Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverrig.
sundet for Utgifvaude af Handlingar rorande
Skandinaviens Historia’’, ,,Fornskrift Såll-skapet^’
og flere. Efter Statsregnskabet for
1859 udgjorde Stateus Tilskud til Under-
visningsvæsenet, Konsters og Videnskabers Fremme et
samlet Beløb af 988,000 Rdlr. - Forfatning, Sverrigs
nu gjældende Grundlove ere: ^Regeringsformen^ af 6te
Inni 1809, ,,Riksdags Ordningen^ af 10de
Februar 1810, ,,Succesfionsordningent’ af
26de Septbr. 1810 og Trykkefriheds For-ordningen af
16de Inli 1812. Efter disse
Grundlove er Sverrig et indskrænket Mo-narki,
hvis Krone er arvelig i Kongehusets mandlige
Linie. Kougen har den udøvende Magt og den Deel
af Lovgivningsmagten, som ^rører Rikets allmånna
Hushållning^’, men deler forøvrigt Lovgivningsmagten
med Rigets Stænder, der bestaae af Nationens
Repræsentanter af de 4 Stænder. Ridder-skab og Adel,
Præsteskab, Borgere og Bøn-der, og som paa sin Side
have Beflutnings-
ret i Beskatningsanliggender. Til den saa-
kaldte ,,ekonomtska Lagstiftning’’ (hvad der ,,rorer
Rikets allmånna Hushållning’’) an-tages at høre alt
hvad der ikke er Grund-
lov, almindelig Kirke-, Civil- eller Krimi-
nallov, og Forfatningen frakjender udtryk-
kelig Stænderne Ret til i disse Anliggender
at fatte Beflntning; de kunne kun sremsvre
Forestillinger og Ønsker. Kongen er myn-
dig med det fyldte 18de Aar, hans Person er hellig
og ukrænkelig. Ved Kongens Side
staaer et Statsraad af 10 Medlemmer, af hvilke de
7 ere Chefer for Regeringens Departementer og 3
konsultative. Kon-
geu skal, undtagen i diplomatiske og Kom-
maudoanliggender, indhente Raad og ^p-lysning hos
Statsraadet, af hvis Medlem-mer mindst tre skulle
være tilstede foruden den reserereude, sorat Kongen
kan fatte Be-
slutning. Afgjørelsen af særdeles vigtige
Anliggender skeer i det hele Statsraads Nærværelse. De
tilstedeværende Statsraa-
der ere pligtige til Protokollen at yttre de-
res Mening, hvorhos det dog er forbeholdt Kougen
alene at fatte Beflutning. Strider denne mod
Gruudloven eller almindelig Lov, skulle Statsraaderne
derimod gjøre alvorlige Forestillinger^ den, som
undlader saadant og ej har ladet sin Mening føre
til Protokollen, er ansvarlig for Beslutnin-gen og
betragtes som v.n han havde til^ raadet Kongen at
satte denne. Statsraads-protokollen bliver under hver
Rigsdag un-dersøgt af ,,Konstitutlonsutskotte^,
som kan lade det Statsraadsmedlem, der
sees at have handlet imod Loven, tiltale sor
Rigs-retteu. Rigsretten bestaaer af Præsidenten
i Svea Hofret som Formand, Præsidenterne i alle
Rigets Kollegier, de fire ældste Stats-raader,
Overbefalingsmanden over den i Hovedstaden
tjenstgjørende Hærstyrke, Over..
Sverrig.
befalingsmanden sor den derhen sorlagte Flaadeeskadre,
de to ældste Raader i Svea Hofret og den ældste Raad i
hver af Rigets Kollegier. Rigets Stænder samles hvert
tredie Aar til ordenlig Rigsdag; Kongen
kan sammenkalde overordenlige Rigsdage i
Mellemtiden. Ridderskabet og Adelen re-præsenteres
af Overhovederne for de paa Ridderhuset introducerede
Slægter eller dis-ses Befuldmægtigede. Præstestanden
dannes af Erkebiskoppen, Biskopperne og Pastor
primarius i Stokholm, samt et Antal af Sognepræsterne
stiftsvis valgte Repræsen-tanter; desuden ere
Komministrerne i hvert Stift berettigede at sende
en Repræsentant, ligesom ogsaa Universiteterne kunne
hvert seude to Professorer as de verdslige Fakul-teter
og Videnskabsakademiet 2 uadelige Medlemmer som
Repræsentanter i Præste-standen. Til Borgerstanden
vælges Depn-terede af Borgere, Næringsdrivende,
Hus-og Grundejere, samt Skadens Magistrats-perfoner
efter den paa hvert Sted vedtagne Valgmaade. Stokholm
sender 10 Repræsen-tanter, Goteborg 3, de øvrige
Stæder hver 2 eller 1 ; to eller tre Smaastæder kunne
forene sig om en Repræsentant. Til Borgerstan-den
sender desuden Falu Bergslag en Re-præsentant og de
øvrige Bjergværker 5, som ikke maa høre til nogen
anden Stand eller beklæde noget Statsembede. Til
Bon-destanden vælger Almuen i hvert Herred ester
Grundbesiddelsen en i Herredet boende Grundejer
eller Bruger af Kronejendom, fom ikke tidligere har
været Medlem af no-gen anden Stand eller beklædt et
Stats-embede. Valget skeer ved Valgmænd. Ade-lens,
Borger- og Bondestandens Formænd (,,Talmæn^)
og den sidste Stands Sekretær udnævnes af Kongen,
hvorimod Erkebiskop-pen er selvskreven^ Formand for
Præstestan-den. Bestemmelserne om Valgret, Valg-barhed
og ^Valgmaade, der i andre konsti-tutionelle
Stater ere udarbejdede med saa stor Omhu, ere i den
svenske Rigsdagsord-uiug affattede paa en særdeles
ufuldstændig Maade, saaat meget derved alene er
af-hængigt af gammel Sædvane. De valgte
Rigsdagsmænd skulle nyde anstændigt Un-
derhold under Mødetiden samt Rejsegodt-
gjørelse, hvilket udredes af Valgkredsen; Med-
lemmerne af Ridderskab og Adel maa selv sørge for
deres Underhold. Ved Begyndel-
sen af hver Rigsdag vælge de 4 Stænder hver et
ligestort Antal Medlemmer til de i Grundloven
foreskrevne 6 staaende Udvalg,
,,Konstttntlons^ (ialt 24 Medl.), ,,Stats-^
(ialt 36), ,,Bevillnings-^ (ialt 48), ,^Banco-^
(ialt 36), ,,Lag-^ (ialt 16) og ,,Allmånna Besvårs-
och Ekonomi-Utskottet^ (ialt 48).
Disse Udvalg forberede og udarbejde de Stænderne
forelagte Sager. Efter Kongens Opfordring kan desuden
vælges et hemme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
