, Rgbz. og 31/2 M. N. f. Dnsfeldorf, ved Ruhrs
Udløb i Rhinen. 4,000 I. Steen-kul, Dampmaskinfabrik,
Jerngruber, Skibs-byggeri.
Rum, en lille Ø ved Skotlands Vest-
kyst, S. f. den store Ø Skve, hører til Ar-gyle
Sh. Omtr. 11/2 [_]M. med 162 I. (1851). Meget
bjergfuld; kun 6 pCt. af
Øen er opdyrket. Ruma, Flk. i Østerrig, Vojvodina,
Kr.
og 31/2 M. S. S. V. f^ Neusatz. 7,600 I.
Vinavl; fortrinlige Heste. Rumburg, St.
i Østerrig, Bøhmen,
Kr. og 71/2 M. N. N. Ø. f. Leitmeritz.
4,500 I. Lærredsvæverier.
Rumili er det almindelige Navn paa den Deel af det
Europæiske Tyrki, der mel-lem Ba1kan Bjergene mod
N. og Arkipela-gus , Hellesponten , Marmara Havet og
Bosporus mod S. strækker sig fra Alba-
nien til det Sorte Hav. ^ denne Betyd-ning har
det et Omfang af henved 2,100 [_]M. med henved 4
M^ll. Indbyggere. R. er et Bjergland, med afvexlende
større Slet-ter og Dale og i det Hele særdeles
frngt-bart. De vigtigste Floder ere Maritza med
dens Bifll. Tundscha og Ergheneh fra v. S.
og Arda fra h. S.; Mesta, Struma, War-
dar, Wistritza. Klimaet er i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
