Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
617
Rusland.
c. 85 Rdlr. og i 1854 var ved Rigslaane-
banken og Sparekasserne givet Hypothek i
5,945,533 ,,Sjæle^. Det hele Antal as ^delens
mandlige Livegne udgjør c. 11 Mil-
Pioner. ^ 1858 fandt følgende Forhold
Sted i Besiddelsen af Livegne:
Antal
Grundejere.
49,708 36,024 19,806 2,468 1,447
Antal ^egne.
antal af ^egne
1 til 20 21-100 101 -1,000 1,001-2,000 over
2,000
15 91 394 1,309 4,538
En enkelt Privatmand havde 150,000 Liv-egne, 6 over
20,000, 23 fra 10 til 20,000.
De adelige Godser danne ikke Majorater eller
Fideikommisser , men ere endog Gjen-
stand for meget hyppige Salg, væsenlig
paa Grund as den stærke Behæftelse. Den
russiske Gejstlighed af deu græske Kirke
bestaaer af deu sorte eller Klostergejstlighe-
deu og deu hvide Gejstlighed. Klostergejst-ligheden
tæller c. 17,000 Individer; 462
Munke- og 118 Nonneklostre. De ere for-pligtede til
Coelibat og til Afholdenhed fra animalsk Næring. Til
den hvide Gejstlig-hed høre Metropvliter, Erkebisper
og Bisper, hvilke ligeledes ere forpligtede til
Coelibat
og derfor udvælges blandt Klostergejstlig h e-
den, samt endvidere de forskjellige Klasser af
Præster. Disse sidste ere ikke sorpligtede
til Coelibat. Alle til Gejstligheden hørende
Personer ere fritagne sor Kop^at og alle alle andre
almindelige Byrder; de kunne erhverve Gruudejendom,
dog ikke med liv-egne Bønder, hvorfor ogsaa Adelige,
der ville træde over i den gejstlige Stand, isorvejen
maa sk.lle sig ved deres Godser og Livegne. En saadan
Overgang er for-øvrigt sjelden, uagtet der med de
højere gejstlige Værdigheder er forbunden en høj Rang
og betydelige Indkomster; Standen rekruteres derfor
meest ved Sønner af den
hvide Gejstlighed. Gejstlige af de tolererede
Konfessioner have samme Rettigheder som
den personlige Adel. Det samlede Antal
af Personer hørende til den gejstlige Stand er
omtr. 520,000. Borgerstanden be-staaer af Stædernes
i 6 Klasser deelte Beboere. Til 1ste Klasse henhøre
Grund-besidderne; til 2den Klasse Gildebor-gerne,
der efter Størrelsen af den til
Beskatning opgivne Kapital henhøre til 3
Gilder med en Minimumskapital af heu-
holdsvis 50,000, 20,000 og 8,000 Rubler (1 Rubel ^
1^ Rdlr. Rigsmønt); til den 3die Klasse høre alle
laugspligtige Haand-
værksmestre og Svende; til den 4de alle Fremmede
saavel fra andre russiske Stæder som fra Udlandet,
der drive Forretninger i Staden:^ til den 5te Klasse
høre Lærde,
Koustnere, sorhenværende højere Kommunal-betjente og
lignende; den 6te Klasse om-satter alle, der drive
borgerligt Erhverv uden at henhøre til nogen as
de andre Klasser, Daglejere og lignende. Borgerne
have ligesom Adelen sri Dispositionsret over deres
arvede eller selverhvervede Ejendom; de kunne anlægge
Værksteder og Fabriker
af alle Slags uden at søge om Tilladelse
dertil og de kunne erhverve Landejendom, dog uden
Livegne. Gildeborgerne ere fri-tagne for Kopskat og
Rekrutering mod Er-læggelse as en aarlig Afgift af
11/4 pCt. af
den til Beskatning opgivne Kapital; en
lignende Ret have Borgerne af 5te Klasse og de
saakaldte ,,Æresborgere^. Til Bor-gerstanden høre
ialt omtrent 31/2 Mill. Indi-vider. - Bondestaudeu
i det Europæi-ske Rusland bestaaer af følgende
Hovedafde^ linger: 1) Frie Bønder, 2) Bønder under
Kronens Forvaltning og 3) Livegne. Stør-stedelen af
Bønderne var indtil indeværende Aar (1861) Livegne,
men en kejserlig Ukas har nu bestemt Livegenskabets
Afløsning. Oprindelig vare Bønderne ikke Livegne, men
stode i en Art Forpagtningsforhold til Gods-
ejerne. Afgifterne hævedes dengang ikke i
t.^rm af en Kopskat, men hvilede paa runden,
hvilket ogsaa var Tilfælde med
Rekruteringspligten. Først i Begyndelsen
af det 17de Aarhundrede blev Bonden stavnsbunden og
herfra skete Overgangen gradvis til Livegeuskabet,
der, skjøndt ingen-
sinde fastsat ved Lov , i Begyndelsen af det
18de Aarh. var den russiske Bondes almiu-delige
Lod. Ejendommelig for den russiske Bondestand er det
socialistiske Fællesskab i Kommuuen. Denne har som
en Heelhed Nytten og Brugen as det hele den tildeelte
Areal, og principielt har enhver mandlig
,,Sjæl^ Ret til sin forholdsvise Andeel af
dette. Sædvanlig skeer Omfordelingen ved hver
,,Revision^ (Folketælling). Græsgange, Skov,
Fiskedamme o. s. v. benyttes i Fællig, hvilket ogsaa
er Tilfælde med det Reserve-
land, der ved Fordelingen holdes tilbage,
sor at kunne uddeles til de indtil næste Revision
tilkommende nye ,,Sjæle^. Denne Brugsmaade forhindrer
vistnok Dannelsen af et egenligt Proletariat; men
den har ogsaa den store Mangel, at den træder
hin-drende ivejen for enhver Forbedring af
Landbruget. Fribønderne bestaae af srie
Landbrugere , Kolonister og tributpligtige Bønder. De
frie Landbrugeres Klasse stis-tedes ved en Ukas af
1803, ved hvilken
Keiser Alexander tillod alle sine Undersåtter,
med Undtagelse af de Privates arvelige Livegne,
at erhverve Landejendom og at drive Landbrug
som frie Mænd. Disse betale Kopskat og ere
rekruteriugspligtige, men de kunne pantsætte, fælge
og borttesta-mentere deres Jordejendom, dog saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
