Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schidlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schweiz.
669
Schweiz.
^ærdiges aarlig c. 500,000 Uhre i et Forhold af 3
Guld- og 4 Sølvuhre. ^ Kantonerne St. Gallen og
Appenzell ere 6,000 Arbejdere beskæftigede med
Tilvirkning af Broderier
til Værdi 3 til 4 Mill. Rdlr. Straaflet-
uingen i Kantonerne Aargau, Luzern og
Baselland beskæftiger 30,000 Arb., Maskin-
bygning og Jernstøberi 6,000 Arb., Garve-
rierne 3,000 Arb., Papirfabrikerne 1,000
Arb. Bjergværksdriften er i Schweiz ikke af
synderligt Omfang . vigtigst er Jernproduk-tionen og
Bearbejdelsen af forskjellige Steen-brud. Totalværdien
af den aarlige indn-strielle Produktion anflaaes til
c. 100 Mill. Rdlr. Handelen er som Følge as den stærkt
^udviklede Industri naturligvis meget betyde-lig,
hvortil endnu kommer en særdeles om-sattende
Transithandel. Værdien af Ind-
sørselen angives til c. 115 Mill. Rdlr. og af
Udførselen til c. 100 Mill. Rdlr.,
beg.ge Dele i den direkte Handel. ^ de senere Aar
er der i Schweiz gjort over-ordenlig meget for
Tilvejebringelsen af gode Samfærdselsmidler. Der er
projekteret et fuldstændigt Jernbanenet, hvilket i
Forening med Dampskibslinierne paa Søerne vil medføre
en tidligere ikke anet Lethed i Sam-
færdselen. ^ Begyndelsen af 1860 vare
allerede 1131/2 M. aabnede for Færdselen.
Ligeledes er Anlægget af Telegraflinier drevet med
særdeles stor Jyer; i 1856
havde Linierne allerede en Traadlængde as
294 Mil og der havdes ikke mindre end
104 Telegrasbureauer. Antallet af befor-
drede Depescher var s. A. 227,000. Antallet
af Breve, befordrede med Posten, udgjorde
i 1850 kun 13 Mill., men var i 1858
steget til over 251/2 Mill. Til Handelens fremme
bestod i 1860, soruden 3 ,,Kredit-anstalter’’, 18
Banker med en samlet Aktie-
kapital af 151/4 Mill. Rdlr. - Befolkningen,
hvis Fordeling efter Troesbekendelsen i det
Foregaaende er anført, deelte sig i 1850 efter
Sproget i 1 ,680,000 Tydske, 540,000 Franske, i Gens,
Waadt og Neufchatel samt i Wallis, Freiburg og Bern,
132,000 Italienere, i
Tessin og en Deel af Graubunden, og 40,000
Romanere i Graubunden. Af de 485,000 Familier,
hvoraf Befolkningen i 1850 bestod, var der kun
20,000, som ikke havde nogen Gruudbesiddelse. Af
den hele Befolkning boer omtrent 500,000 i Byer
og Flekker, Resten paa Landet. - For-satning
og Administration. Schweiz Vanner et Forbund
af 22 suveræne Kan-toner (Appenzell, Basel og
Unterwalden ere .hver deelte i to administrativt
adskilte Dele). Den øverste Forbundsmagt udøves af
^Bundesversammlung^ , der bestaaer as Natioualraad
og Stænderraad. National-raadet tæller 1 ^Deputeret
sor hver 20,000 as Befolkningen og mindst 1 for hvert
Kanton. Stemmeberettiget er enhver
20aarig Schweizer, valgbar Enhver, der er
stemmeberettiget og as verdslig Stand; Valgperioden
er treaarig. Stæuderraadet bestaaer af 44 Deputerede
for Kantonerne, to for hvert Kanton, een for
hvert Halv-kanton. Begge Raad forsamles aarlig;
deres Møder ere offenlige. Den .øverste exekutive
og administrative Autoritet er ,,Bundesrath^,
bestaaende as 7 af ,,Bundes-versammlung^ paa 3 Aar
valgte Med-lemmer. Forretningerne fordeles efter
De-partementer blandt de enkelte Medlemmer; der vælges
aarlig en Præsident og en Vice-præsident. Forbundets
Myndighed strækker sig kun over Fællesanliggenderne,
da Kan-tonerne ere suveræne i deres indre
Aulig-gender, med Undtagelse af de i Forbunds-akten
reserverede Tilfælde. Saaledes tør
intet Kanton holde meer end 300 Md.
staaende Tropper uden Forbundets Tilladelse, ligefom
det heller ikke tør afflutte Militær-kapitulationer
med fremmede Magter eller indføre Kantonaltold, Vej-
eller Broafgifter. Told-, Post- og Møntvæsenet ere
underlagte Forbundet, men dette tør som saadant
ikke holde staaende Tropper. Der bestaaer 3
Forbundsuuiversiteter i Basel, Bern og Zitrich med
ialt 90 Prosessorer og c. 400 Studerende; i Genf
og Lausanne ere to frie Akademier med theologiske,
filosofiske og juridiske Fakulteter og med 40
Profes-sorer og c. 300 Studerende, hvoraf omtrent
1/4 Udlændinge. .^ Zurich er eu polyteknisk
Skole med 45 Docenter. Forøvrigt hører
Undervisningsvæsenet under Kantonernes
Ressort og det er Gjenstand for deres fær-deles
Opmærksomhed. Forbundshæren dannes af Kantonernes
Kontingenter og bestaaer af ,,Bundesauszug^, Reserve
og Landeværn. Til den første maa hvert Kanton af
Befolkningen mellem 20 og 34 Aar stille 3 ^ af dets
Totalbefolkning; Reserven tages i Aldersklassen mellem
35
og 40 Aar og udgjør 11/2 ^ af Total-
befolkningen; Landeværnet dannes af alle ikke til
nogen af de foregaaende Kategorier
henhørende Vaabendygtige indtil 44 Aars
Alderen. Til den egenlige Operationshær kan henregnes
,,Bundesauszug^ og Reserven, der al^id skulle være
mobile; Landeværnet vil derimod ikke strax kunne
mobiliseres af Mangel paa Befalingsmænd. Den hele
Hærstyrke i 1860 var:
Buudesauszng . . . 79,087 Md.
Reserve......... 43,227 -
Landeværn. . . . ... 57,416 -
^alt.. 179,730 Md.
Linien og Reserven bestod af Linie Jufauteri,
105 Batailloner, 20 Halvbatailloner og 22
enkelte Kompagnier (1 Bataillon 5 .^ 6 Komp.
.^ 125 Md.); Skarpskytter, 71 Komp. ^ 100 Md.;
Kavalleri, 35 Dragonkomp. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
