Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrkiet.
814
Tyrkiet.
de mange i forskjellig Retning strygende Bjergkjæde
og de talrig^ dybe Indskærin-ger af Havet, mere
ustadigt end i Italien og Spanien, der ligge under
famme Bredde. Hertil bidrager ogsaa den mere østlige
Be-liggenhed og de skarpe Nordøstvinde. .^ Landene
N. f Balkanbjergene er Vinteren ofte streng med
stærke Sneefald, Sommeren meget hed og uden Regn
med kolde Næt-ter, Efteraaret regnfuldt. .^ Landene
S. f. Balkan er Vinteren betydelig mildere; større
Sneefald finde i Almindelighed kun Sted i de højere
Bjergegne; Sommeren er meget hed med næsten uafbrudt
klar Himmel. Med Hensyn til Naturbeskaffenhed er
Tyr-kiet et af de rigest udstyrede Lande i Eu-ropa;
men flet Forvaltning, Mangel paa Kultur, Hang til
Ladhed, ringe Udvikling af Samfærdselsmidlerne og
Savn af for-
nøden Kapital er Skyld i at Landet paa
mange Steder faagodtsom ligger øde. Af den hele
Overflade kan omtr. 40 pCt. an-sees som Ager- og
Viinland, 6 pCt. fom
Eng, 14 pCt. som Skov, 11 pCt. som Græs-
gang og 29 pCt. som øde Land. Agerbru-get staaer paa
et meget lavt Trin og drives med de simpleste og meest
sorældede Redska-ber. Tyrker, Albanesere og Serbere
staae i denne Henseende længst tilbage, hvorimod
Bulgarerne lægge langt større Flid og Dris-tighed sor
Dagen og navnlig udmærke sig ved ivrig Benyttelse af
Vandet til Over-
risling. En særdeles hemmende Indfly-delse paa
Agerbrugets Udvikling udøver det strenge Livegenskab,
der sinder Sted paa de store Besiddelser, hvis Ejere
ere
Muselmænd. Hvede, Majs, Byg og Rug
samt forskjellige Slags Bønner ere de vig-tigste
Sædarter. Af Frugttræer er Blom-metræet det
meest udbredte; dets Frugt ud-føres i stor
Mængde som tørret, ligesom den ogsaa benyttes til
Brændevin. Ogsaa Kirsebær-, Æble-, Pære^, Abrikos-,
Fersken-, Kvæde-, Nødde- og Mandeltræer ere meget
talrige; Oranger trives godt i Thessalien og det
sydlige Albanien. Oliventræet voxer paa Kysterne af
Arkipelagus og det Adria-
tiske Hav; det er af stor Betydning forBe-
solkningens Ernæring og afgiver desuden et ikke
Bringe Overskud af Olie til Udførsel. Vinstokken
dyrkes saagodtsom overalt, men uagtet Druerne ere
særdeles saftfulde og velsmagende, tilberedes ikke
megen holdbar
Vin; i de sydlige Egne tørres en stor
Mængde Druer til Rosiner. Hamp og Hør dyrkes næsten
overalt, og Bomuld i Thes-salien, Makedonien og paa
Kandia. Tobaks-avlen er meget udbredt, og afgiver ved
Siden af det betydelige Forbrug i Landet selv et
temmelig stort Overskud til Udfør-
sel, meest til de græske Øer, Frankrig og Italien. Af
Farveplanter er Krap den meest udbredte og af
Blomstervæxter Rosen-
buskeu, hvis Blomster benyttes til Rosen-olie
og Rosenvand. De udstrakte Skove, der bedække en
saa betydelig Deel af Lau-det, spille kun en meget
underordnet Rolle i Befolkningens Økonomi, og det er
ikke sjeldent at see hele Egne, der i ringe Af-
stand have Adgang til mægtige Urskove,
ikkedestomindre at tage sin Tilflugt til tørrede
Dyrexkrementer som Brændmateriale. Den vigtigste
Indtægtskilde sor Tyrkiets Land-
befolkning er Kvægavlen. Der tillægges
en stor Mængde fortrinlige Heste, der dog staae
tilbage for de arabiske. ^ de. græske Landskaber
tillægges mange og gode^ Æsler og Mulæsler. Hornkvæg
holdes .^ stor Mængde og paa mange Steder as gode
Racer. Bøffelen anvendes paa Gruud af dens Styrke
og Nøjsomhed meget fom Trækdyr. Faareholdet er meget
stort, navn-lig i Albanien , hvis Hjorde^ om Foraaret
drives ind paa Thessaliens og Makedo-niens rige
Græsgange. .^ de højere Bjerg-egne holdes mange Geder,
i Bosnien en stor Mængde Svin. Bi- og Silkeavl dri-
ves i stor Udstrækning; den aarlige Silke-
prodnktion anflaaes til over 2 Mill. Pd. Af vilde
Dyr forekomme Ulve, Bjørne,. Ræve, Vildsvin, Harer,
Raavildt og meger Fuglevildt. Jagten er i mange Egne
en
temmelig vigtig Erhvervskilde. Ogsaa Fi-skeriet langs
Kysterne er af Betydning; Indsamling af Vaskesvampe
beskæftiger ikke faa af Arkipelagus’s Kyst- og
Øboere. Tyr-
kiets Bjerge ere rige paa Miueralproduk-ter,
saavel ædle fom uædle Metaller, Salt og Svovl,
men Bjergværksdrift finder faa-godtsom ikke
Sted. Industrieu staaer r det Hele paa et meget lavt
Trin, og synes i de senere Aar endog i mange Retninger
at være gaaet tilbage, da den ikke har kun-uet udholde
Konkurrentsen med det vestlige.
Europas Maskinindustri. Strømpestrikning
drives i stor Udstrækning som Husflid og en stor
Mængde Strømper føres til Lille-asien. Bomuldsvæveri
drives overalt hvor der dyrkes Bomuld; men da
denne er kort i Trevlerne, er Spindet temmelig
grovt. Uldvæveriet er udbredt over hele Landet
og leverer Størstedelen as Besolkningens Behov as
Klæde og grovere Uldstoffer; i Konstan-tinopel er en
betydelig Fabrik for de rød.^ tyrkiske Huer, og de
tyrkiske Tepper bevare endnu i vore Dage deres gamle
Ry. Spin-ding og Vævning af Silke drives fornem-
lig i Konstantinopel og Salonichi, og har
i de senere Tider gjort ikke ringe
Fremskridt.. Farveriet, der tidligere stod paa et
saa højt.
Trin, synes at gaae stærkt tilbage, hvilket,
omend i ringere Grad, ogsaa er Tilfældet med
Fabrikationen af Læder og Saffian^ dog indtager
Sadelmageriet og Skomageriet endnu en af de ^første
Pladser blandt de^ tyrkiske Haandværk. Forfærdigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
