Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salons ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Santiago de Alanje.
Sa^ne,. Haute, (Øvre S.)
ere Mønten, Kirken San Dominico og det forhenværende
Jesniterkollegium. Tæt uden-for Staden er Alamedaen
,. en prægtig Spadseregang. S. er grundlagt 1541. Den
har hyppig lidt ved Jordskjælv. En Jern-
bane forbinder nu St. med Valparaifo. Santiago de
Alanje, St. i S. Ame-
rika, Rpbl. Panama, 25 M. S. V. f. Pa-nama. 5,000 I.
Santiago de Compostella, St. i Spa-nien, Galicien,
Pr. og 8 M. S. f. Coru.^a.
^2,729 I. (1852). Erkebispesæde. Univer-
sitet. Byen er omgiven med Mure, har brede og vel
bebyggede Gader og flere smukke med Vandspring
forsynede offenlige Pladser. Dens Kathedralkirke,
der gjør Fordring paa at gjemme Apostelen Jokobs
jordiske Levninger, var tidligere et overor-
denlig stærkt besøgt Valfartssted.
Santiago de Cuba, St. i Vestindien,
^paa S. Ø. Kysten af Øen Cuba. 12,000 I.
Erkebispesæde, stnuk Kathedrallirke. St. er
^velbygget, men lider af usund Luft og Vand-
mangel. God Havn.
Santiago de la Espada, St. i Spa-
ui^n, Andalusien, Pr. Jaen. 4,335 I. (1852).
Santiago de los Caballeros, St. i
den republikanske Deel af Øen Haiti i Vest-
indien , 20 M. N. V. f. San Domingo. 10,000
I. Betydelig Tobaksavl.
Santiago del Esterro, St. i S. Ame-rika, Hvst. i La
Platastaten af s. N., ved
Rio Dulce, 125 M. N. N. V. f. Buenos
Ayres. 6,000I. Sæde for Statsregeringen.
Staten, der omgives af Santa Fé, Cordova, Catamarca,
Tucuman og Gran Chaco, er
1825 [_] M. med 60,000 I. Den gjennem-
strømmes af Rio Dulce og Rio Salado og indeholder
Strækninger af stor Frugtbarhed samt Skove med
fortrinlige Træsorter. Kvæg-avl er Befolkningens
Hovederhverv.
Santiago el Carbajo, St. i Spanien, Estremadnra,
Pr. og 9 M. V. f. Caceres.
^,191 I. (1852).
Santillana, St. i Spanien, Gammel
Castilien, Pr. og 3 M. V. t. S. f. Sant-ander. 2,235
I. (1852).
Santiponce, Flk. i Spanien, Andalusien, ^Pr. og
1 M. N. V. f. Sevilla, ved Gua-dalqvivir. 1,000
I. Ruiner af et romersk Amfitheater.
Santo.^a, befæstet Søhavn i Spanien, Gammel Castilien,
Pr. og 4 M. Ø. f. Sant-
ander, ved Biscaya Bugten. 1,000 I.
Santorin ell. Thera, en græsk Ø i
Arkipelagus, en af de sydligste blandt Ky-kladerne. 2
[_]M. med 21,8^0 I. (1853).
Øen er meget vulkausk og mærkelig ved de
til forskjellige Tider, navnlig 1573 og 1707,
ved vulkanske Hævninger dannede Smaaøer, af hvilke
Therasia er den største. De vig-tigste Produkter ere
Vin og Bomuld. Sø-fart og Fiskeri beskæftige mange
af Beboerne.
Hvst. Thera paa Vestsiden er Sæde for en græsk og en
romersk katholsk Biskop og har en god Havn.
Santos, 1) St. i S. Amerika, Brasilien, Pr. og 7
M. S. S. Ø. f. San Paulo, ved
Atlanterhavet. 7,000 I. God Havn. Be-tydelig Handel
saavel paa Buenos Ayres
som paa Rio Janeiro. 2) St. i Rpbl. Pa-
nama, 22 M. S. V. s. Panama. 4,000 I.
Santos, Los, St. i Spanien, Estrema-
dura, Pr. og 8 M. Ø. S. Ø. s. Badajoz.
4,150 I. (1852).
Santvliet, Flk. i Belgien, Pr. og 2
M. N. N. V. f. Antwerpen. 2,000 I.
Sanvic, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Seine,
Arr. og ^ M. N. f. Havre. 4,000 I. Talrige Tegl- og
Kalkbrænderier, Glas-værker og Fabriker for konstig
Gjødning.
Sanxais, Flk. i Frankrig, Dpt. Vienne, Arr. og 4
M. V. S. V. f. Poitiers. 1,700 I.
Sanza, Flk. i Italien, Neapel, Princi-pato Citra,
2 M. S. f. Sala. 2,500 I.
Saona, en ubeboet skovrig Ø i Vest-iudien, ved
S. Ø. Enden af Øen Haiti. Sa^ne, Fl. i Frankrig,
udspringer . den
S. V. Deel af Dpt. Vosges , løber derfra med
S. S. V. Hovedretning gjennem Dptt.
Øvre Sa^ne, C^te d’Or og Sa^ne et Loire,
bliver Grændsefl. mellem dette Dpt. og Dpt.
Rh^ne paa den ene Side og Dpt. Ain paa den anden, og
falder i Staden Lyon fra h. S. i Rh^ne. Længde 60 M.,
hvoraf 48 M. sejlbar. S. optager en stor Mængde
mindre Vandløb, af hvilke de betydeligste
ere: fra v. S. Coney, Lanterne, Durgeon, Oiguon,
Doubs ogSeille; af Tilløbene fra h. S., der alle ere
meget smaa, skal her kun nævnes Vingeanne, Tille og
Ouch. Paa Sa^ne finder en betydelig Varetransport
Sted til og fra Lyon.
Sa^ne, Haute, (Øvre S.), Dpt. i Øst Frankrig, omgivet
af Dptt. Vosges, Øvre
Rhin, Donbs, Inra, C^te d’Or og Øvre Marue. 97,.^
[_] M. med 312,397 I. (1856) mod 347,469
I. (1851). Dpt. er bjerg-
fuldt og har en meget ujevn Overflade. Fra
Nordvesthjørnet strækker Sydenden af Vogeserne sig
ind i Dpt. og bedækker dette med talrige Forgreninger
og Udløbere fra Hovedkjæden. Den vestlige Deel af
Dpt. hører til Langres Plateanet. Dpt. hører til
Savnes Flodgebet og gjennemstrømmes saa-vel af Sa^ne,
som af flere af dennes Bfll., af hvilke Oignon danner
Grændsen mod
Dptt. Doubs og Inra. As det hele Areal, 971,000
Tdr. Ld., angives at være 470,000 Agerland, 118,000
Eng, 24,000 Vinland, 282,000 Skov og 39,000 øde
Land. Ud-
byttet as Kornavlen er meer end tilstrækkeligt for
Forbruget. Hvede er Hovedsædarten; derefter Havre,
Byg, Rug og Kartofler. Hamp og Olieplanter dyrkes i
stor Ud-strækning. Skovenes Hovedbestanddel er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
