Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschartorisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
803
Tschartorisk, St. i Rusland, Gvt. Vol-
hvnien, 30 M. N. V. f. Shitomir. 2,000 I.
Tschatschak, St. i det Europæiske Tyrki,
Serbien, 7 M. V. S. V. f. Kragujewacz,
ved Morawa. 1,200 I.
Tschaussy, St. i Rusland, Gvt. og 6
M. Ø. S. Ø. f. Mohilew, 4,728 I. (1851).
Tschebokszary , St. i Rusland, Gvt. og
14 M. V. N. V. f. Kafan. 4,302 I. (1851).
Tscheduba, en Ø i den Bengalske Bugt, ved Kysten af
den engelske Pr. ^Arakan i
Bagindien, under 18° 45’ n. Br., 6 M.
lang og halvt saa bred. Risavl. God Havn.
Tscheljabinsk, St. i Rusland, Gvt. Orenburg, 47
M. Ø. t. N. f.Ufa.3,204I. (1849).
Tschembar, St. i Rusland, Gvt. og 13
M. V. t. S. f. Pensa. 3,664 I. (1851).
Tschempin, St. i Preussen, Pr., Rgbz. og 4
M. S. S. V. f. Posen. 1 ,602 I. (1855)..
Tschenstochow, se Czenstochau. Tschentabon, St. i
Bagindien, Siam,
25 M. S. Ø. f. Bangkok, ved en Fl., der
salder i Siambugteu. Tscherdyn, St. i Rusland,
Gvt. og
35 M. N. f. Perm. 3,081 I. (1851). Ka-
thedralkirke. Garverier.
Tscheremisser, en finsk Folkestamme i det østlige
Rusland, ved Wolgas v. Br. og paa begge Sider af
Kama, c. 200,000 i ^Tallet, vare tidligere Nomader,
men leve
nu af Agerdyrkning.
Tscherepowetz, St. i Ruslaud, Gvt. og
51 M. Ø. t. N. f. Nowgorod. 1,724 I. (1851).
Tscherikow, St. i Rusland, Gvt. og 10
M. S. Ø. f. Mohilew. 3,163 I. (1851^.
Tscherkask, 1) se Nowo Tscherkask. 2) Staryi T.,
Kosakflk. i Rusland, i de Donske Kosakkers Land,
3 M. S. S. V. s. Nowo Tscherkask, ved Don. 5,278
I. (1850).
Tscherkassy, St. i Rusland, Gvt. og
21 M. S. Ø. s. Kijew. 12,775 I. (1855^. Tscherkesch,
St. i det Asiatiske Tyrki, Lilleasien, 15
M. S. V. f. Kastamuni. 3,000 I.
Tscherkesser, se Kaukasi^n. Tschern, St. i Rusland,
Gvt. og 12 M.
S. S. V. s. Tula. 2,660 I. (1850).
Tschernaja, se Krim. Tschernawoda, Flk. i det
Europæiske
Tyrki, Bulgarien, ved Donau, 10 M.Ø.N.Ø.
s. Silistria. Her begynder den saakaldte
Trajausvold, der sører sra Donau til Ko-steudsche
ved det Sorte Hav. Tscherneml, St. i Østerrig, Krain,
10M.
S. Ø. s. Laibach. 1,300 I.
Tschernetz, St. i det Europæiske Tyrki,
Balachiet, 36 M. V. t. N. f. Bukarest. 3,000 I.
Tschernigow, 1) Gvt. i Rusland, be-liggende mellem 50°
20’ og 53° 15’ n. Br.
og omgivet as Gvtt. Mohilew, Minfk, Ki-
jew, Poltawa, Kursk og Orel. 1,000 [_] M. med
1,401,879 I. (1856). T. er et Slet-teland, der hører
til Dniepr’s Flodgebet.
Denne Fl. danner Vestgrændse og optager herfra Desna,
hvis vigtigste Bfll. ere Sn-
dost og Snow fra h. S. og Seym fra
v. S. Agerdyrkning er Hovederhverv^ der frembringes
Hvede, Hør, Hamp, Tobak og en stor Mængde
Frugt. Store Skove fin-des fornemlig langs Bredderne
af Desna. Betydelig Hesteavl. Klædemanufakturer,
Lær-redsvæverier, Sæbesyderier, Talgfmelterier og
Glasværker. Gvt. deles i 15 Kredse.
2) Hvst. i Gvt. af s. N., 126 M. S. f. Petersborg
ved Fl. Desna. 6,011 I. (1849).
Erkebispesæde; prægtig Kathedralkirke.
Tschernomorien, en Landstrækning i det sydlige
Ruslaud, omgiven as det Asowske Hav mod V., de Donske
Kosakkers Land mod N., som den skilles fra ved Don
og Manytsch, Ciskaukafien mod Ø. og S., mod hvilket
Fl. Kuban paa en Strækning dan-
ner Grændsen. 575 [_]M. med 194,919 I.
(1856). Landet er fladt og af samme Na-turbeskaffenhed
som Cis Kankasien (se Kau-kasien). Det har sit
Navn efter de tscher-nomoriske (Sorte Havs)
Kosakker. Hvst. Je-katerinodar.
Tschernoschin, Flk. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 5
M. V. N V. f. Pilsen. 1,600 I.
Tschernowitz, se Czernowitz. Tschernyi Igr, St. i
Rusland, Gvt.
og 32 M. N. V. s. Astrachan, ved Wolga. 3,676
I. (1849).
Tscherwlennaja, Kosakflk. i Rusland,
Gvt. og 45 M. Ø. S. Ø. s. Stawropol, ved Terek. 4,000
I. Tschesme, St. i det Asiatiske Tyrki,
Lilleasien, 10 M. V. s. Smyrna, ved en
Bugt af Arkipelagus, ligeoverfor Øen Chios. 6,000
I. Havn.
Tschetate, Ldsb. i det Europæiske Tyrki, Valachiet,
9 M.V.S.V. f. Krajowa, ved
Donau. Tyrkernes Sejer over Rnsserne i
Januar 1854.
Tschetschentzer, se Kaukasieu. Tschetschersk, Flk. i
Rusland, Gvt. og
16 M. S. S. Ø. f. Mohilew. 1,566 I. (1851).
Tschigirin, St. i Rusland, Gvt. og 30
M. S. Ø. f. Kijew. 6,000 I.
Tschikotan, en lille Ø blandt de ja-
panske Kuriler, S. s. Iturup. Tschindana
ell. Sandelbosch, en as
de Smaa Sundaøerne i det Store Asia-
tiske Arkipelag, skilles ved Sandelbosch Stræ-
det fra Sumbava. Øeu, der staaer under
hollandsk Herredømme, er c. 100 [_]M. og
beboet af Malajer, meu kun lidet bekjendt.
Tschinkiang, St. i China, Pr. Kiangfu,
ved Kejserkanalens Udløb i Jongtsekiang, var tidligere
en af Chinas betydeligste Han-
delsstæder, og talte 500,000 I., men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
