Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschartorisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
809
^ydsrland.
til Vestgalizien hørende Htgdd. Auschwitz og
Zator. ^ Det preussiske Forbundsgebet be-staaer af
Provindserne Brandenburg, Pom-mern, Sachsen,
Schlesien, Westphalen, Rhin-preussen og
Hohenzollern. Holsteen og Lauenburg udgjøre
Dele af Kgr. Danmark; Luxemburg er forenet med
Kgr. Holland, hvoraf Limburg udgjør en integrerende
Deel. Samtlige tydske Forbundslande ere beskrevne i
egne Artikler, til hvilke derfor henvises, ligesom
til Artiklen Enropa, hvor den hele Landstræknings
Naturbeskaf-seuhed i større Omrids vil sindes
angivet. ..^ nærværende Artikel vil derfor kun blive
givet en kort Udsigt over Forbundets Or-ganisation
og saadanne Forhold, der ved-røre enten dette som
Heelhed eller større Grupper af det. Grundlovene for
det Tydske Forbund ere : Forbundsakten af 8de Inni
1815 og den saakaldte ,,Wiener Schluszakte^
af 15de Maj 1820. Forbundsakten er en as de tydske
Fyrster sluttet Overeenskomst, der tillige udgjør en
integrerende Deel as Wiener Kongresakten, og bestaaer
as 20 Ar-tikler. Wiener Schluszakte er tilvejebragt
ved Ministerialkonferentfer i Karlsbad og Wien
1819 til 1820 mellem Gefandter fra samt-
lige Forbundsmedlemmer og derefter den 8de Juni 1820
ved Forbundsbeslutning op-højet til Forbundsgrundlov;
den skal tjene til Forklaring og Fuldstændiggjørelse
af For-buudsakteu. Efter disse Akter er Forbundet en
uopløselig folkeretlig Forening af de tydske suveræne
Fyrster og frie Stæder, til Bevaring af deres til
Forbundet hørende
Staters Uafhængighed og Ukrænkelighed og
til Opretholdelse af den indre og ydre Sik-kerhed i
Tydskland. Denne Forening be-staaer indadtil som et
Fællesskab af ^ selv-
stændige og indbyrdes uafhængige Fyrster med gjensidig
lige Rettigheder^ og Pligter
og udadtil som en i politisk Eenhed for-bunden
Fællesmagt. Forbundet er altsaa et Statsforbund og
paa ingen Maade en Forbundsstat, hvorvel talrige
Bestræbelser i de senere Aar have været rettede paa
at udvikle det til en saadan. Dog er der til-lagt
det en Indvirkning paa visse indre statsretlige
Forhold i de enkelte Forbunds-stater. Samtlige
Forbundsmedlemmer ere forpligtede til at beskytte
saavel Tydskland i det Hele som hver enkelt
Forbundsstat mod .^dre Angreb og have gjensidig
garanteret hverandre deres under Forbundet
indbe-sattede Besiddelser. Ved en Forbundskrig
maa intet Medlem eensidig aabne Under-handlinger
med Fjenden eller afslutte Vaa-benstilstand eller
Fred. Medlemmerne maa ikke bekrige hinanden, men
skulle bringe de-res Stridigheder sor Forbundsdagen,
som da forsøger Mægling ved et Udvalg eller ved en
Austrægaiinstants. Forbundets An-liggender varetages
af Forbundsdagen, der
bestaaer af Befuldmægtigede fra de enkelte
Forbundsmagter. Forbundsdagen optræder enten som
,^der engere Rath’’ eller som ,,Plenum^. ^ det engere
Raad føre samt-lige Medlemmer deels Enkeltstemmer
(Vi-rilstemmer) deels Fællesstemmer (Kuriat-stemmer),
hvis Fordeling sees af Tabellen S. 808. Naar
der handles om Affattelse eller Forandring af
Forbnndsgrundlove , om Beslutninger, der berøre selve
Forbunds-akten, om organiske Forbnndsindretninger og
andre almeennyttige Anliggender, sam-mentræder Plenum,
der nu bestaaer af 66
Stemmer, hvis Fordeling ligeledes findes
angivet i den forannævnte Tabel. Hvor-vidt et
Anliggende skal bringes sorPlennm, afgjøres ved
Stemmefleerhed i det engere Raad, som det ogsaa
paaliga^er at behandle selve Sagen saavidt, at der
i Plenum kun bliver at stemme om Antagelse eller
For-kastelse. Sagerne afgjøres i det engere Raad ved
absolut Majoritet og i Plenum ved ^ af Stemmerne. Dog
er herfra undtaget Grundlove og Forandringer i disse,
organtske Forbundsindretninger, Optagelse af nye
Forbnndsmedlemmer, ^r^ ^^
1^r^^ (Enkeltstatsretligheder) og Religions-
anliggender, til hvis Afgjørelse udfordres
Eenstemmighed. Den østerrigske Gesandt fører
Forsædet i Forbundsdagen og leder dens Virksomhed. -
Opretholdelsen af den indre Ro og Orden i de enkelte
Forbunds-lande tilkommer alene de paagjældende
Re-geringer, der dog, saasremt de ikke selv ere
tstand til at gjenoprette Roligheden i Til-
fælde af Undersaatterne Gjenstridighed, as aabent
Oprør eller farlige Bevægelser, kunne paakalde
Forbundets Hjælp, som da skal
ydes uopholdelig. Er en Regering ved Op-
røret forhindret i at paakalde Forbnndets
Hjælp, er dette forpligtet til uopfordret at skride
ind til Rolighedens Gjenoprettelse.
Forbundsdagen er berettiget og forpligtet til at
drage Omsorg sor Fuldbyrdelsen af Forbundsakten og
Forbundsgrnndlovene, as de indenfor dens Kompetents
liggende og af den fattede Beslutninger, af de ved en
Austrægaltnstauts fældede Voldgiftskjendel-ser og de
ved deus Medvirkning tilveje-bragte Forlig ligesom
ogsaa for Oprethol-delsen af de af Forbundet
overtagne særegne Garantier. Til Opnaaelsen
af disse For-maal kan det, efter forgæves
at have ud-tømt de forfatningsmæssige Midler,
skride til en Forbundsexekution, dog med nøjagtig
Jagttagelse af de i Exekutionsanordningen af 3die
August 1820 fastsatte Bestemmelser. Til Prøvelse
og Bedømmelse as Exekutions-anliggendet vælger
Forbundsdagen af sin Midte en Exekutionskommission,
og den overdrager en eller efter Omstændighederne
slere Regeringer Fuldbyrdelsen af de be-sluttede
Exekutionsforholdsregler. Den umid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
