Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
813
Tyrkiet.
^e her anførte Talstørrelser kunne ikke gjøre
Krav paa nogen synderlig Paalidelighed og
ere i alt Væsenligt kun at betragte som et Skøn,
hvorfor man ogsaa ved Detailbe-skrivelserne af de
enkelte her nævnte Dele af Riget vil træffe paa
forskjellige Uover-eensstemmelser. ^ nærværende
Artikel ville vi kun have at beskæftige os med det
Euro-pæiske Tyrkies umiddelbare Lande, da de øvrige
Bestauddele findes beskrevne i egne Artikler. .^ denne
Betydning bestaaer Tyr-kiet af eu Fastlaudsmasse ,
beliggende mel-
lem 38° 56’ og 45° 26’ n. Br.^ og mellem ^33° 23’
og 47° 13’ ø. L., og en Række
Øer i Arkipelagus og Middelhavet, af hvilke de
vigtigste ere fra N. mod S. Thasso, Samathraki,
Itnbro, Limno og Kandia.
De øvrige tyrkiske Øer i Arkipelagns regnes
til det Asiatiske Tyrki. Fastlandet er om-
givet af Østerrig, Serbien, Valachiet, Mol-
dau, det Sorte Hav, Marmara Havet, Ar-kipelagus,
Grækenland, det Joniske og det Adriatiske Hav. Det
lille Fstd. Montenegro ligger som en Enklave mellem
Bosnien, Albanien og Østerrigsk Dalmatien. Kysterne
ere stærkt indskaarne og danne en stor Mængde Bugter
og talrige Forbjerge. Af hine ere .de mærkeligste
Bugterne ved Drino, Du-razzo og Avlona, der høre
til Adriaterha-vet, Bugten ved Arta, der hører til
det Jyniske Hav, Bugterue Volo, Saloniki, Kassandra,
Monte Santo, Orfano ell. Kon-tessa, Kavala, Lagos,
Enos og Saros, der
.høre til Arkipelagus, og Bugterne Iniada,
Burgas og Varna, der høre til det Sorte Hav. Af
Forbjergene ere de mærkeligste: Rodoni, Pali og Laghi
ved Adriaterhavet, Lin-guetta ved Otranto Kanalen;
Hagios Dimi-trios, Kassandra, Pailuri, Drepano,
Monte Santo, Paxi og Kemiklik ved Arkipelagus; Kumpas
ell. Anastatia ved Marmara Ha-
vet; Kara, Emineh og Kali Akra ved det
Sorte Hav. Af de talrige Halvøer ere de mærkeligste
den Chalcidiske Halvø mellem Saloniki og Kontessa
Bugterne og Gali-.poli Halvøen mellem Saros Bugten
og Strædet ved Dardanellerne. Den Chalci-diske Halvø
udsender mod S. Ø. de tre mindre, Kassandra, Longos
og Athos, der indeslutte Kassandra og Monte Santo
Bug-terne. - Tyrkiet er et Bjergland, men i det Hele
ikke af nogen betydelig Højde. ^entralpunktet for dets
Bjergsystemer sy-nes at være Højlandet mellem Sofia
og Pristina, Oldtidens .1^^.^ ^^r^r,
som danner Vandskjellet mellem Morawa mod N., Vardar
og Struma mod S. og Donaus Nedreløb mod Ø. Fra dette
Cen-trum udgaae Grene mod N., der indslutte
Serbien i Ø.ogV.; mod Ø. skyder Balkan fig med vest
-østlig Hovedretning til det
Sorte Hav, og danner Vandskjellet mellem ^Donau og
Maritza (se Balkan); mod
S. Ø. udsendes Despoto Dagh (Rhodope)
og mod S. Argrafa ell. Pindus, der skil-ler Albanien
fra Makedonien; mod V. ud-sendes forskjellige
Kjæder, der danne Over-gangen til Bosniens Bjerge
(se Bosnien). Foruden de her anførte Hovedelementer
af Tyrkiets Bjergsystemer indeholder Landet en stor
Mængde mere uuderorduede Bjerg-partier, der navnlig i
dets vestlige Deel paa mange Steder give Landskaberne
en færdeles vild Karakteer. Den absolute Højde
af Tyrkiets Bjerge staaer ikke i Forhold til deres
betydelige Udvikling i horisontal Ret-
ning. De højeste Punkter forekomme i Schardagh
S. V. f. Centralsystemet, i De-
fpoto Dagh og i Pindus (se sorøvrigt Ar-
tiklerne Balkan, Bosnien og Monte-negro); kun et
enkelt Punkt naaer op
mod 10,000 F. og nogle saa over 8,000 F.
Ved Siden af en stor Mængde særdeles snevre Dale
har Tyrkiet oasaa udstrakte Sletter. As disse ere
de betydeligste Do-nau Sletteu, Adrianopel Sletten
og den thessaliske Slette. As de talrige Floder
er Donau selvfølgelig den vigtigste. Fra det Sted,
hvor den optager Timok, der er
Grændsefl. mod Serbien, indtil deus Udløb
i det Sorte Hav danner den Nordgrændsen for Tyrkiet i
den Betydning, vi her have tillagt Navnet, og optager
fra Bulgarien en stor Mængde Floder, af hvilke de
vig-
tigste ere Timok, Isker, Wid, Osma, Jon-
tra og Lom. Af de talrige Smaafloder, der flyde
til det Sorte Hav, skulle vi her kun nævne
Kamtschyk, der har sit Udløb mellem Varna og Kap
Emineh. Nord-grændsen af Bosnien dannes af San, en
af Donaus store Bifloder, der selv fra h. S. optager
Unna, Wrbas, Bosna og Drina, hvilken sidste danner
Grændsen mod Serbien. .^ Adriaterhavet falde Narenta,
Bojana, Drin, Schkumbi, Ergent og Vo-juzza; i det
Jouiske Hav Kalama, Arta og Aspropotamo , den sidste
gjennem Græken-
land; i Arkipelagus og dets Bugter udmunde
Salambria (sejlbar) , Bistritza , Vardar
(sejlbar), disse tre i Salomchi Bugten,
Struma i Kontessa Bugten, Karasu eller
Mesta og Maritza, begge direkte i Arkipe-lagus. As de
talrige Indsøer ere de bety-deligste: Skutari Søen i
Nord Albanien, 4 M. lang og 11/2 M. bred, fiskerig;
Ochrida Søen i Mellem Albanien, henimod 4 M.
lang og 1 M. bred^ Janina Søen i Syd Albanien; Kurla
Søen, næsten 2 M. lang, i Thessalien N. V. s. Volo;
Søerne Ka-
storia, Ostrovo, Jenidsche, Beschik og Ta-
kino i Makedonien; Rasin ell. Ramsin i
Dobrudscha. Mineralkilder sindes i stor
Mængde med Undtagelse as Albanien og Bulgarien;
de mest betjendte ere varme
Svovlkilder. Klimaet er i det Hele taget mildt og
behageligt, men, paa Grund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
