Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svendborg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverrig.
748
Sverrig.
jernproducerende Lande. Tilvirkningen af af Rnjern
steg saaledes i Storbritannien
fra 1830 til 1850 med 244 pCt., i de
Forenede Stater i samme Tidsrum 419
pCt., i Frankrig fra 1827 til 1846 141 pCt., i Belgien
fra 1830 til 1850 217 pCt.
Grunden til dette ufordeelagtige Forhold søger
man i Savnet af Steenkul, stigende Brændepriser og
uhensigtsmæssig Beskat-uing. - Kobberlilvirkniugen
drives fornem-
lig i Stora Kopparberg (Falun) Lån, des-
uden i Vestmanland, Ørebro, Søderman-land,
Østergotland, Kalmar og Jemtlands Lån. Denne
Produktion var forhen langt betydeligere end
nu. Saaledes gav Stora
Kopparberg ved Falun i 1650 ^et Udbytte af over 19,000
Skpd., medens den siden 1690 aldrig har naaet 10,000
Skpd. aarlig
og nu er gaaet ned til c. 4,000 Skpd.
Den totale Produktion har ndgjort i aar-ligt
Middeludbytte for Perioderne:
1836^40 . . . ^() S^ 1841-45 . . . 6,790 .^ 1846^50
. . . 8,980 - 1851-55 ... 10820 - .^ 1857 talte
hele Riget 11 Hammer- og
Valtseværker for Kobber. Den samlede Til^
virkning i 1860 udgjorde 11,000 Skpd. ..^
Tilvirkningen af Sølv drives fornemlig ved
Sala i Vesterås Lån og desuden ved 3 andre Gruber;
den udgjorde i 1860 5,012 Mark, hvoraf Sala leverede
3,787. Ogsaa denne Produktion er betydelig aftaget
siden Middelalderen; saaledes gav en Grube ved
Sala i 1480 et Udbytte af 24,000 Mark.
Hele Tilvirkningen i Sala G.^ube fra 1400
til 1800 angives til 3,369,800 Mark. -
Af andre Bjergværksprodukter var Tilvirk-
ningen af de betydeligste:
Messing Skpd. Bly ... - Kobolt . Pd. Svovl. Skpd.
Vitriol . -
Steenkul Tdr.
18^
18^
185^ ^ 1860
644
7,5^2
438
1,406 105,00^
580
267 10,271
538
2,173
162,000
370 1,307 5,681 571
2,286 172,000
864 1,116
^1,374 Skpd^ ^,000 Tdr. .i 195,000
Udførselen af de vigtigste Bjergværksprodukter
udgjorde:
Støbejern:
Rnjern ............
Bomber, Kugler og Kanoner
Støbegods . .........
Skpd.
Smedejern: Stangjern ............ Skpd.
Andet Smedejern og Arbejde af saa-
dant .............. Skpd.
Staal ............... -
Kalk ............... .Tdr.
Kobber .............. Skpd.
Indførselen af Bjergvæksprodukter er ikke meget
omfattende. De betydeligste Artikler vare i 1860:
Salpeter 426,000 Pd. Kog-salt 403,000 Tdr., Steenkul
2,218,000 Tdr. og i 1851 Salpeter 218,000 Pd.,
Kogsalt 298,000 Tdr., Steenkul 76l,052 Tdr. - .^
tidliaere Tider h^r Jogt.^n v^ret en
Erhvervsgreen af ikke rmge Betydning, men dette sinder
nu kuu Sted i ringe Grad i
de nordligste Provindser. De vilde Dyr,
der ere Gjenstand for Jagt, ere Bjørne, Ulve, Losser,
Filfraser, Hjorte, Raa- og Daadyr, Harer, Ræve,
Ildere, Maarer, Oddere og Fuglevildt. .^ Kattegattets
Skær-gaard og langs Kvsten drives en ikke nbe-
tydelig Fangst af Trækfugle. - Naar man
betragter Sverrigs udstrakte af talløse Øer
18^
185^
1860
5,601
^4,318 Rdlr.
79,5^0 6,500
12,000 Skpd.
340,200
^18,200
6^0,000
8,700 2,800
22,800
31,200 45,200 47,000 8^600
omgivne Kyster, skulde man troe, at F i-sk e ri
et maatte spille en stor Rolle i dets Besolknings
Økonomi. Dette er dog langt-fra Tilfældet, hvorvel
det i tidligere Dage har været anderledes. ..^ det
14de Aar-hundrede var Sildesiskeriet i Kattegattet
og Sundet ov^ordentig rigt, men aft.^g efter-haanden,
indtil paany en rig Periode ind-
traadte fra 1556 til 1587. Lignende Perio-
der indtraf i den sidste Halvdeel af det
17de Aarh. og fra 1747 til 1808; navnlig vare Aarene
1786-1799 særdeles rige og
man uødsagedes endog til at anvende Sil-den til
Trankogning, der i 1782 dreves i
382 Kogerier med 1,09.^ Kjedler. .^ vore
Dage fanges aarlig ved Kysten af B^hus-
lån c. 100,000 Tdr. Smaafild. Af Fiske-^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
