Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverig.
755
Sverrig.
ikke var konfirmeret; men den lavere Un-dervisning
vedblev at være en privat Sag, som Forældre eller
Værger sel.v maatte drage Omsorg for. Endnu i 1842
fandtes f. Ex.
i Bohus Lån kun 8 Skoler for en Befolkning af ^16,000,
og i disse nøde kun 461 af 22,000 Børn i Skolealderen
Undervisning.
Loven af 1842 om Folkeundervisningen fastsatte,
at der i hvert By- og Landsogn
skal findes mindst een, helst sast Skole, at
Seminarier til Uddannelse af Folkeskolelærere skulle
indrettes i Hovedstaden og Stifts-stæderne, og at
hvert Sogn selv skal be-stride Udgiften til fine
Folkeskoler, medens det dog paa Grund af bevislig
Uformuen^ hed kan faae Understøttelse af Staten. Denne
Lov, der skulde gjennemført i Løbet af 5 Aar, havde
en saadan Fremgang, at i
1850 af 436,678 Børn i Skolealderen kun
14,285 savnede Undervisning. Efter Stæn-dernes
Indstilling forordnede Kongen der-hos i 1858, at
Smaafkoler maatte indrettes til Bibringelse af den
første Undervisning, og at der af de til disse Skolers
Indret-ning bevilgede 50,000 Rdlr. dansk maatte gives
Sognene en Understøttelse af ^ af det hele medgaaende
Beløb, naar de selv udredede Resten. Ligeledes
bestemtes, at hvor et eller flere Sogne ville oprette
højere Folkeskoler, der skal Staten tilskyde indtil
det Dobbelte af det privat famlede Beløb,
dog ikke over 500 Rdlr. til hver aarlig. -
Ester ofsicielle Opgivelser for Aaret 1856
udgjorde Antallet af Børn i Skolealderen 486,264,
af hvilke der undervistes i faste Fol-
kesko.er 159,745, i Omgangsfkoler 146,483, i Hjemmet
145,711, i de højere Skoler (,,Almånna Låroverk^)
6,600, i Privatanstal-ter 19,983; kun 7,742 savnede
Undervis-
ning. Antallet af Lærere og Lærerinder
udgjorde i de faste Folkeskoler 2,274 og i
Omgangsskolerne 1,477. Minimum for Fol-
kenndervisningen fastsattes 1842 til: Reen og
flydende Indenadslæsning, Religions-kundskab og
Bibelhistorie saameget som for-dres for at begynde
Konfirmationsunder-visningen, Kirkesang, Skrivning
og de fire Regningsarter med hele Tal. Den sveafke
Folkeskole har saaledes den samme Mangel som vor,
at den synes at antage, at Be-solkningens store
Masse ikke har Behov for anden Undervisning end den
i Religions-kundskab. Af Folkeskolelærerseminarier
findes 13. Minimumslønnen for Folkeskolelæreren er
16 Tdr. Korn, hvoras 8 erlægges i Penge med 40 Rdlr.,
samt Bolig og sor-nødent Brændsel, Sommergræsning og
Vin-terfoder for en Ko og en lille Jordlod, det Hele
anslaaet til en Vætdi af c. 120 Rdl. Paa mange Steder
er ^kolelærerbest^llingen forenet med Bestillingen
frm Organist eller
Klokker. Rigsdagen 1856-58 bevilgede til
Seminarierne 13,250 Rdl., til Seminarie-
elevers Understøttelse 10,000 Rdl. og til
Un-dervisningsmateriale c. 6,000 Rdl.- Ele-
mentarskolerne have hidtil været deelte i
^Lårdoms^skoler og ,,Apologist^skoler, hine med en
højere Gymnasialafdeling, der dan-nede Overgangen til
Universitetet. ^ 1849 vedtoges det at forene disse
forskjellige Sko-
ler, hvilket dog først rigtig iværksattes 1856
til 58, hvorefter Skolerne synes at svare til vore
Lærde- og Realskoler. Biskopperne ere Skolernes
Eforer og bestemme ester Lærernes Forslag Valget af
Lærebøger. Sta-
tens Udgift til Elementarskolerne steg i 1859 til
459,450 Rdlr. dansk. Antallet af herhen
hørende Læreanstalter er: et Gymnasium i Stotholm, 20
højere Elementarskoler og 6 fuldstændige Realskoler
i Stæderne, 8 la-vere Elementarskoler i Stokholm og
32 i Stæderne. Lønningerne udgjøre for Rek-torer ved
de højere Skoler 2,000 R^lr.,
ved de lavere 1,000 R.^lr. til 1,750 Rdlr., for
Lektorer 1,000 Rdlr. til 1,750 Rdlr.,. for Adjunkter
500 Rdlr. til 1,250 Rdlr.,
alt dansk Mønt. - Universiteter findes
i Upsala og Lund. Hint stiftedes 1477.;
dets Lærerpersonale bestod i Foraaret 1859 af
24 ordenlige og 3 overordenlige Profes-sorer, 10
Adjunkter, 38 Docenter og 4 ,,Exercitiemåstare^;
Antallet as Studerende var samtidig 859, hvoraf 94 ved
det theo-logiske, 135 ved det juridiske, 117 ved det
medicinske og 513 ved det filosofiske Fakul-
tet. Universitetet i Lund stiftedes 1666; dets
Lærerpersonale i Foraaret 1859 bestod af 4 Profe^sores
emeriti, 24 ordenlige og 1 overordenlig Professor,
15 Adjunkter, 19 Docenter og 4 Exercitiemestre; de
Stn-derendes Antal var samtidig 368, hvoraf 65 af
det theologiske, 93 af det^juridiske, 46 af
det mediciuske og 164 af det filosofiske Fa-
kultet. Af de praktiske Læreanstalter ere de
vigtigste: det Karolinske medico-chi-rurgiske Institut
i Stotholm (med 8 Pro-fesforer, 6 Adjunkter og 4
Amanuenses
samt 122 Studerende i Aaret 1858); den
højere Artilleriskole paa Ma.laberg for Ud-dannelse
af Generalstabs-, Artilleri- og In-genieurofficerer;
Kri^sakademiet paa Karl-berg, samt Mtlitærstolerne
i Stokholm og andre Stæder; Navigationsskoler i 8 af
Rigets Søstæder; det teknologiske Institut i
Stokholm; 2 Bjergskoler, 2 Landbrugsin-stituter
og flere Landbrugsskoler og Veteri-uærftoler. - For
Videnskabers og de skønne Konsters Fremme virke fl.^re
Selskaber og For-eninger, hvoriblandt maanævnes:
,,Svenska
Vetenskapsakademien^, stiftet 1739, ,,Vitter-
hets-, Historie- og Antiquitets^kademien^ (1753),
,,Svenska Akademiet (1786), ,,Landt-bruks Akademiet
(1813), ,,Krigsvetenskaps Akademiet’, ,,Veteuskaps
Societeterne i Stokholm og Goteborg, ,,Fria Konsternas
Akademi’’, ,,Mufikalske Akademiet, ,,Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
