Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sabres.
628
Sachsen.
Sabres, Flk. i Frankrig, Dpt. Landes,
Arr. og 41/2 M. N. V. f. Mont de Marfan.
3,000 I.
Sacarappa, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Maine, Cty. Cumberlaud,
10 M. S. V. ^f. Augusta. Talrige Saug-
møller. Sacatecoluca, St. i Centralamerika,
Rpbl. og 8 M. Ø. S. Ø. f. San Salva-dor. 4,000 I.
Sacatepec, St. i Centralamerika, Rpbl.
Guatemala, 3 M. N. V. f. Ny Guatemala. 8,000 I.
Sacco, Flk. i Italien, Neapel, Pr. Prin-
cipato Citra, 2 M. N. Ø. f. Vallo. 2^200 I.
Sacedon, Flk. i Spanien, Ny Castilien,
Pr. og 41/2 M. Ø. S. Ø. f. Guadalajara. 1,500
I. Sundhedsbrønd. Kgl. Slot.
Sachsa, St. i Preussen, Pr. Sachsen,
Rgbz. og 10.^ M. N. N. V. f. Erfurt. 1,676 I. (1855).
Sachsen, et Kongerige i Mellemtydskland, beliggende
mellem 50° 10’ og 51° 23’ n. Br. og mellem 29° 32’
og 32° 43’ ø. L., om-
givet mod N. af Preussen, mod V. af Preussen, Sachseu
Altenburg, Sachsen Wei.^ mar og Reuss, mod S. V. af
Bayern og
Østerrig , mod S. og S. Ø. af Østerrig
og mod Ø. af Preussen. 271,8 [_] M. med
2,122,148 I. (1858). Landets hele Grændfe har en
Længde af 1631/2 M. Til Kgr. høre
et Par Smaaenklaver omgivet af Sachsen Altenburg,
Sachsen Weimar og Reuss, og indenfor Kgr.s Grændse
i Kredsen Zwickau findes en altenburgsk Euklave. Med
Hensyn til Naturbeskaffeuhed kau Laudet deles
i Bjergland, der indtager de fydlige to Fem-
tedele, Bakkeland, der indtager de næste .^ mod N. og
danner Overgangen til Slette^ landet, der indtager
den nordligste Femte-deel. Bjergene ere: Erzgebirge
paa Grænd-sen mod Bøhmen (se Bøhmen), hvis højeste
Punkt Fichtelberg er 3,700 F. Til Erzge-
birge flutte sig Sandsteensbjergene langs Elben,
der paa Grund as deres Naturskøn-
hed fore Navnet ,,det sachsiske Schweiz^ det højeste
Punkt ,,groszerWinterberg^er 1,700 F. ^ Laudets
østlige Deel er Lausitzer Bjer-
gene, hvis højeste Punkt er henimod 2,500
F. Slettelandet hører til den store nordtydske
Slette ; dets Eensformighed brydes paa flere Steder
as Bakkepartier, hvoraf et enkelt naaer op mod 1,000
F. Højde. Størstede-
len af Landet hører til Elbens Flodgebet.
Kun fra en Strækning paa 10[_]M. i den østligste Deel
løbe Vandene gjennem Lau-
sitzer Neisse til Oder. Elben træder ind i
Sachsen ovenfor Schandau, løber forbi Kø-uigstein,
Pirna, Dresden og Meissen og træder nedenfor Strehla
ind i Preussen; dens Længde i Sachsen er 16 M. og
den optager her en Mængde mindre Vandløb, der alle
ere ubetydelige. Blaudt de større Bfll., der først
senere forene sig med Hoved-floden, høre herhen:
fra v. S. Mulde og
foide Elster og fra h. S. Sorte Elster og
pree. Mulde opstaaer ved Foreningen af Zwickauer og
Freyberger Mulde, der begge udfpriuge i Erzgebirge;
efter Foreningen nedenfor Kolditz løber M. med
N. N. V. Hovedretning gjennem Prenssen og Anhalt og
naaer Elben nedenfor Dessau. Hvide
Elster udspringer i Landets S. V. Deel paa
Bøhmens Grændse; den gaaer fra Sachsen gjennem Reuss,
Sachseu Weimar og Prens-fisk Sachsen, hvorfra den
løber gjennem
den vestlige Deel af Rgbz. Leip^ig, hvor
den optager Pleisse, ind i Preussisk Sach-sen og
falder ovenfor Halle i Saale, der
selv fra v. S. falder i Elben. Sorte Elster og Spree
udspringe begge i Ober Lausitz
(Rgbz. Bautzen) og træde efter et kort Løb i Sachsen
ind paa preussisk Gebet. Søer
af Betydenhed findes ikke i Sachsen; deri-
mod en stor Mængde fordetmeste fiskerige Damme. Af
mineralske Kilder findes en
stor Mængde saavel i Erzgebirge som i Elb-
bjergene og flere af dem benyttes som
Suudhedsbrøude. - Laudet deles i 4 Kreds-
direktioner med hosføjet Folketal:
Dresden . .
^eipzig . . .
Zwickau . . . Bautzeu. . .
.^ ^.
Befolknin .mandlig.
g 1858.
evindelig
.^alt.
^aa 1 ^ ^.
78,8 63,1 84,^ 45,^
269,774 237,373 386,113 144,485
284,172 246,852 396,711 156,668
553,946 484,225 782,824 301,153
7,030 7,671 9,297 6,590
271,8
1,037,745
1,084,403
2,122,148
7,808
Denne Befolkning levede i 440,970 Fami-lier og havde
efter Troesbekendelsen føl-
gende Fordeling: 2,075,495 Lutheranere, 4,170
Reformeerte, 314 Anglikanere, 38,709 Romersk
Katholske, 1,798 Tydsk Katholske, 243 Græsk Katholske
og 1,419 Jøder. Af
den samlede Befolkning vare 1,317 Blinde, 1,268
Døvstumme og 5,517 Joioter og
Sindssvage. Sachseus Befolkning, der i
1815 udgjorde 1,178,802, var i 1834 stegen til
1,595,668 og har siden forøget fig svm følger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
