- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
717

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sousceyrac ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spanien.

717

Spanien.

stor Mængde og i dette Aarhundrede er
Cochenilleinsektet blevet temmelig udbredt i slere af
de sydlige Provindser. Af vilde pattedyr findes Ulve,
Ræve og Vildkatte; de sidste gjøre ikke ringe Skade
paa Faare-hjorderne. Ved Gibraltar findes Aber. -
De spanske Bjerge ere rige paa Metaller, navnlig
Sierra Morena; men de bearbejdes

kun i forholdsmæssig ringe Udstrækning.

Sølv- og Blyminerne i Mnrcia og Anda-luften,
Kviksølvminerne ved Almaden og Jernminerne i Asturien
og Galicien ere de betydeligste. ^ Befolkningen i
Spanien an-tages at ^ nedstamme fra Keltibererne , en
Stamme, der opstod ved Blanding af indvan-^rede Keltre
med de oprindelige Beboere, Joe-rerne. Dog findes
ogsaa ublandede Efterkom-mere as hver as de nævnte
Stammer. Skøndt Spanien i Oldtiden og Middelalderen
har været undergivet betydelig Paavirkning af Romerne,
Gotherne og Manrerne, have disse Folkestammer dog
kun i ringe Grad esterladt Spor i Besolkningens store
Masse, hvis karakteristiske Træk endnu ere de samme
som de beskrives as Oldtidens græske og romerske
Forfattere. Den katholske Religion er den herskende i
Spanien.^ indtil den uyeste Tid taaltes ingen andre
og den To-lerance, som Nntiden giver sig Skin as,
synes ikke at have meget at betyde. Gejst-lighedens
Indflydelse er endnu overordenlig stor, men den har
tabt sit stærkeste Grund-lag ved Inddragningen af
Klostergodserne

og Munkeklostrene. .^ 1833 fandtes ialt 1^834
Munkeklostre med 31,279 Munke, hvilket Tal i 1859
var sunket til 41 med

719 Munke. Antallet af Nonneklostre var i

det sidste Aar 866 med 13,000 Nonner.

Munkene fra de ophævede Klostre underhol-

des af Staten. Isølge Konkordatet af 1851

tæller den spanske Kirke 9 Erkebiskopper,

45 Biskopper, 1,014 Kapitelgejstlige og 796

andre Gejstlige ved Kathedralkirkerne; An-tallet as
Sognegejstlige overstiger 20,000. Lønningerne udredes
af Staten og udgjøre

for Erkebisperne fra 9,400 til 15,000 Rdl.; for
Biskopperne fra 7,500 til 10,300 Rdl.;

sor de Gejstlige ved Kapitlerne fra 1,100

til 2,200 Rdl. og for Sognegejstligheden fra 200
til c. 1,000 Rdl. ^ Hele Udgiften udgjør c. 14
Mill. Rdl. Skolevæsenet er underlagt det gejstlige
Tilsyn; det synes i

den senere Tid at have gjort ikke ringe

Fremskridt ikke blot hvad Antallet af Sko-

ler og Skolesøgende angaaer, men ogsaa

med Hensyn til Undervisningens Beskas-seuhed. ^ 1848
sandtes i hele Spa-nien 15,650 Skoler med 510,111
Drenge og 153,500 Piger og i 1859 22,060 Sko-ler med
ialt 1,046,558 Elever as begge

Køn^ Gymnasialundervisning meddeeltes i

1848 i 43 Kollegier til 8,095 Elever og i 1859 i 58
Gymnasier med 757 Professorer og Lærere til 13,881
Elever.^ desuden nu-

dervistes i det sidste Aar i 48 Privatan^

stalter 3,141 Elever og i Hjemmet 3,127, ialt 20,149
mod 13,181 i 1848. Antallet

af Studerende ved Universiteterne er i den samme
Periode aftaget meget betydelig, til-deels vel paa
Grund af den forbedrede Gymnasialundervisning, men
sandsynligvis dog ogsaa fordi den stærkt tiltagende
højere Industri i den nyere Tid giver Anvendelse sor
ikke faa Kræfter, der tidligere udelukkende søgte
Universitetsvejen. Antallet as Stu-derende var i 1848
og 1859 henholdsvis

11,704 og 6,188. - Velgjørenhedsanstal-

terne ere overordenlig talrige i Spanien. De kunne
deles i sølgende Klasser (1859):

^ ^ .. 1 under.. Antal. ^^.

Statsanstalter
. . Provindsialanst. . Kommunalanst. . Private
Anstalter. ^^^^

Jolt . . 1,028^455,290^,491,000

Provindsialanstalterne have følgende Under-afdelinger
:

329 654

38

3,945

165,883

91,368

194,094

Bekostning.

Rdl.

205,000 4,719,000 1,225,000

342,000

Hittebørnshuse. . Alderdomsforsør-
gelses a n stal t er og Vajsenhuse
Sindssygehuse. .
Sygehospitaler .
Jalt . .
Kommuneanstaltet
Sygehospitaler .
Fattighuse . . .
Jolt . .
Antal.
under^ støjede.
Be^g.

149
100 17 63
53,464
29,939 3,129 79,351
Rdl. 1,516,000
1,690,000 282,000 1,231,000

329
ne ere Antal.
165,883
under.. støttede.
4,719,000
Bekostning.

547 107
74,376 16,992
Rdl. 849,000 376,000

654 ^ 91,368 ^1,225,000

De private Anstalter ere deels Velgjøren-hedskomiteer,
deels egne organiserede Sel-skaber, blandt
hvilke navnlig Vincent de Paul Foreningen har
stor Betydning. ^. Inden vi gaae over til at
omhandle Lan-dets økonomiske Forsatning skal endnu
knn meddeles nogle enkelte Data vedkommende den
egenlige Befolkningsstatistik. Der er i Spanien til
forskjellige Tider foretaget Folke-tællinger; men
disse have som oftest givet indbyrdes saa modstriden.^
Resultater, at det er vanskeligt at afgjøre, om
Grunden

hertil er at søge i Befolkningens Livsforhold

eller i urigtig eller unøjagtig Fremgangs-maade. Den
totale Befolkning angaves

ved Tællingen 1822 til 11,661,865, i 1838 til
12,286,941 og som .ovenfor anført i 1857 til
15,464,340. Befolkningen er alt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0719.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free