- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
686

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sewerowostotschnoj ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Siak.

Siam.

i N. Amerika, Wisconsin, Hvst. i Cth. La-fayette,
12 M. S. V. f. Madison. 2,500 I.
(1853). Rige Blyminer i Omegnen.

Siak, en af de uafhængige Stater paa
Sumatras Nordkyst, med Hvst. as s. N.
ved en Flod, der falder i Malaka Strædet.
Fra S. udføres endeel Guld, Vox, Sago, Elfenbeen,
Kamfer, Bambus og Tømmer.

Siam. Med dette Navn betegnes i
udvidet Forstand den store Landstrækning, der
indtager den mellemste Deel af Bagindien
mellem 4° og 22° n. Br. og mellem 115°
og 125° ø. L. og omgives af Malaka Strædet,
den Bengalske Bugt, Engelsk Bagindien
og Birma mod V., Birma mod N., Anam
mod Ø., Siam Bugten og de uafhængige
Stater paa Halvøen Malaka mod S. Arealet
anslaaes forskjellig, men udgjør udentvivl
henimod 12,000 &#9633;M. med en Befolkning,
der sandsynligvis er 5 til 6 Millioner. Det
Indre af Landet er kun i ringe Grad bekjendt
for Europæerne. Saavel langs Vest-
som langs Østgrændsen synes det optaget
af Bjergstrækninger, der sandsynligvis ere
Udløbere fra de mægtige Bjergmasser, der
bedække Chinas sydlige Provindser. Mellem
disse Grændsebjerge udstrækker sig Menams
og dens Bifloders Dale fra Siam Bugten
til henimod 20° n. Br. Selve Floddalen er
et meget frugtbart Alluvialland, der i dens
sydlige Deel neppe er over 12 M. bredt.
Vest for den indtil Bjergenes Fod synes at
ligge en noget højere Slette af samme Bredde
og ligeledes meget frugtbar. Et noget
lignende Forhold synes at finde Sted Øst for
Menamdalen; dog antages Sletten her afbrudt
af enkelte Bjergpartier. Øst for
Kambodschas Bjerge, der danne Menamdalens
Østgrændse, er Landet kun lidet bekjendt,
men synes at være et ret frugtbart Sletteland
indtil mellem 15° og 16° n. Br., hvor
Fl. Mechong overskrider Grændsen mellem
Siam og Anam. Nord for dette Punkt
og Ø. f. Mechong gaaer det siamesiske Gebet
op paa den vestlige Skraaning af Anams
Bjerge. Den Deel af Halvøen Malaka,
som hører til Siam, er i dens sydlige Deel
bjergfuld i Midten og mod V. med Sletteland
paa Østsiden og i dens nordlige Deel
en Afvexling af Bjerge og Sletter, med
Overvægt for de sidste. De betydeligste af
Siams Floder ere: Menam, der udspringer
i Bjerglandet paa Chinas Grændse og
med sydlig Hovedretning gjennemløber Laos
og Siam. Den er sejlbar i næsten hele sit
Løb gjennem Siam, hvor den paa flere
Steder deler sig og danner større og mindre
Øer. Ved sit Udløb danner den et Delta,
hvis østligste Arm nu er Hovedarmen for
Skibsfarten. Fra September til December
træder Menam over sine Bredder og
oversvømmer Landet i stor Udstrækning.
Kambodscha udspringer i Jynnans Højland,
gjennemløber Laos, den nordøstlige Deel af
Siam og den sydlige Halvdeel af Anam,
og danner ved sit Udløb i det Chinesiske
Hav et meget udstrakt Delta. Ogsaa denne
Fl. skal i sit Løb flere Gange dele sig og
danne frugtbare Øer. Saluen, der ligeledes
udspringer i Jynnans Højland, danner
mod N. V. Grændsen mod Birma.
Med Hensyn til Siams Klima veed man
kun nogenlunde nøjagtig Besked for Hovedstaden
Bangkoks Vedkommende. Aaret deles
i den tørre Tid fra Oktober til April og
Regntiden fra Maj til September. I den
tørre Tid er Luften temmelig tempereret og
Heden ingenlunde trykkende, men fra Maj
bliver den sædvanlige Thermometerstand i
Skyggen 26° R. Den almindeligst dyrkede
Plante er Ris, der er Befolkningens
Hovednæring og hvoraf en stor Mængde udføres,
især til China. Ogsaa Majs dyrkes meget,
især i Bjerglandene; derimod synes Hvede
og andre Kornsorter saagodtsom slet ikke at
blive dyrkede. Af Rodfrugter dyrkes en stor
Mængde søde Kartofler og Jordnødder
(Arachis hypogæa), ligesom ogsaa flere
Arter Bønner ere meget udbredte. Kokus-
og Arekapalmer dyrkes med stor Omhu og
Olien af den første er en vigtig Handelsartikel.
Antallet af Frugttræer er overordenlig
stort og Frugterne skulle udmærke sig
ved en ualmindelig Grad af Velsmag.
Endvidere dyrkes i stor Udstrækning Sukkerrør,
og Sukker er en af de vigtigste Udførselsartikler,
sort Peber, Tobak og Bomuld. De
overordenlig udstrakte Skove, der bedække en
stor Deel af Landet, indeholde en Mængde
værdifulde Træarter, der afgive vigtige
Udførselsartikler. Navnlig ere Teakskovene i
den nordlige Deel af Landet af stor
Betydning og store Flaader af Teaktræ bringes
aarlig ned ad Menam til Bangkok. Vilde
Dyr forekomme i Siam i overordenlig stor
Mængde; de vigtigste ere: Elefanter, der
almindelig brnges som Lastdyr, undtagen i
Hoffets Nærhed, hvor kun Personer af høj Rang
have Tilladelse til at benytte dem; de hvide
Elefanter holdes i høj Anseelse og ere
Gjenstand for religiøs Dyrkelse. Tigeren er
meget almindelig, men ikke faa stor som den
bengalske, ligeledes Rhinoceros og Leoparder.
Af Hjorte og Rødvildt findes flere forskjellige
Arter, der ere meget talrige. Bøfler
holdes i Mængde i Lavlandet som Arbejdsdyr,
hvortil Oxen anvendes i de højere liggende
Egne. Melken af det tamme Hornkvæg
benyttes ikke og dette tør heller ikke
slagtes; derimod findes vildt Hornkvæg i
Mængde og det er Gjenstand for en ivrig Jagt.
Hestene ere af en lille Race. Svin
forekomme i store Hjorder saavel i tam
som i vild Tilstand, og der udføres
meget Flesk til de europæiske Kolonier i
Ostindien. Saavel tamme som vilde Fugle




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0688.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free