Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sahara.
639
Sahara.
mod S. fom mod N. ere ubestemte, idet Overgangen
fra Ørkenen til det dyrkelige Land skeer
gradvis. Sydgrændsen gaaer ved Atlanterhavet til
henimod Senegals
Udløb og synes mellem 15° og 17° n. Br.
at trække sig i en temmelig lige Linie mod Ø. tæt
N. f. Timbuktu ved Nigers nordligste Punkt, hvorfra
den videre mod Ø. strækker sig stedse nærmere ned imod
den 15de Bredde-cirkel. Mod N. bearændses Ørkenen i
dens vestlige Deel af Middelhavets Kystlande Marokko
og Algier (Atlasbjergene), Tunis og Tripolis ; den
naaer her op imod 34° n. Br.; i den østlige Deel
mellem Barkas Højland og Ægypten naaer Ørkenen
endog ligetil Middelhavets Kyst. Sahara
er vistnok i Ordets egenlige Forstand en Ørken,
men den er dog ikke, saaledes fom man almindelig
forestiller fig, i dens hele Udstrækning bedækket
med Flyvesand. Tvert-imod synes den større Deel af
den at be-staae af en fast Jordbund, deels dannet af
hærdnet Sand og deels af Sandsteen, me-dens paa andre
Steder Eensformigheden afbrydes af Klippepartier ,
fornemlig af Granit, der hyppig sindes blandet med
Kvarts. Saharas almindelige Ufrngtbarhed er alene
begrundet i Vandmangelen, der
følger af Landets Beliggenhed i det regnløse
Belte, fom danner Overgangen fra Vinter-til
Sommerregnens Regioner. Overalt hvor der i
Fordybningerne findes Vand er der ogsaa en Vegetation
af grovt Græs og Krat, der tjener til Føde for
Kameler, Geder og Faar. Disse Pletter, de saakaldte
Oaser, der ere af meget forskjellig Udstræk-ning og
Frugtbarhed, ere hyppigst i Midten og den østlige
Deel af Sahara; de danne forskjellige Linier, der i
Aartusinder have betegnet de eneste Veie, ad hvilke
det er muligt at trænge frem igjennem Ørkenen. Man
deler almindelig Sahara i 3 forskjel-lige Regioner,
den vestlige Deel eller Sahel
fra Atlanterhavets Kyst til c. 30° ø. L.,
den midterste Deel, omtrent mellem 30°
og 33° ø. L. og den østlige Deel eller den Libyske
Ørken, herfra til Nillandet. Sahel
er den meest øde Deel; Kysten mod Atlan-terhavet
bestaaer for det Meste af nøgen Sandsteen, der hæver
sig stejlt fra Havet
til 100 F. og derover; kun fra 19° n. Br.
til Senegals Munding er Kysten lav og sandet. Skjøndt
vi kun kjende faa Oaser i denne Deel af Sahara,
synes den dog at indeholde en ikke ganske ringe
Nomadebefolk-ning, hvilket tyder paa, at der ogsaa
uden-sor Karavanvejene maa sindes Strækninger, der
frembyde Græsning sor de Kameler, Geder og Faar,
der ere Betingelsen for
Befolkningens Existents. Længst mod S. V.
henimod Senegals Munding findes Skove af Gummitræer,
der levere en meget stor af den Gummi, der i Handelen
gaaer
under Navnet Gummi Arabicum. Den midterste Deel dannes
af et Klippebelte, der fra Middelhavets Kyst (Store
og Lille Syrte) strækker sig mod S. og S. S. V. til
Sudau. Den nordligste Deel af deuue Strækuing findes
beskreven i Artiklerne Fezzan og Tri-polis. Fra
Fezzans Sydgrændse til Bilma
mellem 23° og 181/2° n. Br. er Landet op-fyldt med
stejle Klipper, der hæve sig 300
til 500 Fod over den steenhaarde Slette. Fra Bilma
mod S. bestaaer Landet derimod meest af Sand, der
af Ørkenstormen opkastes i bevægelige Høje. .^ den
Libyske Ørken dannes Overfladen for Størstedelen
af en nøgen vandret Klippe, i hvis haarde for Sand
blottede Gruud Vandrerens Fod ikke efterlader det
ringeste Spor, ligesom der
selvsølgelig heller ikke findes nogen Vegeta-
tion. Derimod findes i denne Deel af Sa-hara de
talrigste og frugtbareste Oafer. -
t Bruden de alt nævnte Husdyr, Kamelen. eden og
Faaret, findes i Sahara en Race af smaat Hornkvæg,
men kun i riuge Antal,
og Heste, navnlig i den østlige Deel. Af
vtlde Dyr ere Løver og Panthere de hyp-pigst
forekommende; Gazeller findes næsten overalt hvor der
er Græs og Krat, og paa enkelte Steder Antiloper. ^
Sahel ere Strudserne talrige; ellers findes i Ørkenen
kun Gribbe og Ravne; dog gjøre Klippe-egnene mellem
Fezzan og Bilma en Und-tagelse, da man her træffer
Snepper og Vildænder. Slanger møder man næsten
overalt. Planterigets Produkter ere kun faa i
Tallet. Vigtigst er Daddelpalmen i
de østlige Oaser og ved Foden af Atlas-
bjergene; Daddelen er Ørkenboerens vig-
tigste Næringsmiddel og en meget væsenlig
Handelsartikel. .^ Oaserne forekomme des-uden
flere af de sydeuropæiske Frugttræer og enkelte
Kornsorter dyrkes, men i ringe Udstrækning. Det
vigtigste og næsten eneste Mineralprodukt er Salt,
der baade fore-kommer som Kildesalt og som Steensalt;
det udgjør Saharas vigtigste Handelsartikel
og søres i stor Mængde til det saltfattige
Sudan. Befolkningen, der i det Højeste anslaaes til
en Million Mennesker, er for-deelt i en Mængde meer
eller mindre uaf-hængige Smaastammer, der henføres
til de 3 Hovedgrupper, Maurer mod Vest, af arabisk
Herkomst, men stærkt blandede med Negre; Tuariker
i Midten, sandsynligvis nedstammende fra Berberne;
Tibbuer mod Øst, der i Udseende meget nærme sig
Negerne. .^ den Henseende ligne de alle hinanden,
at de ere uforbederlige Røvere, der, naar de ere
stærke nok dertil, udplyndre de Rejsende udeu
Barmhjertighed. Hau-delen i Sahara drives ved
Karavaner, i Al-
mindelighed bestaaende af 500 til 2,000 Ka-
meler, der fra Middelhavslandene tilføre Sudan
europæiske Industriprodukter, saasom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>