Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sewerowostotschnoj ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Siebengebirge.
690
Sihun.
ver sig fra de i det 12te Aarh. indvandrede Sachsere
og de af dem grundlagte 7 med Mure omgivne Stæder
(Burgen). Det inddeeltes tidligere i Almindelighed
i Un-garernes, Szeklernes og Sachsernes Land.
Indtil 1848 var S. forenet med Ungarn,
men under Ungarernes Opstand tog det Parti mod disse
og blev da efter Opstan-dens Undertrykkelse adskilt
fra Ungarn fom
et selvstændigt Kronland.
Siebengebirge, et Bjergparti af ringe Højde i
Rhinpreussen, paa den højre Rhin-bred, ovenfor Bonn.
Siebenlehn, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz.
og 10 M. Ø. S. Ø. f. Leipzig. 1,700 I. Siebenlinden,
Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Saros, 3^
M. N. V. f. Eperjes. 2,000 I.
Siegburg, St. i Prenssen, Rhinpro-
vindfen, Rgbz. og 3 M. S. Ø. f. Koln. 3,475
I. (1855). Sindssygehus, Papir-
fabrikation, Garverier.
Siegen, St. i Preussen, Pr. Westphalen,
Rgbz. og 8 M. S. s. Arnsberg. 7,035 I.
(1855). Betydelige Væverier, Garverier, Fabrikation
af Jern- og Staalvarer. ^ Om-egnen flere Jerngruber
og Smeltehytter.
Siegharts, Flk. i Østerrig, Erkehtgd.
Østerrig, Kr. Ober dem Mannhartsberge,
6 M. N. N. V. f. Klems. 2,200 I.
Siena, St. i Italien, Toskana, 7 M.
S. t. Ø. f. Florents. 22,435 I. (1855).
S. er anlagt paa 3 Smaahøje; dens Gader ere som Følge
deraf meget ujevne og ofte vanskelige at befare med
Vogne; de ere tillige meget snevre og bugtede. Blandt
de offenlige Bygninger fremhæves Kathedral-kirken og
flere andre Kirker, to Theatre og Raadhuset. Desuden
er S. rigt^paa pri-vate Palladser, af hvilke flere
ere pragtfulde
Bygninger. Særdeles fmuk Omegn. Erke-
bispesæde, Universitet, Konstakademi, viden-skabelige
og Kunstsamlinger, Fabrikation af Klæde, Silkestoffer,
mnsikalske Instrumenter, Straahatte, Læder og Papir.
Sierck, St. i Frankrig, Dpt. Moselle, Arr. og
21/2 M. N. Ø. f. Thionville, ved Moselle. 2,200
I. Garverier.
Siero, St. i Spanien, Astnrien, 2 M.
Ø. N. Ø. f. Oviedo. 15,162 I. (1852).
Sierra Leone, 1) se G n in e a. ^ 2) en-gelfk Koloni
paa Sierra Leonekysten i Afrika, omfatter nogle
Strækninger paa Fastlandet og Lofs og Banana Øerne
ved Kysten. Kolonien stiftedes 1787 ved at overføre
dertil 470 Negere, fom dengang levede i
Elendighed i London. ^ 1790 forøgedes
Antallet med 1,196 Negere fra Ny Skotland og senere
med 1,772 Negere fra Vestindien.
Efter Afskaffelsen af Slavehandelen 1807
ere Negerne paa de af engelske Krydsere tagne
Slaveskibe bragte herhen og Befolk-
mngen udgjorde saaledes i 1851 et Antal
af 44,501, men er siden den Tid neppe^ forøget,
da Udvandringslvsten fynes at have^ grebet de frie
Negere. Mange af disse ere christnede af engelske
Missionærer. ^ 1856
havde Kolonien 62 Skoler med 4,695 Drenge og 3,208
Piger. Kolonien bestyres as en
Gnvernør med et af Kronen valgt Raad;^
dens Indtægt i 1856 var 35,601 L.stl. og Udgiften
34,475 L.stl. Landet egner sig ikke til Agerdyrkning;
Handel er derfor Hoved-
beskæftigelsen. Indførselen havde i det
nævnte Aar en Værdi af 1,376,000 Rdlr.,^ hvoraf
1,105,000 Rdlr. fra England; Ud-førsel 1,683,000
Rdlr., hvoraf til Frankrig 520,000 Rdlr^, til de
Forenede Stater r N. Amerika 469,000 Rdlr. og til
England 335,000 Rdlr^ Ankomne Skibe 300 as 17,777
K. Lst., afgaaede 324 af 19,336 K. Lst.
De vigtigste Udførselsartikler vare Palme-olie,
Jordnødder, Palmekjærner, Ingefær,^ Guld,
Bygningstømmer, Elfenbeen og Gummi Kopal. ^ 1857
havde Udførselen
til England en Værdi af 963,000 Rdlr., hvoraf 443,000
Rdlr. Tømmer og 219,000 Rdlr. Palmeolie. Indførselen
fra England udgjorde en Værdi af 2,011,000 Rdlr. for
engelske og 311000 Rdlr. for fremmed^
Produkter. Af Indførselen havde Bomulds-
stoffer en Værdi af 1,091,000 Rdlr. Kolo-
uiens Hvst. er Freetown.
Sifanto, en græfk Ø i Arkipelagus,
V. t. S. f. Paros. 2 [_] M. med 5,700 I.
Frugtbart Bjergland, der frembringer Korn,
Bomuld, Vox, Figner, Olie, Silke og
Marmor.
Sigmaringen, St. i det nn prens-fiske
Fstd. Hohenzollern, Rgbz. af s. N., 10
M. S. t. O. f. Stnttgart, ved Donaus
h. Br. 2,432 I. (1855). Stort forhen-
værende Residentsslot med slere Samlinger, Hospital,
Theater.
Sign, Flk. i Østerrig, Dalmatien, 4
M. N. Ø. f. Spalatro. Betydelig Handel.
Signagh , St. i Rusland , Trans-kaukasien, Gvt. og
14 M. Ø. S. Ø. f. Tislis. 7,810 I. (1848^.
Signes, Flk. i Frankrig, Dpt. Var, Arr. og 3
M. N. t. V. f. Toulon. 2,000 I.
Signy l’Abbaye, Flk. i Frankrig, Dpt.
Ardennes, Arr. og 3 M. V. S. V. f.
Mézi^res. 3,200 I. Schawlsfabrikation. Signy le
Petit, Flk. i Frankrig, ^Dpt.
Ardennes, Arr. og 2^ M. V. f. Rocroi.
2,400 I.
Sigtnna, en lille Kjøbstad i Sverrig, Lån og 6
M. N.N.V. f. Stokholm, ved Målaren. 426 I. (1860)
mod 415 I. (1855).
S. er bygget paa Ruinerne af en ældgammel, langt
betydeligere St. af f. N. Siguenza, St. i Spanien,
Ny Castilien,
Pr. og 8 M. N. Ø. f. Guadalajara. 4,717
I. (1852). Bispesæde.
Sihun, se Amn Derja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
