Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schidlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schweiz.
668
Schweiz.
ogLiitfchine, Simmen, Saane og Zihl fra v. S. Til
det andet hører Rl^ne, der
gjennemflyder Landets S. V. Deel, tillige-
med dens Bfl. Doubs, der mod N. danner Vestgrændfen
og optager Vandene fra en smal Strækning langs
denne. Til Adriater-havet flyder Tessin (Ticino),
der fører Vandene fra Knt. Tessin og Sydvesthjørnet
af Graubiinden til Po Floden. Til det Sorte Hav
flyder Inn, der fører Vandene fra den østligste
Deel af Graubunden til Do-nau. Af de talrige ^øer,
dersindes langs Høj-alpernes Fod, ere de vigtigste:
Genser Sø 10,5^ [_] M., deraf til Savoyen 4,^;
Boden Sø 8,^8, deraf til Tydskland 5,^;
Neufchatel Sø 4,.^; VierwaldstådterSø1,^;
Ziirich Sø 1,^; Zeller Sø 1,14, deraf til
Tydskland 0,8.^; LuganerSø 0,^1, deraf til
Italien 0,^; Thuner Sø 0,^; af Lago Maggiore 0,8o
^BielerSø 0,^ ; ZugerSø 0,^ ;
Brienzer Sø 0,51 ; Murten Sø 0^o; Wallen-
stådterSø 0,4^; SempacherSø0,^; Hall-
wyler Sø 0,18. Klimaet er selvsølgelig meget
forskjelligt og afhængigt faavel af den abfo-lute
Højde over Havet som ogsaa af Dalenes Beliggenhed med
Aabningen vendt mod N. eller S. Sneelinien ligger paa
Alpernes Nordside 8,200 Fod over Havet og da store
Partier af Schweizer Alperne naae op over denne
Grændfe, ere store Strækninger dæk-kede med evig
Snee og Is, hvorfra Glet-scherne skyde sig langt ned
i Dalene. Den øvre Trægrændse ligger i Schweiz ved
5,500 F. over Havet. Mellem denne og Sneen ligger
Alpeplanternes Belte, hvis Vegetation bestaaer af
lave fleeraarige Væxter med forholdsvis store Blomster
af skønne og rene Farver; iBeltets nedre Deel sindes
Buske, blandt hvilke Alperosen især tiltrækker
sig Opmærksomhed. ^ dette Belte findes
ingen faste Boliger, men kun Sennhytter, der beboes
i de 3 Maaneder af Aaret, da Faar og Geder drives
herop for Græsning. Det næste Belte er Naaletræernes,
der ligger mellem 5,500 og ^,000 F. over Havet; dets
vigtigste Træer ere Lærken, Granen, Fyrren, Ædelgranen
og Zirbeltræet (en Fyrre-art med spiselige Nødder), og
her findes desuden flere kraftige Lægeplanter. Dette
Belte har gode Græsgange, endog for Køer, og her
findes enkelte faste Boliger, i den øvre Inndal endog
et Par Byer. ^ Bøgens
og Egens Belte, mellem 4,000 og 2,000 F.,
findes foruden de foran nævnte Naaletræer ogfaa
Løvtræer, ifær af de to Arter, der give Beltet Navn,
og Jorden benyttes ikke alene til Græsgang, men og til
Kornavl. .^ Kastaniens Belte, under det foregaaende,
dyrkes ikke blot de nordeuropæiske Korn-forter, men
ogfaa Majs og Vin; kun paa Alpernes Sydfide viser
dette Belte sig fuldstændig. Af det hele Areal er
omtr.
20 % Græsgang, 17 % Skovland, 11 %
Agerland, 20 % Eng, 1 ^ Vinbjerge og 31 % Sø- og
Byplan, Veje og øde Land.
Landvæsenet ernærer omtrent 1,900,000 af
Befolkningen. Kornavlen er langtfra til-strækkelig
for Befolkningens Forbrug, hvorfor
der aarlig maa indføres 2 .^ 21/2 Mill. Tdr. Der
dyrkes fornemlig Hvede, Spelt, Rng
og Kartofler og af Handelsplanter Hør,
Hamp, Tobak og Humle. Den aarlige Vinhøst anslaaes
til henimod 100 Millioner
Potter, vistnok for Størstedelen Landvin,
men dog ogsaa omfattende gode og holdbare
Sorter. Frugttræavlen er meget udbredt saavel af de
almindeligere som af de finere Sorter. Den vigtigste
Retning af det fchweizerfke Landbrng er ustridig
Kvægavlen. Antallet af Hnsdyr anslaaes til 500,000
Køer, 90,000 Tyre og Oxer, 300,000 Stkr. Ungkvæg,
ialt c. 900,000 Stkr. Hornkvæg; 110,000 Heste;
430,000 Faar og 350,000 Geder; 330,000 Svin. Uagtet
dette be-tydelige Antal Husdyr, overstiger dog den
aarlige Indførsel Udførselen med 60,000 til 100,000
Stkr. Den aarlige Tilberedning
af Ost anslaaes til c. 600,000 Ctr., hvoraf
c. 130,000 Ctr. udføres. Industrien staaer
i S. paa et meget højt Trin, uagtet Pro-duktionen
til Landets eget Forbrug forholds-vis kun kan være
ubetydelig, uagtet de fleste af de omliggende Lande
i høj Grad hylde
Beskyttelsesfystemet og uagtet Schweiz natur-
ligvis er uheldig stillet med Hensyn til Indkjøb af
Raastoffer. Da nn hertil kom-mer, at Livsopholdet
og den deraf afhængige Arbejdsløn i Schweiz falder
ikke lidet dyrere end i andre Fabriklande, er
det et afgjø-rende Bevis saavel paa Schweizernes
Dyg-tighed som paa Frihedens Fortrin (Handels-og
Erhvervsfrihed, meget lave Toldsatser), at de
schweizerske Industriprodukter ere istand til heldig
at udholde Konkurreutsen med de meest industrielle
Landes Frembringelser af samme Art. Det egenlige
Fabrikvæsen be-
skæftiger c. 180,000 Mennesker og Haand^ værksdriften
150,000. De vigtigste Grene
as den schweizerske Indnstri ere Bomnlds-og
Silkemanufakturerne, Uhrmageriet, Til-virkningen af
Lærred, Uldstoffer, Glas, Papir, Læder, Jernkram,
Straaarbejder,
Tobak, Kniplinger osv. Antallet af Bom-^
uldsfpinderier er over 130 med meer end
1,200,000 Spindler; disse tilligemed 4,000 Væve i
Fabrikerne beskæftige 20^000 Ar-
bejdere, medens 38,000 Arbejdere finde Be-skæftigelse
ved Haandvævene. Silkeindu-strieu, der har sit
Hovedsæde i Kantonerne
Basel og Zurich, beskæftiger 40,000 Ar^
bejdere og producerer til en Værdi af hen^
ved 30 Mill. Rdlr. Uhrmageriet og Bi-
jouterifabrikationen i Kantonerne Neufchatel, Genf,
Waadt, Bern og Solothurn beskæs-
tiger 36,000 Arbejdere med en Produktions-værdi af
15 til 20 Mill. Rdlr. Der for^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
