Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschartorisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^nlang Bavan.
805
^nnis...
Industri; dens Metalfabrikater ere under Navnet Tula
Varer berømte over hele Ver-den. Stor kejserlig
Vaabenfabrik, Talg-smelterier, Sæbesyderier,
Garverier, Suk-kerfabriker.
Tulang Bavan, en Havn paa S. Ø. Kysten af Sumatra,
Residentskabet Lampon, ved Mundingen af Fl. af s. N.
Tulla ell.^ Tullagh, Flk. i Irland, Pr.
Munster, Cty. Clare, 2 M. Ø. f. Ennis.
1,215 I. (1851) foruden 659 i Distrikts-
arbejdshnset.
Tullahoma, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Tennessee, Cty. Coffee, 14 M.
S. Ø. f. Nashville. Vigtig Jernbanestation.
Tullamore, St. i Irland, Pr. Leinster,
Hvst. i Kings Cty., 101/2 M. V. t. S. s. Dublin. 4,630
I. (1851) foruden 2,234 i Distriktsarbejdshuset og
Stiftelser. Smukke
offenlige Bygninger. Kornhandel, Bræn-deri, Bryggeri
og Garveri.
Tulle, St. i Frankrig, Hvst. i Dpt. Corr^ze, 53
M. S. t. V. s. Paris. 11,653 I. (1856). Kejserlig
Geværsabrik. Livlig In-dustri og Handel.
Tullins, Flk. i Fraukrig, Dpt. Il^re,
Arr. og 3 M. N. N. Ø. f. Saint Marcelliu.
5,000 I. Brænderier, Olie- og Saugmøller.
Tulln, St. i Østerrig, Erkhertgd. Østerrig, Kr. Ober
dem Wienerwalde, 5 M. Ø. N. Ø. f. Sant Pølten. 2,000
I.
Tullow, Flk. i Irland, Pr. Leinster, Cty. og 2
M. Ø. t. S. f. Carlow. 2,963 I. (1851).
Tully, Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Missouri, Cty. Lewis, ved Mississippi,
25 M N. Ø. f. Jefferson City. 1,000I. Betydelig
Udskibning af Provisioner.
Tultscha, St. i det Europæiske Tyrki, Bulgarien,
ved Donau (Sulinaarmen), 24 M.
N. Ø. f. Silistria. 5,000 I. Befæstet. Me-get besøgt
Havn.
Tunbridge, se Tonbridge.
Tunguragua, se Amazonfloden.
Tunguser, et Folkeflag i det østlige Si-berien, for
Størstedelen nomadiserende som Hyrder, Jægere eller
Fiskere. De betale
en Tribut til Rusland. Tunguska, Øvre, Mellem og
Nedre,
er Navnet paa 3 betydelige Floder i Si-
berien, der alle fra h. S. falde i Jenissej. Tunis,
en af de saakaldte Barbaresksta-
ter i N. Afrika, omgiven af Algier mod V.,
Tripolis mod S. og Middelhavet mod Ø. og N. Grændsen
mod S. er ikke nøje be-stemt. Størrelsen angives til
3,700 [_]M.
og Befolkningen fra 1 til 3 Mill. I. Ky-
sterne mod Middelhavet danne flere Bug-
ter, af hvilke de betydeligste ere Tunis
Bugten paa Nordsiden mellem Kap Serrat og Kap Bou,
Hamamet Bugten og Gabes Bugten eller den lille
Syrte paa Østsiden. Det nordligste Punkt er Kap
Blanco. Lan-
det er bjergfuldt og gjennemstryges af for-skjellige
Kjæder, der ere en Fortsættelse as
Atlasbjergene, men i det Hele kun lidet
kjendte. Den eneste Fl. af nogen Betyd-uing er
Medscherda, der kommer fra Algier og med N. Ø. Retning
løber til Tunis Bugten N. f. Tunis. Den sydlige Deel
af Landet hører til Sahara; i den sydvest-lige Deel
findes store Saltmoradser, der staae i Forbindelse med
Saltsøen Melgig eller Melrir i Algier. ^ det Indre af
Landet forekomme talrige varme Kilder, der benyttes
meget til Bade. Jordbunden er i Reglen frugtbar,
hvor der falder tilstræk-kelig Regn eller der kan
tilvejebringes kon-
stig Vanding. Den første Regn falder sæd-
vanlig i September og Udsæden foregaaer i Oktober. De
vigtigste Sædarter ere Hvede
og Byg, men der dyrkes tillige en stor
Mængde Bønner og Grønsager samt alle-slags Frngter. .^
Medscherdadalen dyr-
kes Ris, Majs og Hirse; Daddeler, Oli-
ven, Oranger, Abrikoser, Ferskener, Nød-der,
Mandler, og Vindruer dyrkes paa mauge Steder i
stor Mængde. Skovene bestaae af Cedre, Tujaer,
Tamarinthetræer, mange Slags Eg, Ask osv. Bjergene
ere rige paa Metaller, saavel Sølv som Kob-ber, Bly
og Kviksølv, men disse Rigdomme benyttes næsten slet
ikke. Hornkvæget er i det Hele maadeligt; derimod
haves gode
Heste, Æsler, Muldyr og Kameler og der
holdes en stor Mængde Fjerkræ. As vilde Dyr forekommer
Løven, Hyænen, Panthe-ren, Schakalen, Ræven og
Vildsvinet. Kli-maet er i de^ beboede Egne varmt,
men sundt; Thermometret stiger sjelden over 28°
R. og falder sjelden under 0°. Kun naar den hede
Ørkenvind blæser fra Syd, bliver Heden trykkende. De
hyppigste Sygdomme ere Febre, Blodgang, Kopper,
især blandt Negrene, Elefantiasis blandt Jøderne,
og Hudsygdomme. Befolkningen er meget blan-det
og bestaaer af Berbere, Arabere, Negre, Maurere,
Tyrker og Jøder; Europæere findes næsten kun i
Staden Tunis. In-dustrien bestaaer fornemlig i
Tilvirkning af Silkestoffer og Huer, noget Klæde,
Læder, Shawler og Uldtepper. Handelen, der deels
drives ad Søvei^n og deels tillands med det indre
Afrika ved Karavaner, er temme-lig betydelig. -
T. staaer nominelt under tyrkisk Overhøjhed,
men er i Virkeligheden en uashængig Stat, hvis
Throne i mindst et Aarhundrede har været arvelig i
samme Familie, saaledes at den ældste levende Prinds
succederer. Regeriugsformen er alde-les despotisk; dog
er Slaveriet afskaffet 1846. Statsindtægten ^bestaaer
i en Tribut, der hæves med største Vilkaarlighed ved
udsendte Strejfkorps og idetmindste kan antages at
ndgjøre c. ^ as Befolkningens Brutto-indtægt. Nærmest
for denne Opkrævnings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
