Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverrig.
753
Sverrig.
gede af Statens egne Ingenieurer. Det kommer til at
bestaae af en søndre Stam-bane, udgaaende fra Malmø
forbi Lund, Ringsøen og Finjausøen og op igjennem
Småland til Jonkoping, samt derfra V.
om Vettern til Falkoping. Her forenes den med den
vestre Stambane fra Goteborg
over Atingsås, Falkoping, Skodde, mellem
Venern og Vettern, videre mod Øst S. om Hjelmar
Søen indtil Stokholm. Fra Søen Nåsnaren gaaer den
østre Stambane mod S. forbi Norrkoping og Linkoping,
bestemt til at forbindes med den søndre Stambane
etsteds S. f. Vettern. Til dette Hovednet er paatænkt
at knytte en Nordvestbane over
Christinehamn, Karlstad og Oskarstad til den
norske Grændse; en Nordbane fra Stok-holm over
Upsala og Sala til den et pri^ vat Aktieselskab
tilhørende Bane Gefle-Fa-luu, fra Sala mod S. V. en
Forenings-bane til den vestre Stambane; endelig en
Foreningsbane fra den vestre Stambane til Aktiebanen
Arboga- Ørebro- Nora. Til
Anlæg af disse Baner bevilgede Rigsdagen 1853-54 et
Beløb af 33/4 Mill. Rdlr., Rigsdagen 1856-58 ligeledes
10 Mill. Rdl. og Rigsdagen 1860 121/2 Mill. Rdlr.,
til-sammen 261/4 Mill. Rdlr. For disse Be-
villinger er for den første optaget et inden-rigs
Laan og for de to andre Laan i Ud-landet. Foruden de
her omtalte Hovedba-ner har Sverrig en Mængde mindre
Ba-nestrækninger, deels Lokomotiv- og deels
testebaner, fordetmeste anlagte for at lette
ransporten af Bjergværks- og Skovpro-
dukter. - Ved Udgangen af 1860 havde Statens
Telegraflinier en Længde af 688 Mil med en Traadlængde
af 913 Mil.
Fra et Punkt 2 M. N. f. Torneaelvens Ud-løb, hvor
den russiske Telegraflinie standser, løber den
svenske Statslinie langs Kysten af den Bottniske
Bugt over Gefle og Up-sala til Stokholm, derfra
over Sødertelje langs Kysten af Østersøen (Søtoug
til Visby paa Gotland), Sundet og Kattegattet til
Goleborg. Videre over Venersborg og Udde-valla
til den norske Grændse. Ethvert Punkt af nogen
Betydenhed langs hele Sverrigs Søkyst er saaledes
inddraget i Telegrasnettet, der tillige har flere
Tver-forbindelser, saaledes fra Upsala over Øre-bro
N. og V. samt Ø. og S. om Venern til Venersborg; fra
Vestervik over Linko-ping, Vadstena og Joukoping til
Goteborg; fra Ørebro til Vadstena; fra Jonkoping til
Karlshamu og fra Jonkoping til Halmstad. - Sverrigs
Befolkning udgjorde ved
Udgangen af 1750 (det svenske Tabelværk begyndtes
allerede 1748) 1,764,148 Indi-
vider, med Fradrag af Befolkningen i Be-siddelserne
udenfor det nuværende svenske
Rige, og var i 1850 stegen til 3,482,541,
eller næsten det Dobbelte. Dette forudsæt-
ter for hvert Femaar i den hundredaarige Periode en
Gjennemsnitstilvæxt af c. 31/2 pCt.
Deler man de 100 Aar i 5 ligestore Grup-
per, da har Gjennemsnitstilvæxten for det enkelte
Femaar været fra 1751 til 1770.^
3,5.^ pCt., fra 1771 til 1790 ^ 1,55, fra 1791 til
1810 .^ 2^48, fra 1811 til 1830 ^ 4,^ og fra 1831 til
1850 .^ 4^. For 1851-55 har Tilvæxten været 4,5o pCt.
Sammenligner man de første 40 Aar fra
1751 til 1790 med de 40 Aar 1811 ti^
1850, da var den totale Tilvæxt henholds-
vis 22,4 og 46,5 pCt. af Folkemængden
ved hver Periodes Begyndelse. De Femaar, hvori
Tilvæxten har været størst, vare 1821
-25 .^ 7,^ pCt., 1841-45 ^5^ pCt., 1791-95 .^ 5,^
pCt.; i Femaaret 1806 -10 var der en Tilbagegang af
2,o4 pCt. og i 1771-75 af 048 pCt. Tilvæxten i
den 100 aarige Periode har været størst i
Norrland ^. 173^ pCt.; i Gola Rige ^
104,4 pCt. og i Svea Rige derimod kun
61,^ pCt. Den svenske Befolknings Til-
væxt hidrører udelukkende fra Qversknd af Fødte over
Døde, da Antallet af Udvan-drere, hvorvel i og for
sig ikke stort, be-standig har oversteget Antallet
af Indvan-drere. .^ Femaaret 1851-55 beløb hele
Udvandringen sig til 12,744 Personer, af
hvilke 11,148 gik til Amerika og 1,022 til
Danmark. .^ samme Femaar indvandrede kun 242, hvoraf
47 fra Danmark. - ^ Femaaret 1851-55 fødtes i Sverrig
565,956 Børn, hvorimod Antallet af Dødsfald var
385,223; Overskuddet af Fødte over Døde var altsaa
180,733, eller i Gjennemsnit
36,147 aarlig. Forholdet imellem levende
fødte Drenge og Piger var i samme Fem-
aar ^ 1,050 til 1,000. Den største Dø-
delighed i Sverrig indtraf i Aaret 1773, da ^ af hele
Befolkningen døde, medens
mod 100 Døde kun forekom 48 levende Fødte. .^
Koleraaaret 1834 var Dødsfal-
denes Forhold til Befolkningen derimod kun
som 1 til 38,8 og til 100 Døde svarede 131 levende
fødte Børn. ^ 1855 døde 1 af 46,5 og fødtes levende
148 mod 100 Døde. ^ de 105 Aar 1751-1855 nd-
gjorde Dødeligheden i Gjennemsnit 1 paa 39,^
Indvaanere; for de sidste 40 Aar af denne Periode er
derimod dette Forhold 1 til 44^. Antallet af Dødfødte
udgjorde i
Aarene 1841-50 3,1^ pCt. af samtlige Fødsler og 4,^4
pCt. af samtlige Dødsfald; disse Tal vare i Norge sor
1846 ^55 hen-holdsvis 4,^8 og 6^5 pCt. ; i Holland
(1848 -54) 4,.^ og 6,^ og i Danmark (1845- 54) 4,5^
og 6,4^, derimod i Østerrig (1842 -51) 1,41 og 1,^ og
i Sardinien (1828 -37) 1,^8 og 1,.^ pCt. De Dødfødtes
Antal er større blandt uægte end blandt
ægte fødte Børn, saaledes 1831-35 2,8^ dødfødte paa
100 ægte og 5,4.^ paa 100 48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
