- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
645

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salons ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Salzgitter.

645

Samos.

og 2 M. S. S. Ø. s. Hildesheim. 1,224
I. (1852). Saltværk.

Salzgitter, Flk. i Hannover, Lddr. og 4
M. Ø. S. Ø. s. Hildesheim. 1,806 I. (1852). Saltværk.

Salzhemmendorf, Flk. i Hannover, Lddr. og 41/2
M. S. S. V. s. Hannover.

1,113 I. (1852).

Salzkammergut er et Fællesnavn sor den Deel af
Østerrig , som indtager det sydestlige Hjørne af
Østerrig ovenfor Enns og det nordvestlige Hjørne
af Steyermark. Denne Landstrækning søges meget as
Tourister paa Gruud af dens Natnrskønhed. S. har sit
Navn af dets store Saltrigdom.

Salzkotten, St. i Preussen, Pr. West-

phalen, Rgbz. og 91/2 M. S S. V. f. Min-den. 1,918
I. (1855). Saltværk.

Salzusfeln, St. i Lippe Detmold, 21/2
M. N.N.V. f. Detmold, ved Fl. Salza. 1,500 I.

Saltværk. Salzungen, S.^. i Sachsen Meiningen,

4 M. N. N. V. f. Meiningen. 3,300 I. Saltværk.

Salzwedel, St. i Preussen, Pr. Sach-

sen, Rgbz. og 12 M. N.N.V. s. Magde-burg. 7,195
I. (1^855). Uld-, Bomulds- og

Linnedmauufakturer. Tobaks- og Læderfabri-ker,
Snkkerraffinaderier. Samakowo, St. i det Europæiske
Tyrki,

Ejalet og 7 M. S. S. Ø. s. Sofia. 5,000 I.

Vaabenfabrik, Jernstøberi. Ankersmedie.

Samana, se Hayti.

Samar, se Philippinerne.

Samara, 1) Gvt. i det Europæiske Rus-land, dannet
i 1850 as Dele af Gvtt. Sim-birsk, Orenburg og
Saratow. 3,023 [_] M.

med 1,479,081 I. (1856). Laudet er eu bølgeformet
Slette, hvis sydlige og sydøst-

lige Deel indeholder Højdepartier as Urals
yderste Udløbere. Det hører til Wolgas Flodgebet,
gjennemstrømmes af selve Wolga

og flere af dens Bfll., as hvilke den betyde-

ligste her er Samara. Egnene Ø s. Wolga
ere de frugtbareste Dele af Gvt..; Hvede,
Havre, Byg, Boghvede, Rug og Tobak dyrkes
her med Held. I. Floderne drives et udstrakt
Fiskeri. Gvt. deles i 7 Kredse. 2) Hvst. i Gvt. af
s. N., ved Samaras

Udløb i Wolga, 115 M. S. S. Ø. f. Moskau. 21,607
I. (1856). Bispesæde,

Kathedralkirke. Garverier , Sæbesyderier.

Betydelig Handel.

Samarang, bef. St. paa Nordkysten af den hollandske
Ø Java i det Store Asiatiske

Arkipelag, Hvst. i Residentskab af s. N., 55
M. Ø. t. S. f. Batavia. 30,000 I.

Havn for Smaaskibe.

Samarkand, St. i Asien, i Khanatet Bokhara, 30
M. Ø. f. Bokhara, ved

Fl. Zeraffchan. 50,000 I. Blandt Sta-

dens talrige Moskeer ere flere, der udmærke fig ved
deres rige Pragt; i en af dem er

Tamerlans Gravmæle. De med Moskeerne forbundne Skoler
staae i stor Anseelse og hidkalde mange Studerende
fra fjerne Egne. S. var Hvst. i Tamerlans udstrakte
Rige, men af dens daværende blomstrende Forfat ning
er nu kun ringe Spor tilbage. Samatan, St. i Frankrig,
Dpt. Gers,

Arr. og 1/4 M. N. Ø. f. Lombez. 2,300 I.

Sambas, St. paa Vestkysten af Øen Borueo, ved Fl. af
s. N., er Sæde for en

hollandsk Resident.

Sambelang, en Gruppe af Smaaøer i Malaka Strædet,
under 4° n. Br. Sambor, St. i Østerrig, Galizien,
Hvst.

i Kr. af f. N., 9 M. S. V.^f. Lemberg, ved
Dniester. 10,682 I. (1851). Betydelig

Handel.

Sambre, Fl. i Frankrig og Belgien,

udspringer i den nordlige Deel as Dpt. Aisne, løber
ind i Dpt. Nord og derfra med N. Ø. Retning ind i
Belgien gjennem Prr. Henne-gau og Namur og falder
ved Staden Namur

i Maas. Længde 24 M., hvoraf 10 M. i

Frankrig; sejlbar i en Udstrækning af 19 M.

Samer, Flk. i Frankrig, ^Dpt. Pas

de Calais, Arr. og 2 M. S. Ø. f. Boulogne.

2,400 I.

Sammini ato, se M in i at o, San. Samoa ell. de
Søfarendes Øer, en Ø-

gruppe i Sydhavet, mellem 13° og 15° s. Br. og 150°
og 155° v. L. Øerne ere bjerg-

fulde, men Bjergene naae ingen betydelig
Højde. Skjøndt omgivne af Koralrev have de flere
gode Havne og besøges meget af Hvalfangere. De ere
meget frngtbare og skikkede sor Dyrkning af alle
tropiske Væxter, men Befolkningen er en træg og lidet
vind-skibelig Race. Protestantiske Missionærer have
omvendt de Fleste til Christendommen. De vigtigste
Øer med Besolkningen efter Missionærernes Beretning
as 1855 ere: Upolu med Havnen Apia, 15,587; Savaii med
Havnen Matoate, 12,444; Tntuila med Havuen Pago Pago,
3,389; Manna, 1,275;

Manono, 1,015; Apolima,191; ialt 33,901,

hvoraf c. 120 Hvide. Samobor, Flk. i Østerrig,
Kroatien,

21/2 M. V.S.V. f.Agram, ved San. 1,700 I.

Samoczin, St. i Preussen, Pr. Posen,

Rgbz. og 8 M. V. S. V. f. Bromberg. 2,100 I. (1855).

Samoens, Flk. i det nu til Frankrig afstaaede Savoyen,
61/2 M. Ø. N. Ø. f. An-

necy. 4,000 I.

Samojeder, et Nomadefolk i det noro-lige Rusland,
opholder sig deels i Gvt. Ar-changel og deels i den
nordvestlige Deel a^s Siberien; de ere af mongolsk
Race og leve af Fiskeri og Rensdyravl.

Samos, nn Susam Adassi, en tyrkisk

Ø i Arkipelagns, ved Lilleasiens V. Kyst, 10
M. S. S. V. f. Smyrna. 8 [_] M. med 30,000 I., for
Størstedelen Grækere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free