Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simphorien d'Ozon, Saint ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slangerup.
701 Slesvig ell. Sønderjylland.
^,948 Rdlr. til det egenlige Byvæsen,
^,771 Rdlr. til Indkvartering og Frirejser,
4,750 Rdlr. til Skolevæsen, 4,620 Rdlr. til
Fattigvæsen, 2,875 Rdlr. Afdrag og 844 Rdlr. Rente
af Laan og 2,030 Rdlr.
Underballance fra forrige Aar samt
Refusio-^er. Kommunens Gjæld ved Aarets Ud-
gang udgjorde 46,697 Rdlr. mod en Kapital^ formue af
19,036 Rdlr. S. er paa alle
Sider omgiven as et rigt Opland, og fører
derfor en ikke ubetydelig Handel, hvis Om-sang
imidlertid ikke kan nøjagtig oplyses, da
Byen som Landstad sor en stor Deel fører fin Ud- og
Indførsel over andre Toldsteder. Af dens industrielle
Etablissementer ere navn-lig Brænderierne af
Betydning; de produ-
eerede i 1859 ialt 829,000 Potter 8° Bræn-devin,
hvoraf erlagdes i Afgift 31,959 Rdlr.
Desuden er her et Jernstøberi, et Bomulds-^ væveri,
en Tobaksfabrik og et Bogtrykkeri. Agerbrug er en
væsenlig Erhvervskilde. S. er en af Sjællauds ældste
Stæder og skal bave faaet sine første Privilegier
1280. Slangerup, forhen en Kjøbstad i Dan-mark,
paa Sjælland, Frederiksborg Amt,
41/2 M. N. V. f. Kjøbenhavn. 635 I. (1855).
Byen har en stor og smuk Kirke. - S., der var en af
Sjællauds ældste Kjøbstæder, mistede sin Kjøbstadret
1809. Thomas
Kingos Fødeby.
Slangeøen er en Ø i det Sorte Hav,
^ M. Ø. t. N. f. Donaumundingen Su-lina, 1/2
M. lang og 1/4 M. bred, hører siden 1856 til
Tyrkiet. Fyrtaarn.
Slankamen ell. Szlankamen, Flk. i ^sterrig,
Militærgrændsen, 4 M. Ø. S. Ø. f. Peterwardein,
ved Donaus h. Br. 2,000I.
Miueralkilder. Slag 1691.
Slatesville, Flk. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Rhode Island, Cty. Provi-
dence, 3 M. N. V. t. N. f. Providence.
2,000 I. Store Bomuldsspinderier.
Slatina, St. i det Europæiske Tyrki,
Walachiet, 181/2 M. Ø. f. Bukarest. 3,600 I.
Slatoust, Bjergstad i Rusland, Gvt.
Orenburg, 35 M. Ø. N. Ø. f. Ufa. 9,640 I.
(1849). Jernhammerværker, Vaabenfabrik.
Slave Sø, en betydelig Judfø i Engelsk Nordamerika. Se
Hudsonsbajlande.
Slavonien, se Kroatien.
Slawenoserbsk, St. i Rusland, Gvt. og
40 M. Ø. f. Jekaterinoslaw. 2,295 I. (1814).
Slawjansk, St. i Ruslaud, Gvt. og
.21 M. S. Ø. f. Charkow. 6,937 I. (1851).
Mineralkilder ; flere Fabriker.
Sleaford, St. i England, Sh. og 31/2
M. S. t. Ø. f. Lincoln. 3,729 I. (1851).
Slesvig ell. Sønderjylland er en af
ve Landsdele, der udgjøre det danske Mon-
arki, og den sydvestligste Deel as det egen-
lige Danmarks Rige. Det omgives mod N. af
Nørrejylland, mod Ø. af Lille Belt og Øerne, mod
S. af Holsteen og mod V.
af Nordsøen. Nordgrændsen dannes af Kolding Fjord,
en Linie Syd om Kolding mod S. V. til Kongeaaen og
dernæst af denne Aa til dens Udløb i Vesterhavet.
Sydgrændsen dannes i dens østlige Deel i
Hovedsagen as Ejderkanalen til Konigsfohrde, hvorfra
den følger det gamle Ejderløb gjen-
nem Rendsborg, hvis sydligste Deel ligger
paa holsteensk Grund, til Nordsøen. For-uden
Fastlandsmassen , der ligger mellem
54° 12’ og 55° 30 n. Br., hører til Sles-
vig flere Øer, af hvilke de betydeligste ere:
1 Østersøen og Lille Belt Femern, Als, Ærø,
Barsø og Orø; i Vesterhavet Nordstrand, Pelworm,
flere saakaldte Halliger. Amrom,
Før, Sild, Rømø og Manø. Ligesom større Stykker af
Fastlandet, fornemlig mod N. V.,
indenfor den foran givne Begrændsning høre til
Nørrejylland, Ribe Amt, saaledes hører ogsaa hertil
Øen Amrom, den vestlige Halvdeel af Før, den nordre
Deel af Sild (List) med Halligen Jordsand, den sydlige
Deel af Rømø samt Manø med tilliggende Holme. De til
Nørrejylland hørende Dele as Fastlandet bestaae af 2
større sammen-hængende Strækninger og en stor Mængde
Smaaparceller i Haderslev Amt. Det samlede Areal as
de nørrejydfke Enklaver paa Fastlandet er 8 [_]M. og
paa Øerne
2 [_]M. Med dette Fradrag er Slesvigs Areal 166,.^
[_]M., hvoraf Fastland 151,^ [_] M., Øer i Østersøen
og Lille Belt 10,^ [_]M., Øer i Vesterhavet 4^ [_]M.,
med en Befolkning af 409,907 I. (1860) mod 395,860
I. (1855) og 365^426 I. (1845). Den østlige Deel af
Slesvig optages af et Belte af Rullesteensleer af
forskjellig Bredde,
gjennemskuet af de fra Lillebelt og Øster-søen
indgaaende Fjorde ved Kolding, Ha-derslev,
Gjenner, Aabenraa, Flensborg, Slesvig (Slien),
Ekernførde ogKiel. Disse Havbugter naae paa det
nærmeste til Lerets Vestgrændse og Landet imellem
dem har en bølgeformet , særdeles bakket Overflade
as stor Frugtbarhed. Rullesteensleret er ogsaa
fremherskende paa Øerne Femern, Als og Ærø. Til
Rullesteensleret slutter sig mod V. Rullesteeussandet,
der snart fremtræder som en udstrakt Slette,
snart danner skarpt udprægede Højdedrag (Hulten
Bjerge). Rulle-steensfandet strækker sig mod V. til
Marsken .^ men dets midterste Deel er bedækket med
Hedesand og Ahldannelser, saaat det ved Marskens
Østgrændse kun fremtræder som et temmelig smalt
Belte. Marsken strækker sig med ringe Afbrydelse
langs hele Vest-kysten og Bredderne af de Vandløb,
der salde i Nordsøen, ligesom den ogsaa iudta-ger en
stor Deel af Jordbunden paa Vester-havsøerne. Hvor
Marskdannelsen ikke har sundet Sted, fremtræder paa
Vestkysten og paa Øerue Sandklitter, der paa Sild
naae en Højde af henimod 100 F. Indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
