Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romillé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
611
Rusland,
alle i Gvt. Olonetz. Bjelo Ozero (20,4 [_] M.),
Ilmen (16,4 [_] M.), Wosche (8,4 [_]M.). i
Gvt. Nowgorod. Molotschnaja (5,1 [_]M.) i
Gvt. Taurien. Wirzjårw (5 [_] M.) i Lif-
land. Seliger (3,^ [_]M.) i Gvt. Twer.
Saltføen Elton (3,^ [_] M.) i Gvt. Sara-
tow. ^Foruden den her nævnte større Saltsø
findes i det sydlige Rusland en stor Mængde
mindre. - Rusland hører til de Lande i Europa, hvor
der er gjort meest for at fremme Samfærdselen ved
Kanalforbindel-ser, og overgaaes heri kun af Englaud
og Frankrig. De betydeligste af disse Kanaler ere:
Wyschnij-Wolotfchok Kanalen mellem Fll. Twerza
og Msta, forbinder Wolga med Newa. Mariekanalen,
der forbinder Szexna og saaledes Wolga med Onega
Søen. Den
Tichwinfke Kanal forbinder Mologa, v. Bfl.
til Wolga, med Ladoga Søen. Disse tre
Kanaler forbinde Østerføen med det Kaspiske Hav. Den
nordlige Katharina Kanal dan-ner Forbindelsen
mellem det Hvide og det Kaspiske Hav. Det Sorte Hav
forbindes
med Østersøen ved Konge K., Oginski K.
og Beresina Kanalen. - Klimaet i et Land af en
faa betydelig Udstrækning^ er naturligvis meget
forskjelligt. Som almin-delig Karakteristik gjælder,
at det er et stærkt udpræget Fastlandsklima , der
bliver stren-
gere mod Øst og i det Hele er betydelig
strengere end under tilsvarende Bredder i det vestlige
Europa. Nedenstaaende Tabel giver nærmere Oplysning
herom:
(Nordkap) .
nordlig
bredde
Middeltemperatur
hele Aaret
Vinter
Svm^ner
71 °
641/2° 631/2° 60 ° 591/2° 60 ° 56 ° 551/2° 553/4°
49 ° 47 ° 44 ° 401/2°
^ 0°,^ ^ 3°,4
^ 4°,5
^ 3°,^
^ 9°^
- 3°,8
- 0°,4
- 7°,^
- 2°,^
^ 12°,^ ^ 12°,5 ^ 12°,.^ ^ 12°,^
^ 13°,^ ^ 15°,^
^ 18°,^ ^ 17°,o
Archangel .......
(Troudhjem) .....
(Ullensvang i Norge) (Stokholm) ......
Petersborg ......
(Edinburgh) .....
(Kjøbenhavn) .....
Moskau. .......
(Karlsruhe) ......
Nikolajew .......
(Aviquon) .......
Sebastopol ......
Angivelserne for de i ^arent^es ovsørte i^ernsfi^e
^nnl^ter ere tagne af for de øvrige ere de Resultatet
af iagttagelser fra ^^ til ^^.
En kejserlig Ukas fra Aaret 1784 deler det
europæiske Rusland i 4 Belter, Polarbeltet
Nord for 67° n. Br., det kolde B. mellem
57° og 67° n. Br., det tempererede mel-lem 50° og 57°
n. Br. og det varme B.
Syd for 50° n. Br. ^ Polarbeltet er
Jordbunden frossen den største Deel af Aaret og
forvandles i den korte Sommer paa mange Steder til et
Morads, fra hvilket kun enkelte Mosarter fremspire. .^
det kolde Belte er Jordbunden mager og let; kun
indtil 60° n. Br. tillader den en sikker Kornavl,
hvorvel Korn hist og her dyrkes helt op mod Beltets
Nordgrændse; i dets nordligste Egne ophører endog for
det Meste Kvægavlen. .^ dette Belte asvexle store
Skove med udstrakte Enge og Moser. Det tempererede
Belte bestaaer af vide, aabne og bølgeformede Sletter
og indeholder Rus-lauds frugtbareste Kornegne. .^
den nord-lige Deel ^findes ogsaa her store Skove
og mod V. i Gvt. Minsk udstrakte Moradser omkring
Floden Pripet. ^ det varme Belte er Jordbunden flad og
skovløs; mod V. er den i det Hele frugtbar, hvorimod
deu mod
Ø. indeholder store ^frugtbare Steppestræk-ninger,
der i Gvtt. Saratow og Astrachan endog gaae over
til ørkenagtige Saltstepper. Af Ruslands hele Areal
angives at være
15,.^ pCt. Agerland, 1,5 pCt. Eng, 38,.^ pCt. Skov
og 44,.^ pCt. øde Land. De vigtigste
Kornsorter i det russiske Landbrug ere Rug, Hvede,
Havre og Byg samt i de mellemste
Provindser Hirse og i de sydligste Majs.
Nordgrændsen for disse Kornsorter ansætter
Schouw til 67° for Byg, 65° for Rug,
63° for Havre, 60° for Hvede, 55° for
Hirse og 48° for Majs. Gjennemsnitshø-
sten af alle disse Kornsorter anslaaes kun til 31/2
Gange Udsæden og af Hvede endog
til neppe 3 Gange, medens den i Englaud
anslaaes til 10 ^ 12, i Frankrig til 6, og i Preussen
og Østerrig til noget mindre. Forudeu de ovenfor
nævnte Kornsorter dyr-
kes i stor Udstrækning Hør, Hamp, Olie-
og Farveplanter samt Tobak. Dyrkningen as Runkelroen
vinder stedse større Udbre-delse, ligesom ogsaa
Havedyrkningen gjør Fremskridt. .^ de sydlige
Gvtt. drives ^en udstrakt Træfrugtdyrkning og Frugten
(Æb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
