Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
818
^yrol.
Indenrigsminist. ........ 13,719,000
Udenrigsminist. ......... 1,849,000
Handel og offenl. Arbejder . . 701,000
Offenlig Undervisning ..... 202,000
Politi .............. 993,000
Finantsminist. ......... 9,201,000
Andre Udgifter ........ 93,000
Jalt ...... 99,796,000
Altsaa Deficit 12,388,000 Rdlr. Som
bekjendt begyndte den nuværende Sultan sin Regering
med Ønsket om at indføre Besvarelser, men det er
endnu ubekjendt,
hvorvidt dette i uogen tilstrækkelig Grad
har kunnet gjennemføre^ Efter en en-
gelsk Meddelelse fra 1862 skulde Stats-
gjælden udgjøre følgende Beløb: Rentebærende
indenrigs Gjæld 120 Mill. Rdl. Circulerende Papirpenge
. . 5 - -
Svævende Gjæld ..... . 40 - -
Indenrigs Gjæld ...... 165 Mill. Rdl.
Udenrigs Gjæld ...... . 203 - -
Jalt .... 368 Mill. Rdl.
Statsindtægterne bestaae af: Tiende, der er
bortsvrpagtet og af Forpagterne opkræves ^ ^^r.^;
Indkomstskat, der opkræves af Kommunernes Forstandere;
Militærskat, der erlægges af de Rajaher, der ikke
udtages
til Krigstjeneste; Told, der hæves med 5 pCt. af
indgaaende og 12 pCt. af ud-
gaaende Varers Værdi; Næringsfkat paa Boder
og Magasiner; Stempelskat af An-søgninger,
Ejendomsadkomster og Gjælds-breve; Accise af alle
Levnetsmidler, der efter Portlukningen føres gjennem
en Stads Porte. - Armeen skulde efter en Plan af
1843 deles i 6 Armeekorps (Ordn), hvert
kommanderet af en Muschir (Feltmarskal^). Hver
Ordn skulde atter bestaae af to Korps, et af Linien
(Nisamia^ og et af Reserven (Redif), hint formeret
i 2 Divisioner, hver paa 3 Regimenter Infanteri,
2 Reg. Ka-valeri og 1 Reg. Artilleri og under
Kom-mando af en Generallieutenant (Ferik Pa-scha),
dette ligeledes af 2 Divisioner, kom-manderede
af Generalmajorer (Liva Pafcha). Hvert af de 6
Liniekorpser skulde have en Styrke af 30,000 Md.,
altsaa tilsammen
180,000 Md.; men Totalstyrken er neppe over 120,000
Md. Reservens Styrke an-gives til 126,000 Md. Desuden
hører til
Armeen 4 saakaldte detacherede Divisioner,
nemlig paa Kaudia, i Tunis og i Tripolis
samt Artilleri- og Sapørdivisionen, ialt
c. 30,000 Md., hvorhos Skytslandene og
de Provindser, der ikke ere Rekruterigslo-ven
underkastede, skulle stille Kontingenter,
hvis virkelige Styrke ialt kan anslaaes til c. 120,000
Md. Rekruteringen skeer deels ved Lodtrækning og
deels ved frivillig Ind-
trædelse; Tjenestetiden er 5 Aar i den ak-tive Armee
og 7 Aar i Reserven. Indtil
1855 kunde, med Undtagelse af Donaufyr-
stendømmernes Kontingenter, kun Musel-mænd tjene
i Armeen; men efter denne Tid ere ogsaa Rajaherne
militærpligtige. Tyrkiets Krigsslaade angives at
bestaae af
48 Skibe med 1,218 Kanoner og 34,000
Mand Soldater og Matroser; af Skibene 18 Dampskibe,
nemlig 2 Linieskibe, 5 Fre-gatter, 6 Korvetter og 5
Brigger. .- Grund-volden til det nuværende tyrkiske
Ria^e lag-
des i Begyndelsen af det 14de Aarh. af Emiren
Osman. Det tiltog hurtig i Magt
paa sine Naboers, navnlig det østromerske
Kej-ferriges, Bekostning. Konstantinopels Erob-ring
1453 fuldendte dette Riges Fald og^ Osmannernes Magt
udbredte sig esterhaan-den videre og videre indtil
den i Midten af det 16de Aarh. havde naaet sin største
Højde, da den, fornden det nuværende En-ropæiske Tyrki
med dets Bilande og Græ-^ kenland, omfattede Ungarn,
Kystlandene ved det Sorte Hav, Lilleasien, Syrien,
Ara-bien, Ægypten og Afrikas Nordkyst næsten til
Gibraltarstrædet. Søslaget ved Lepanto 1571 danner
Begyndelsen til denne Magts
Dalen, der navnlig fra Midten af det 17de
Aarh. sank stedfe dybere.
Tyrol ell. Tirol, et af det Østerrigske Monarkies
Kronlande, omgivet af Bayern mod N., Salzburg og
Karnthen mod Ø., Venetien og Lombardiet mod S.,
Lombar-
diet, Schweiz og Liechtenstein mod V., indta-ger
et Areal af 532 [_]M. med 851,016 I. (1857). Den
N. V. Deel af Pr. benævnes almindelig Vorarlberg
efter Bjergkjæden Arl-
berg, der skiller den ^fra det egenlige Tyrol.
T. er et fandt Alpeland, hvis Bjerge falde
i 3 Hovedmasser med 3 Hoveddale, Inn-, Etsch- og
Pusterdalen. Vejene til Tyrol træffe næsten overalt
paa Landsgrændsen snevre Pas, af hvilke flere
have spillet en Rolle ved Landets Forsvar. De tre
Hoved-bjergmasser ere: 1) de nordlige Kalkalper,
der i en Længde af c. 30 M. strække sig
fra Bodensøen mod Ø. og danne Innda-lens Begrændsning
mod N. De falde meget stejlt af mod S., hvorimod de
mere grad-vis sænke sig mod N. ned mod den bayerske
Højflette. Deres Højde i Nærheden as Bo-densøen naaer
allerede op mellem 8,000 og
9,000 F.; det højeste Punkt i denne Kjæde i Tyrol er
Grosz Solstein, N. V. f. Inns-bruck (9,300 F.). 2)
Centralalperne eller de egenlige Tyroler Alper strække
sig fra
Ortler paa Grændsen as Graubultden og Lombardiet over
Brenner til Dreiherrnspitz
paa Grændsen af Salzburg. Disse Bjerge
kaldes ogsaa de Rhætiske Alper oa naae i
Wildspitze (c. 12,000 F.) deres højeste Punkt.
Det forannævnte Arlberg hører til denne Bjergmasse
og danner dens Forening med
de nordlige Kalkalper. FraOrtler (12,060 F.)
udgaaer en Kjæde mod S. paa den lom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
