Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sebdu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Senones.
679
Serbien.
Senones, Flk. i Frankrig, Dpt.Vosges.
. og 11/2 M. N.N.Ø. s. Saint Dié. 2,600 I.
Sens , St. i Frankrig , Dpt. Yonue,
Hvst. i Arr., 7 M^ N.V. s. Auxerre, ved ^Yonne. 10,488
I. (1856). Erkebispesæde;
kejserligt Lyceum^ prægtig
Kathedralkirke. Metalstøberier, Bomuldsspinderier,
Brygge-rier og Garverier.
Sensburg, St. i Prenssen, Pr. Prens-
sen, Rgbz. og 131/2 M. S. S. V. s. Gu.n-binnen,
ved Sø as s. N. 2,364 I. (1855).
Seo de Urgel, bef. St. i Spanien, Catalonien,
Pr. og 14 M. N. Ø. s. Lerida, ved Segre. 2,899
I. (1852^. Bispesæde.
Sepino, St. i Italien, Neapel, Pr.Mo-lise, 3
M. S. S. V. f. Campobasso. 3,500 I.
Sepol.^ro, se B or g o San S.
Sepsi Szent Gyorgy, Flk. i Østerrig,
Siebenhurgen, Kl. og 4 M. N. N. Ø.
s. Kronstadt, ved Fl. Aluta. 2,354
I. (1851). Mineralkilde^ Slag Juli 1849.
Sept Isles, en Gruppe af smaa Klippe-øer ved Frankrigs
Nordkyst, høre til Dpt.
C^tesduNord. Paa den største Ø Moines, ^er alene er
beboet, er anlagt et Fort.
Sepulveda, Flk. i Spanien, Gammel Castilien, Pr. og
5 M. S. V. s. Segovia.
1,800 I.
Seradilla, St. i Spanien, Estremadura,
Pr. Caceres, 2,356 I. (1852). Serah, St. i Engelsk
Ostindien, Skyts-
staten Mysore, 18 M. N. t. Ø. s. Seringa-
patam. 20,000 I.
Seraing, Flk. i Belgien, Pr. og 1/2
M. S. V. s. Lultich, ved Maas. 11,000
I. Maskinbyggeri. Glasværk. ^ S. er det
storartede af John Cockerill grundlagte Etablissement
for Jernets Bearbejdelse gjen-^tem alle Stadier
ligesra Højovnen til den færdige Dampmaskine.
Serampur, St. i Engelsk Ostindien, ^rs. Bengalen,
2 M. N. f. Calcutta, ved Hngli. 15,000 I. S. var
oprindelig et dansk Etablissement.
Serantes, St. i Spanien, Galicien, Pr. og 1
M. Ø. f. Coruna, ved Coru.^a Bugten.
5,765 I. (1852).
Serbien, tyrkisk Syrp, et af det Euro-pæiske Tyrkies
middelbare Lande, omgivet af Bosnien , Bulgarien og
Walachiet samt
Østerrig. 998 [_] M.med 1,029,082 I. (1854).
S. er et as mange Dale og Fordybninger
gjennemskuet Højland, hvis Hovdheldning
gaaer fra S. mod N. Hele Landet hører til Donaus
Flodgebet. Floden selv danner Grændsen mod Østerrig
fra Belgrad til Orsowa, hvorfra den danner Øst
Grændsen mod Walachiet; Resten af Nordgrændsen
V. f. Belgrad dannes as Fl. San, hvis Bfl. Drina
danner Vestgrændse mod Bosnien. Af udelukkende
serbtske Floder er den bety-^eligste Morawa, der
udspringer i Landets
lydlige Deel; den løber sørst mod N. V.,
derester i en Bue mod Ø. S. Ø. og gjen-nem en uy
større Bue mod N. t. Ø., med hvil-ken Retning den
salder i Donau, Ø. s. Sen.en-dria^; den optager
foruden flere mindre Fll., fra h. S. Joar og den
bulgariske Morawa. As de øvrige Floder skal her kun
omtales Kolubara, der salder i Sau, og Mlawa, Pek og
Timok, der falde i Donau. Mineral-
kilder ere talrige, og det østlige S. indehov
der især flere varme Kilder, hvis Tempera-tur ligger
melletn 35° og 581/2° R. Klimaet er tempereret og
behageligt, men naturligvis
afhængigt af Høiden over Havet; i de syd-lige
højtliggende Bjergdistrikter er det derfor
endog temmelig strengt med lange Vintre. Jordbunden
er særdeles frugtbar og Land-brug er Befolkningens
Hovederhverv, men staaer desuagtet kun paa et lavt
Udviklings-
trin. Man kjender faaledes i Almindelighed
hverken en ordenlig Vexling i de dyrkede Sædarter
eller regelmæssig Gjødning af Jorden. Alligevel er
Kornavlen meer end
tilstrækkelig for Befolkningens Forbrug.^
Hvede, Byg og M^.js ere Hovedsædarterne. ^ Bjergene
sindes udstrakte og fortrinlige Græsgange, og man
lader endog Kvæget gaae ude i Vintermaanederne. Af
Frugttrær
dyrkes forskjellige Slags, dog mest Blomme-
træer. Vinstokken dyrkes meget i Donau-dalen,
men ligesom i Bosnien er Behand-lingen saavel af
Planten som af Druerne saa mangelfuld, at Vmen ikke
er holdbar.
Af Handelsplanter dyrkes endeel Tobak og
Hamp. Kvægavlen er den vigtigste Green af det
serbiske Landbrug. Hestene ere af en smuk, kraftig og
udholdende Race; de an-vendes ikke til Markarbejde,
hvortil bruges Oxer og Bøfler. Hornkvæget er af en
middelstor Race, fordetmeste af hvid Farve.; det
tillægges i det Hele kun for Kjødets
Skyld og til Arbejdsbrug. Faarene ere meget talrige
og forfyne Huset med Mælk,
Smør, Ost og Uld. Svineavlen er meget
betydelig og der holdes især i de store Ege-
skove et overordenlig stort Antal Svin. hvis Kjød
er berømt for dets sjeldne God-hed. Ogsaa Biavlen
er meget udbredt og Silkeavlen tiltager bestandig i
Brydning. Serbien har udstrakte Skove, sornemlig af
Eg; dog har ogsaa her uforsvarlig Hugst
havt den sædvanlige Følge, hvorfor man ad
Lovgivningsvejen har maattet drage Omsorg for
^Skovenes Vedligeholdelse. Bjergværks-driften var
tidligere af stor Betydning, men er først i den senere
Tid paany i Opkomst; den er erklæret for et Regale
og drives for
Regeringens Regning. ^ 1857 dreves kun
et eneste Jern- og Kobberværk, men dette
rigtignok i temmelig betydeligt Omfang.
Foruden de to nævnte Metaller findes Steenkul, Guld
og Sølv, Bly og mange nyttige Steenarter. Den egenlige
Judustri er endnu i sin Barndom; derimod er Hus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
