Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sousceyrac ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716
Spanien.
findes derimod en Mængde isolerede Bjerg-systemer,
af hvilke de betydeligste ere Sierra Ocea, Sa Molina
og S^ Albaracin. (Se for-øvriat de Artikler, der
beskrive de enkelte Pro-viudfer efter den ældre
Inddeling). Lavland af nogen Udstrækning findes
kun i Ebrodalen, i Kystlandet omkring Valencia
og i den nedre Del af den Andalusiske Slette. De
spanske Bjergmasser dannes for Største-delen
af Urbjerge. Højsletten bedækkes ifær af en rød
Sandsteen , der bidrager til at give Landet dets
tørre Udseende. Virksomme Vulkaner findes ikke i
Spanien, men paa flere Steder forekomme Bjergarter,
der dære bestemt Vidnesbyrd om tidligere vul-kansk
Virksomhed. Det er en Følge af Lan-dets Helding,
saaledes som denne i det Fore-gaaende er skildret,
at de største Floder have deres Løb mod Atlanterhavet
med Hoved-retning fra Ø. og med en Afbøjning mod S.
De betydeligste af disse ere fra N. mod S.
Minho, Duero, Tajo, Guadiana og Gua^ dalqvivir. Den
eneste betydelige Flod, der falder i Middelhavet, er
Ebro, foruden hvil-ken vi her kun ville nævne Ter,
Llobregat, Guadalaviar, Xucar og Segura. Samt-lige
disse Floder findes beskrevne i egne Ar-
tikler. De Floder, der løbe modN.^til den
Biscayiske Bugt og mod S. til Middelhavet, ere,
paa Grund af Randbjergenes Nærhed ved Kysten, alle
ubetydelige. Paa hele Høj-sletten findes iugen Sø af
nogen Betydning; derimod er det alt foran omtalt,
at der langs Kysterne, hvor disse ere lave, findes
Søer, af hvilke de største ere den fiskerige Albusera
S. f. Valencia og Mar Menor N. f. Kap Palos. - Klimaet
i Spanien vexler naturligvis med Højdebeliggenheden
og Landets Heldningsretning. Højsletten
har i det Hele en meget hed Sommer og forholdsvis
kold Vinter; i Madrid under
401/2° n. Br. og i 2,000 F. Højde er Aarets
Middeltemperatur henimod 12° R., Som-
meren 20° og Vinteren 5°. ^ det sydlige
Kystlaud, hvor de høje Bjerge dække mod Nordenvinden,
er Vinteren derimod meget mild. Regnmængden er meget
forskjellig; paaNord^ og Vestkysten naaer den op
over 30 Tommer, hvorimod den i Madrid er under 10
Tommer. Sommerregnen er kun ubetydelig, men Efteraaret
og Vinteren er
den egenlige Regntid. Bestandig Snee
findes kun i Pyrenæerne og paa Sierra ’^evada,
men store Strækninger as det indre Højlaud ere i
Vintermaanederne be-dækkede med Snee. Med Hensyn
til Pro-duktionssorholdene finder stor Forskjel
Sted mellem Middelhavskysterne og de øvrige Dele as
Landet. .^ hine findes blandt
t lanterne en stor Mængde immergrønne
ræer og Buske, der fordre en mild Vin-..er,
saasom Korkegen, Steenegen og slere ^rter Eg,
Laurbærtræet, Morten,
Jordbærtræet , Lentiscusbusken , Pinien, Cypressen
og flere. Ligeledes sindes her en større Mængde
vellugtende Planter, mange smukt blomstrende Løgvæxter
og endelig forekomme ogsaa enkelte Repræsen-tanter
for den hede Zone, saasom Dværg-palmen. Højsletten
udmærker sig paa Grund af Jordbundens Beskaffenhed og
den ringe Regnmængde ved en meget tør Plantevæxt og er
desuden temmelig skovløs. De Strækninger, der ikke ere
anvendte til Agerdyrkning, ^ere fordetmeste bevoxede
med Lyngarter, Cistusbuske og nogle Buske, der
ligne vor Gyvel. Skove af Betydenhed
findes kun i Galicien og Asturiens Bjerge og i Sierra
Nevada. Deres Hovedbestand-
deel er Kastanier og almindelig Eg ; dog
findes i de højere Egne ogsaa Bøg, Fyr, Ædelgran,
Birk og Røn. De fornemste Kornsorter, der dyrkes til
Menneskeføde, ere
Hvede og Majs; Ris dyrkes ifær i Va-lencia; Rug i
nogle af de ^nordlige Bjerg.-strækninger; Bvg og
Havre dyrkes tilKrea^
turfoder. Vinavlen er meget udbredt og de spanske
Vine ere berømte for deres God-hed. Olietræet dyrkes
i stor Udstrækning langs Middelhavskysterne, men kun
spar-svmt inde i Landet. Oranger dyrkes over-alt i
Kyststrækningerne, ogsaa i Galicien, men savnes i
Højlandet. Figener, Mand-ler, Ferfkener og Aprikofer
dyrkes i stor Mængde og ere fortrinlige. Bomuld dyr-
kes i de fydlige Provindser, hvor ligeledes
Sukkerrøret kan lykkes; men dette sidste er kun i
ringe Grad Gjenstand for Dyrkning. Daddelpalmen
sætter vel Frugt, men denne^ naaer sjelden den
fulde Modenhed. Mor-bærtræet dyrkes i meget stor
Udstrækning
og giver Anledning til en meget betydelig
Silkeavl. Adskillige faftfulde Strandv^exter
brændes til Soda. Det vigtigste Husdyr
er Faaret, hvis fine Uld er en betydelig
Ud^-svrselsartikel; de store Faarehjorder græsse om
Sommeren i Bjergene og om Vtnteren paa de lavere
Strækninger af Højsletten. Den Græsningsret, svm
Faarenes Ejere^ have paa Sletten, er en væsenlig
Hindring for Agerdyrkningens Udvikling. Godt og
stort Hornkvæg findes kun i de højere Bjergegne;
Antallet er langt ringere end r det nordlige Europa
og ligeledes Forbruget af Mælk og Smør. Hestene ere
bekjendte for deres Skønhed og Kraft, hvilket navn-
lig gjælder om den andalusiske Race;^ Æs-
ler og Muldyr høre til de bedste af denue^
Art i Europa. Geder ere talrige, fornem-lig paa
Højsletten. Tamt Fjerkræ hol-des i stor Mængde og af
de sædvanlige^
Arter. En Kvægtælling i 1858 angiver følgende
Resultat: 268,248 Heste, 415,978^ Muldyr, 491,690
Æsler, 1,380,861 Stkr. Hornkvæg, 13,794,959 Faar,
2,733,966 Ge-der og 1,018,383 Svin. Bier holdes ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
