Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sachsen
637
Sachsen
kredse.
^ .^.
Befolkning
1^.
Weimar ......
32,^
137,215
Neustadt ......
11,4
48 559
^Eisenach ......
22,o
81,338
66,o
267,112
^Landet har i det hele Bjergkarakteer. Kred-sen Weimar
ligger i det th^ringske Bakke-
land (Ekersberg 1,440 F.), Parcellen Il-menau i
Thuriugerwald (Kikelhahn 2,693 F.,
Landets højeste Punkt); Kredsen Neustadt hører til
Voigtland og opfyldes af Erzge-birges Udløbere;
i Fstd. Eisenach optages den nordlige Deel af
Thuringerwald , den
sydlige af Rhon (Ellenbogenberg 2,534 F.).
De vigtigste Vandløb ere: Werra gjennem ^Eisenach;
Saale med Ilm gjennem Wei-mar, og Elster gjennem
Neustadt. Besolk-ningen bestaaer af Tydskere af
thi1ringsk og frankisk Stamme, der for Størstedelen
ere
Lutherauere (c. 11,000 Katholiker, 7,000 Re-
sormeerte og 1,500 Jøder). Af det hele
Areal er 36,^ [_] M. Agerland, 16,^4 [_] M. Skov, 6,^
[_] M. Eng, 1,^ [_] M. Haver
og Gaardsrum, 4,88 [_] M. udyrket Land,
Veje, Byplan osv., 0,4.^ [_] M. Vand.
Uagtet Jordbunden i det Hele taget frem-
byder store Vanskeligheder for Ag erdyrk-
ningen, er denne dog ved Befolkningens
Flid bragt til en høj Grad af Udvikling.
Der dyrkes Hvede, Rug, Bvg, Havre, en
stor Mængde Kartofler, Bælgfrugter, Grønt-
sager, Hør, Hamp, Raps og Humle. Frugt-avlen er meget
betydelig og en stor Mængde tørret Frugt udføres;
ogsaa afgive de store
Skove vigtige Udførselsgjenstande. Antallet as Husdyr
angives til 12,000 Heste, 112,000 Stkr. Hornkvæg,
236,000 Faar (næsten alle sorædlede), 13,000 Geder
og 60,000 Svin. Bjergværksdriften er ube-tydelig;
der vindes noget Jern, Kobber, Steenkul og Brunkul,
Salt og forskjellige
Steeu- og Leersorter. Skjøndt der ikke findes store
Fabriker i Landet, er industrien dog ret betydelig,
fornemlig Uld-, Bomulds-og Linnedvæveriet,
Strømpevæveriet, Gar-veriet, Porcelæn- og
Leervarefabrikationen, Forfærdigelsen af Trævarer,
Tilvirkningen af Beg, Tjære, Kønrøg og Potaske. Livlig
Handel, især Transit. .^ Weimar er en
Bank med en indbetaltKapital as 6,666,667Rd.
Møntsoden er den nye30ThalerFod(seSach-sen
Koburg). Undervisningsvæsenet
staaer paa et højt Trin. ^ 1855 taltes
460 Borger- og Folkeskoler, hvoraf 439 evan-
geliske med 608 Lærere og 40,000 Elever, 17 katholske
med 21 Lærere og 1,600 Elever
og 4 jødiske med 7 Lærere og 250 Elever;
endvidere 2 Gymnasier, 1 Realgymnasium og 3 frie
Industriskoler. Universitetet i ^Jena er sælles for
Sthtgd. og de 3 sachsiske
Htgdd.; det har c. 60 Professorer og hen-
ved 400 Studerende, et Bibliothek paa 150,000 Bd. og
gode Samlinger. ^ Wei-mar er et Bibliothek ligeledes
paa 150,000 Bd.
og tillige et Mønt- og Medaillekabinet, et
Militærbibliothek med Kortsamling , et
Billedgalleri og en Kobberstiksamling. -
Statsforfatningen er indskrænket mo-narkisk;
Kronen er arvelig i Mandsstam-men ester
Førstefødselsretten. Storhertug-dømmet er en tydsk
Forbundsstat, deeltager i den 12te Stemme i det engere
Raad og har en Stemme i Plenum. Landdagen
tæller 31 Medlemmer, af hvilke et Medlem
vælges af det forhenværende Rigsridderskab,
4 af de Grundbesiddere, der som saadanne have en
aarlig Indtægt af mindst 1,333 Rd.,
5 af dem i Befolkningen, der paa anden Maade have
en lignende Indtægt, og 21 ved
almindelige Valg i hele Sthtgd.; de sidste
Valg foretages ved Valgmænd. Den øverste
Regeringsantoritet er Statsministeriet med en
Statsminister i Spidsen og nnder denne deelt i 4
Departementer. For den indre Administration deles
Landet i 5 Forvalt-ningsdistrikter. Den øverste
dømmende Myn-dighed er hos den for de sachsiche
Htgdd. fælles Overappellatlon^ret i Jena, under hvil-
ken tillige høre de Reussiske, Schwarz-burgske og
Anhaltske Lande; Melleminstants
er Appellationsretten i Eisenach;
Underin-stantser Kredsretterne, Byretterne og
Justits-amterne. Statshnsholdningen forden3aarige
Finantsperiode 1860-1862 er følgende: Indtægt
(aarlig):
Domæner og Statsejendom . 742,860
Rd. Højhedsrettigheder ...... 225,460 -
Skatter ........... 1,195,667 -
Tilfældige Judtægter .... 2,933 -
2,166,920 Rd. Udgift (aarlig): Civilliste .^
.......... 373,333 Rd.
Forbundsanliggender .... 21,400 -
Statsgjæld ......... 364,084 -
Domæneudgifter. ...... 100,756 -
Administrationsomkostninger. 815,835 -
Armee ............ 192,345 -
Offenlig Sikkerhed ..... 53,690 -
Samfærdselsmidler ..... 27,367 -
Offenlige Anstalter ..... 46,588 -
Kultus og Undervisning . . 155,071 -
Reservefond ......... 16,000 ^
2,166,469 Rd.
Statsgjælden den 15de Marts 1859 ud^
gjorde 6,807,731 Rd., hvoraf 800,000 Rd.
Papirpenge. Forbundskontiugentet, ialt
3,350 Md., bestaaer af 3 Linieinfanteri-
batailloner og 1 Batteri paa 6 Kanoner; almindelig
Værnepligt, 6aarig Tjenestetid, hvoraf 2 Aar i
Reserven. - Ved Slut-ningen af forrige Aarh. havde
Htgd. Wei-
mar et Omsang af 40 [_] M. med c. 120,000 I. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
