Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
620
Rusland.
3 kvindelige Undervisningsanstalter med 32 Lærere og
467 Elever. Antallet af samt-lige Elever i alle de
her nævnte Undervis-ningsanstalter af de forskjellige
Klasser ud-
gjør c. 421,000, hvilket paa en Totalbe-solkning
af 71,063,616 Mennesker giver 1 Skolebesøgende paa
c. 170 af Befolknin-
gen, medens der i de danske Landsbyskoler falder
1 Elev paa c. 7 af Befolkningen. Om nu end disse
Angivelser i de statistiske Værker langtfra ere
udtømmende, saa frem-
gaaer dog med tilstrækkelig Sikkerhed den Slutuiug,
at Almeenoplysningen i Rusland
staaer paa et meget lavt Trin, og at der fra det
Offenliges Side gjøres faare lidet for at fremme en
saa vigtig Sag. Derimod har den russiske Regering med
en Rnnd-haandethed, der frembyder en skærende Kon^
trast imod de ringe paa Almeenoplysningen anvendte
Midler, sørget for at tilfredsstille den højere
Videnskal^eligheds Krav. Blandt de Institutioner,
som i denne Henseende have Betydning ved Si.^en
af de alt om-talte Universiteter, skal her knn
nævnes Vi-denskabsakademiet i Petersborg, der
indtager en høj Rang blandt de lærde Selskaber. Med
dette Akademi er forbundet overorden-lig værdifulde
Samlinger og det prægtige astronomiske Observatorium
i Pulkowa ved Petersborg, ligesom det ogsaa er nøje
knyt-tet til det fysikalske Centralobservatorium,
Akademiet for russisk Sprog, det mineralo-giske,
geografiske, farmaceutiske og flere me-dicinske
Selskaber. .^ Universitetsstæderne findes desuden
talrige lærde Selskaber med forskjellige Formaal og
ved Universiteterne betydelige Bibliotheker. ..^
Petersborg er det store kejserlige Bibliothek
tilgængeligt for
Alle. .^ Aaret 1855 gaves der i Riget 47
offenlige Bibliotheker; fra den russiske Presse
udkom i s. A. 1,148 Originalværker og 91
Oversættelser, meest angaaende Landvæsen, Technologi,
Geografi, Rejsebeskrivelse, Hi-storie, Filososi og
Pædagogik. Der indfør-
tes desuden fra Udlandet 1,191,745 Bind.
- Regeringsformen i Rusland er uindskrænket
monarkisk. De eneste Grund-love ere: at Staten
er udelelig, at Regen.^ ten og hans Familie
maa bekjende sig til den græske Kirke og at
Arvefølgen gaaer i lige uedstigende Linie^ efter
Førstefødselsret-ten og med Fortrin for den mandlige
Linie. Kejseren har selv den øverste Ledelse af
Forvaltningen. De fornemste Regerings-kollegier
ere: Rigsraadet, det dirigerende Senat, den hellige
Synode og Statsmini-steriet. Rigsraadet deles i 6
Departemen-ter: for Lovgivningen, for Krigsvæsenet,
sor borgerlige og gejstlige Anliggender, for
Statshusholduingen, for Censuren og for de polske
Anliggender; hvert bestaaende af en Præsident og 4 til
5 Medlemmer; des-nden sidde i Rigsraadet et ubestemt
Antal
af Kejseren udnævnte Medlemmer udenfor
Departementerne. Rigsraadet har raad-givende Stemme
i de det underlagte Sager. Det dirigerende Senat er
under Kejserens Forsæde den øverste Institsautoritet
og til-
lige højeste Appelinstants i Civil- og Kri-
minalsager; det er Lovenes Forkynder og
har tillige Tilsyn med deres Udøvelse. Den
hellige Synode har det øverste Tilsyn med
alle den græsk katholske Kirkes Anliggender,
Overopsynet over sammes Gejstlighed og Cen-suren
over de gejstlige Skrifter. Statsmi-nisteriet
bestaaer fortiden af følgende Mini-sterier
og Generaldirektioner under Forsæde af en
Ministerpræsident, der tillige er Præ-sident i
Rigsraadet: 1) Udenrigsministeriet^ 2) Ministeriet
for det kejserlige Hus; 3)Apa-nagedirektionen;
4) Direktionen forPostvæ-senet; 5) Direktionen
sor Samfærdselsund-lerne; 6) Krigsministeriet; 7)
Finantsmini-steriet; 8) Revisionsdirektionen ; 9)
Domæ-neministeriet; 10) Ministeriet for den offenlige
Undervisning; 11) justitsministeriet; 12) Ju-
denrigsministeriet; 13) Marineministeriet. De
enkelte Ministre og Geraldirektører ere i deres
Administration indbyrdes uafhængige af hinanden;
de ere Medlemmer af Rigs-raadet og Senatet, og maa
aarlig for dette sidste aflægge Regnskab sor deres
Forvaltning. Provindsialforvaltntngen forestaaes af
Generalguvernører og Guvernører. De sidste staae i
Spidsen for de enkelte Gvtt. og remplaceres i alle
Forfald ved en Vicegu-vernør. Guvernementsraadet
bestaaer af 2 til 3 Raader og 1 Sekretær,
hvis Valg og Afsættelse ganske er afhængig af
Guvernø-ren. Ved hvert Gvt. er en Kameralret under
Viceguvernørens Forfæde med 3 Raa-der, 1 Rentemester,
2 Bisiddere og 4 Ed-svorne; den fører Tilsynet
med Kredsoppe-børslerne, Kronmonopolerne og den
hele Forvaltning af Kronens Indkomster. Et eget
Kollegium, sammensat af en Depnteret for Adel-, en
for Borger- og en for Bon^ destanden, har Tilsyn med
alle Provind-sens Velgjørenhedsanstalter. Foruden den
egenlige administrative Virksomhed har Gu-vernøren i
udstrakt Omfang Andeel i Rets-plejen ; han stadsæster
Underretternes Domme og fører Overtilsyn med de
forskjellige Dom-^ stole. Guveruementerne deles i
Kredse med en lignende Forvaltningsorganisation
under Kredsøvrigheden som hine under
Guvernø-rerne. Politianliggenderne sortere under
Landretterne. ^ Stæderne have Borger-^ forstanderne
den indre og finantfielle Kom-muneforvaltning; dog er
i de store Stæder Politiforvaltningen henlagt under
egne Po-litidirektører, der staae umiddelbart uuder
Militærautoriteterne og Generalguveruøren. Denne
sidste har Overbestyrelsen af fl^re Gvtt. og tillige
Overkommandoen over de i hans Distrikt stationerede
Tropper. Gene-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
