Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarnograd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778
Bosnien, 12 M. N. N. V. f. Bosna Seraj.
5,000 I. Staalfabriker. ^
Teschen, St. i Østerrig, Schlefien, 71/2
M. Ø. S. Ø. f. Troppau. 7,000 I. Fabri-
kation af Klæde, Læder og Geværer. Fred
1779.
Tessaua, St. i Sudan i Afrika, hører
til Staten Mariadi og ligger 20 M. Ø. f. Gnber, 13°
40’ n. Br., 26° 25’ ø. L. 1 0,000 I.
Tessin, italiensk Ticino, 1) Fl. i Schweiz og Italien,
udspringer i Knt. Tessin paa Sydsiden as St. Gotthard,
gjennemløber
dette Knt. og falder i Lago Maggiore, som
den atter forlader ved Søens sydlige Ende-punkt. Den
fortsætter derefter sit Løb med S. S. Ø. Hovedretning
og falder nedenfor ^Pavia i Po. T. er sejlbar fra sit
Udløb af Lago Maggiore. 2^ Knt. i Schweiz, omgivet
af Kantonerne Wallis, Uri og Gran-
bunden samt Italien. 50,^ [_] M. med 131,396
I. (1860). Alperne (St. Gotthard
og Luckmanier) begrændse T. mod N. og udsende flere
Sidegrene mod S. og S. Ø.,
.der dele Landet i forskjellige Dalstrøg. De
vigtigste af disse ere: Leventina Dalen, der
gjennemflydes af Tessin og i hvillen fra Ø. Blegno
Dalen udmnnder; Caverno Da-len og Laviz^ara Dalen,
der løbe sammen
og sortsættes i Maggia Dalen, i hvilken
Onsernone Dalen udmnnder fra Vest; Ver-^asca Dalen
mellem Lavizzara og Leventina Dalen. Samtlige Vandløb,
der gjennem-slyde de her nævnte Dale , sende deres
Vande til Lago Maggiore, hvis nordre Deel omsluttes af
Kantonet. ^ den smalle Kile af Kantonet, som strækker
sig mod S. mel-lem Lago Maggiore og Lago di Como,
samles Vandene fra talrige Smaadale i Lngano Søen, der
for Størstedelen ligger paa Kantonets Grund. Klimaet
er forskjel-ligt efter Højdebeliggenheden, koldt og
strengt
i den nordlige af Gletschere opfyldte Deel,
mildt og behageligt mod Syd. Landet har ypperlige
Græsgange, men Kvægavlen er ikke her saa udelukkende
Hovedsagen i Land-bruget som i andre Bsergkantoner;
saavel Vin-, som Silke- og Frugtavlen er meget
betydelig. Af Mineralprodukter findes for-
skjellige Ædelstene, Marmor, Steenkul og
Jern. Industrieu staaer paa et højt Trin, navnlig
Silke- og Uldmanufakturerne. Vare-transporten i
den betydelige Transithandel giver Beskæftigelse
for en stor Deel af Be-Dolkningen. Kantonet har en
demokratisk
Forfatning; det deles i 8 Kredse og Rege-
ringens Sæde er afvexlende i 6aarige Pe-rioder
Bellinzona, Lugano og Locarno. Be-folkningen hører
næsten udelnkkende til den katholske Kirke og hører
i gejstig Henseende under Biskopperne i Mailand og
Como.
T. udgjorde i Middelalderen en Deel af
Lombardiet, kom senere under Mailand og
^ det 16de Aarh. under Schweiz; i 1803
optoges det som Kanton. 3) St. i Mecklen-bnrg
Schwerin, Kr. Wenden, 41/2 M. N. N. Ø.
s. Gustrow. 2,410 I. (1852).
Tessy, Flk. i Frankrig, Dpt. La Manche, Arr. og 2
M. S. s. Saint L^. 1,700 I.
Teste de Buch, La, St. i Frankrig, Dpt. Gironde,
Arr. og 7 M. V. S. V. s.
Bordeaux, ved Sydsiden af Bassin d’Arca-
chon. 3,400 I. Kaftfart, Fiskeri, Søbade.
Tetbury, St. i England, Sh. og 31/2 M.
S. t. Ø. f. Gloucester. 2,615 I. (1851).
Tete, en af Portugisernes Besiddelser i
det S. Ø. Afrika, ligger ved Fl. Zambese under 161/2°
s. Br. 511/2° ø. L. og er Sæde
sor en Guvernør. Teterow, St. i Mecklenburg Schwerin,
Kr. Wenden, 31/2 M. Ø. t. S. f. Gustrow. 4,499
I. (1855).
Tetjuschi, St. i Rusland, Gvt. og 14
M. S. t. V. f. Kasan. 2,092 I. (1851).
Tetschcn, St. i Østerrig, Bommen, Kr.
og 4 M. N. N. Ø. f. Leitmeritz, ved El-ben. 2,400
I. Smukt Slot. Betydelig Flod-skibsfart.
Tetlnang, St. i Wurtlemberg, Kr. Do-nau, 12
M. S. S. V. s. Ulm. 1,500 I.
Tetuan, St. i Afrika, Marokko, ved Middelhavet,
22 M. N. f. Fez. 20,000 I.
Handel med Gibraltar og Spanien. Teuchern, Flk. i
Preussen, Pr. Sachsen,
Rgbz. og 4 M. S. f. Merseburg. 2,004 I. (1855).
Teusfen, Flk. i Schweiz, Knt. og 1
M. N. f. Appeuzell. 4,119 I. (1850).
Tentoburgerwald, se Westphalen. Teverga, St. i
Spanien, Astnrien, 3 M.
V. f. Oviedo. 3,338 I. (1852).
Teverone, v. Bfl. til Tiher. Tewkesbury, St. i
England, Sh. og
2 M. N. N. Ø. f. Gloucester. 5,878 I.
(1851). Bomulds- og Uldmanufakturer. T.
sender 2 Medlemmer til Underhuset.
Texas , en af de Forenede Stater i N. Amerika,
beliggende mellem 25° 50’ og
36° 30’ n. Br. og mellem 75° 50’ og
89° 20’ v. L., og omgivet af New Mexiko, Indianer
Territoriet, Arkansas og Louisiana,
den Mexikanske Bngt og Mexiko. 12,905 [_] M. med
601,039 I. (1860) mod 212,592 I. (1850). Langs Kysten
af den Mexikanske Bngt strækker sig et Belte af
Lavland af 6 ttl 10 M. Bredde, udskaaret i en talløs
Mængde Bugter og beskyttet mod Havets
Voldsomhed ved en Række lange, smalle og lave
Øer. Bagved dette Lavland i en Bredde af 40 til 60
M. bestaaer Landet af bølgende Prairier, der mod
V. og N. gaae over i
Bjergland og Højsletter. ^ den nordligste
^Deel optages Landet i en Bredde af c. 12 M. af
en Deel af den store nordameri-kanske Ørken. Af
Havbugterne ere de be-
tydeligste Galveston, Matagorda, Espiritu
Santo, Corpus Christi og Laguna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
