Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolberg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sulen Øerne.
738
Snmatra.
Bombay, Pr. Sinde, ved Indus, 35
M. N. f. Hyderabad. 6,000 I.
Sulen Øerne, en Øgrnppe i den norske Skærgaard,
høre til Nordre Bergenhus
Amt, og ligge 10 M. N. t. V. f. Bergen.
Suli, eu Bjergfæstning i det Europæiske
Tyrki, Ejalet o^ 3 M. V. f. .Janina, var
Sulioternes Hovedplads. Disse maatte i Aaret 1803
forlade deres Hjem, fordrevne af Ali Pafcha, men
vendte for en stor Deel
tilbage 1820. Da de i 1822 paany maatte overgive Suli
til Tyrkerne, droge de Fleste .il Kefalonia. Suliac,
Saint, Flk. i Frankrig, Dpt.
Ille ^Vilaine, Arr. og 1 M. S. f. Saint
Malo, ved Fl. Rance.^ 2,100 I. Havn.
Sulina, se Donau.
Sully, St. i Frankrig, Dpt. Loiret,
Arr. og 21/2 M. N. V. f. Gien , ved Loire.
2,300 I. Smukt Slot.
Snlmierzyce, St. i Preussen, Pr.,
Rgbz. og14M. S.S.Ø.f.Posen. 2,425I.(1855).
Sulmona, St. i Italien, Neapel, Pr.
Abruzzo Ultra 11, 19 M. N. N. V. f. Nea-pel. 8,000
I. Bispesæde; prægtig Kathe-
dralkirke. Ovids Fødested. Sultanieh, 1) St. i
Persien, Pr. Irak
Adschemi, 35 M. V. N. V. f. Teheran.
Talrige Ruiner. 2) Kaleh S., St. i det
Asiatiske Tyrki, Lilleasien, ved Dardaneller
Strædet, 32 M. V. S. V. f. Konstantinopel.
10,000 I. Sultanpur, St. i Engelsk Ostindien,
Nordvestprovindserne, Pr. Oude, ved Fl.
Gumti, 17 M. S. Ø. f. Luknow.
Sulz, St. i Wiirttemberg, Kr. Schwarz^ wald, 6
M. V.S.V. f. Reutlingen, ved
Neckar. 2,460 I. (1850). Saltværk.
Sulza, se Stadtfulza.
Sulzbach, 1) St. i Bayern, Kr. Øvre ^falz og
Regensburg, 8 M. N.N.V. f.
Re^ensburg. 3,000 I. Jernværk. 2) Flk. i W^rttemberg,
Kr. Neckar, 41/2 M. N. Ø. f.
Stuttgart. 1,660 I. (1850^.
Snlzburg, 1) St. i Baden, Kr. Øvre Rhin, 3
M. S. S. V. f. Freiburg. 1,200 I. 2) Flk. i
Bayern, Kr. Øvre Pfalz og Re^ gensburg, 7
M. V.N.V. f. Regensburg. 1,200 I. Mineralkilde.
Snln, en udstrakt Øgruppe i det Store Asiatiske
Arkipelag mellem S. V. Pynten af Mindanao og
N. Ø. Siden af Borneo, mellem 5° og 7° n. Br. De
største Øer er.^ Bafilan, der ofte henregnes
til Philip-pinerne, Sulu ell. Jolo og Tavi
Tavi. Øerne ere frugtbare med tropisk Klima og
Vegetation. Befolkningen, der hører til Malajracen
, er berygtet for Sørøveri. Øerne staae under en
Sultan.
Sumatra, næstefter Borneo den største Ø i det Store
Asiatiske Arkipelag, ligger imellem 6° n. Br. og 6°
s. Br. og mellem
113° og 124° ø. L. og omgives af det
Indiske Ocean, Malaka Strædet, det Chine^ fiske Hav
og Java Søen. S. skilles ved B^nka Strædet fra Øen
Banka og ved Sunda Stræ^ det fra Java. Øens Længde
fra N. V. mod
S. Ø. er c. 240 M.; dens største Bredde^
c. 55 M.; dens Fladeindhold angives til
c. 8,000 [_]M. Langs hele S.V. Siden
ligger en næsten uafbrudt Række af Øer i
en Afstand af c. 20 M. fra Kysten, af hvilke de
betydeligste ere: Hog ell. Pulo Babi,
Bamak Øerne, Pulo Nias,^ Pener, Mintao ell. Sibiru,
Mentavi Øerne Nord-, Mellem-
og Syd-Pora, Poggi Øerne Bergland og
Nassau, Kokus Øerne og Engano. Ved N. V. Spidsen
ligger Øerne Brasse og Way og ved N. Ø. Siden talrige
Øer i Malaka Strædet, af hvilke de største ere Raupat,
Bankalis, Pantschor, Padang og Rantau samt i det
Chinesiske Hav Rio Øerne og
Banka. En Bjergkjæde med Retning fra
N. V. mod S. Ø. gjenuemstryger Øen r hele dens
Længde og opfylder Landet nær-mest S.V. Kysten. Dens
højeste Punkter skulle naae op over 12,000 F. og den
inde.-holder mange Vulkaner. Landet Ø. f. Bjerg-kjæden
er et Sletteland med flere meget
lavtliggende Kyststrækninger. Af Floderne
ere de betydeligste Rakan, Kamperbesar,
Indragiri, Jambi og Musi, der alle løbe^
mod Øens Østside; af Søerne ere de største Ilam
mod S. Ø. og Toba mod N. V. Klimaet er deels paa
Grund af Bjergene og deeels paa Grund af det overalt
nære Hav mindre hedt end Beliggenheden under Linien
ellers lader antage. Vegetationen er overordenlig
yppig og rig paa alleslags tro-piske Værter; i
Hollændernes Besiddelser dyrkes især Ris, Kaffe,
Kassia, Tobak, Pe-ber, Muskatnødder, Sukker, Bomuld,
Bam-bus og Hør. Af Dyreriget forekommer Bøfler, smaa
men kraftfulde Heste, vilde og tamme Svin og Geder;
Elefanter, Rhino-ceros, Tigere, Flodheste, Krokodiller
og fl. Bjergene ere rige paa Metaller og Miuera-
lier, og der vindes Guld, Kobber, Tin,
Steenkul, Kviksølv, Jern og Svovl. Sumatra bestaaer
deels af hollandske Besiddelser og deels af uashængige
Stater. De hollandsk^ Besiddelser ere:
Vestkysten .
Benkulen . .
Lampong . .
Palembang .
^^.
^ndv. ^.
2,200 455 475 2,912
1,499,271 112,542 82,974 467,685
6,042
2,162,472
Jalt . . .
Af den her angivne Befolkning vare 1,781 Europæere,
5,965 Chinesere og 3,912 Ara-bere, hvorved Soldater
ikke ere medregnede. - De vigtigste uafhængige Stater
ere:^ Atschin mod N.V., Batta Staterne S. Ø.
for Atschin og Jambi mod S. Ø. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
