- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
795

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toscanella ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

795

^ras os Montes.

^Prf. Madras, Pr. Karuatik, ved den Ben-

galske Bugt, 30 M. S. t^ V. f. Madras. 25,000
I. Fortet Dansborg tjener til Sta-

dens Forsvar. T. med dens Distrikt blev .i 1845
af Danmark afhændet til det en-gelsk ostindiske
Kompagni. Transvaalske Republik er en Fristat

i Syd Afrika, beliggende mellem 221/2° og ^28°
s. Br. og mellem 24° og 291/2° ø. L.

c. 3,800 [_]M. Den begrændses mod Ø. af Quathlamba
Bjergene, som skille den fra Kolonien Natal og de
uafhængige Kaffer-stammer, mod S. af Vaalfloden,
som skiller den fra Orangeflod Republiken og mod V.

^g N. af Limpopo Fl. og dens Bifl. Meri-

^qua, som danne Grændsen mod Betschuaner-^tes
Gebet. Mod S. V. er derimod ingen

naturlig Grændfe. Landet hører til det syd-afrikanske
Højland, og ligger mellem 5,000 ^og 7,000 F. over
Havet. ^ dets nordlige

Deel sæuker det sig mod V. i Terrasser, der adskilles
ved Bjergkjæde parallele med

Quathlamba Bjergene. Den sydlige Deel N. f. Vaal
Floden indtages af et Højland ^af e.. 20 M. Bredde
med Retning fra Ø.

^uod V. og hvis Nordrand dannes af Kjæ-^en Witte
Waters Rand. Nord for denne Kjæde og næsten parallel
med den strækker ^sig en anden Kjæde Magalie eller
Kaschan Bjergene, der gjennembryder af Limpopo

Floden og dens Bfll. Hecksen og Eland.

.^ sit Løb mod N. og derefter mod Ø. op-tager
Limpopo en Mængde mindre Floder; ^ens nedre Løb
er ubekjendt, men det an-tages, at den efter at
have forenet sig med Elefantsloden, der temmelig
nær parallel med Limpopo gjennemløber Republikens
nordlige Deel og gjennembryder Quath-lamba Bjergene,
fortfætter sit Løb mod Ø. .og naaer det Indiske Ocean
ved den por-lugisiske Koloui Inhambane. Klimaet
i Lan-^det er paa Grund af dets høje Beliggenhed
omtrent som i Sydeuropa; faste Regntider ^finde ikke
Sted, men Regnen falder til ^bestemte Tider som
i Nordeuropa. Jord-funden er særdeles frugtbar og
tjenlig saa-vel for europæiske Kornsorter som ogsaa
for mange tropiske Væxter; dog benyttes den meest
til Græsgang. Af vilde Dyr fore-

komme de for ^yd Afrika sædvanlige; de

talrige Insekter, fornemlig Græshopper, gif-tige Fluer
og Myrer, ere en stor Plage. Den herskende Befolkning
bestaaer af 40,000

til 50,000 hollandske Boerer, der ere nd-

vandrede hertil fra Kapkolonien og have en aldeles
republikansk Forfatning. ^ Desuden ^oer i Landet
paa Steder, der ere dem an-viste, c. 100,000 Sorte
af forskjellige Stam-mer, men som med et Fællesnavn
alle be-nævnes Kaffere. Disse have kun lidet ud-

viklede religiøse Begreber; deres Ansigtsdan-

nelse minder om den semitiske Typus og ^lere af deres
Skikke, saasom Omskærelsen

og Afskyen for Svinekjød, erindre om
Mu-hamedanismen. Da Boererne meest leve af Kvægavl,
har Landet naturligvis kun faa og smaa Byer. Den
største er Potchesstrom med c. 700 I.; de andre
Byer ere Ru-stenburg, Leidenburg, Orichstadt og
Zouth-pausberg.

Trapani, 1) Pr. af Kgr. Italien, ind-

tager den vestligste Deel af Sicilien, mod Ø. og
S. Ø. begrændset af Prr. Palermo

og Girgenti og forøvrigt omgivet af Mid-delhavet. 64
[_]M. med 205,566 I. (1858).

Pr. er et Bjergland, hvis Kyster ere stærkt indskaarne
og danne en Mængde Halvøer, af hvilke de mærkeligste
ere den lange Halvø, der mod N. ender i Kap San Vito,
og Halvøerne Trapani og Marsala; den sidste ender i
Kap Boeo, Siciliens Vestpunkt.

Foran Vestkysten ligge de Ægadiske Øer, as

hvilke de største ere Favignana, Levanzo og
Maritimo. Vandløbene ere alle smaa; de betydeligste
ere Bellice paa Grændsen af Prr. Palermo og Girgenti,
der ligesom

Arena længer mod V. har sydlig Retning, Birgi, der
løber mod V., og Flati, der løber mod N. 2) Hvst. i
Pr. af s. N., paa en Halvø paa Siciliens Vestkyst,
36 M. V. t. S. f. Messina. 27,286 I. (1858). Smukt
bygget Stad; befæstet. God Havn.

Udførfel af Salt, Soda, Vin, Koraller,

Alabast og saltet Thunsisk. Store Salmer.

Trapezunt ell. Tarabison, St. i det

Asiatiske Tyrki, ved det Sorte Hav, 120 M.

Ø. f. Konstantinopel. 40,000 I. St. hæ-

ver sig amfitheatralsk fra Havet og er om-given af
gamle, forfaldne Fæstningsværker. Den har en Havn og
driver betydelig Han-del. Værdien af Indførselen i
1856 an-

gives til 21 Mill. Rdlr. og af Udførselen til 16
Mill. Rdlr. England og Konstanti-

nopel have den største Andeel i denne Om-

fætning.

Trappe, La, se Soligni la Trappe. Trarbach, St.
i Preussen, Rhinpro-

vindfeu, Rgbz. og 8 M. S. S. V. f. Kobleuz, ved
Mosel. 1,660 I. (1855).

Ved en Bro over Mosel staaer St. i

Forbindelse med Flk. Traben. 1,155 I.

(1855).

Tras os Montes, en Pr. af Kgr.

Portugal, indtager dettes N. Ø. Deel, og

omgives af Pr. Minho mod V., Beira mod S., hvor Donro
danner Grændsen, og forøvrigt af Spanien, mod hvilket
Douro ligeledes danner Østgrændsen. 191,.^ [_] M.

med 318,183 I. (1857). Laudet er bjerg-fuldt med
Hovedheldning mod S.; det

gjennemstrømmes af Douros Bsll. Sabor, Tua og
Tamega. Jordbunden er tør, men dog i det Hele frugtbar
og frembringer

f^ede, Rng, Majs og Bønner. Vin- og ilkeavl drives
i stor Udstrækning. Af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free