Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyrkiet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyrol.
bardiske Grændfe, der har flere Punkter as betydelig
Højde. .^ Hovedkjæden er Bren-ner Passet (c. 4,000
F.) og det noget højere Pas Malfer Haide. 3) Den
sydlige Kalkkjæde, ogsaa kaldet Tridentiner Alperne,
danner ingen sammenhængende Kjæde som Nordalperne^,
men udgjør en stor Mængde enkelte Bjergstrøg og
Grnpper, der ere Ud-løbere fra en paa venetiansk Gebet
liggende Hovedmasse. Gletscherne, der navnlig fin-
des i størst Udstrækning i Centralkjæden, bedække et
Areal af henimod 25 [_]M.; de største findes omkring
Wildspitze. T. har
ingen egenlig Slette og detsFloddale naae saagodtsom
intetsteds over 1 M. Bredde. De betydeligste Dale
ere alt nævnte; Inn-
dalens vigtigste Sidedale ere Oetzdalen og
Zillerdalen. De vigtigste Floder ere: Rhi-nen, der
berører Vestgrændsen as Vor-arlberg og herfra optager
Ill. Inn, der kommer fra Graubitnden i Schweiz,
gjen-nemløber Landets nordlige Deel, løber ind i
Bayern og salder i Donau ved Passau; den bliver
sejlbar ved Innsbruck og opta-ger en stor Mængde
mindre Vandløb, der næsten alle have et overordenlig
rivende Løb. Drau udspringer i Tyrols S. Ø. Deel og
træder efter et kort Løb her ind i Kårnthen. Etsch
findes beskreven i en egen Artikel. Søerne ere meget
talrige, men smaa; mange af dem ere sande Alpesøer
as overordenlig Skønhed; Gardasøen stræk-ker sig ind
i Landets sydligste Deel og Bo-densøen berører dets
N. V. Grændse. An-tallet af Mineralkilder er meget
stort og af disse ere mindst 120 i Brug som Sund-
hedsbrøude. Klimaet er selvfølgelig for-skjelligt
efter Højdebeliggenheden ligesom
ogsaa efter Beliggenheden paa Nordsiden
(Skyggesiden) eller Sydsiden (Solsiden) af
Bjergene. ..^ Innsbruck er Middeltempera-turen 7°,4
R.; i det kun 17 M. sydligere
Trient derimod 10°.^ R. Den største Kulde i Innsbruck
steg til - 25° R., i Botzen, c. 10 M. sydligere,
derimod kun til ^ 6° R. Det mildeste og behageligste
Klima findes i
Omegnen af Meran, der har en Middel-temperatur
af 8°,^. Agerdyrkningen har i de højere Bjergegne
overordenlige Vanske-ligheder at bekæmpe; i Sydtyrol
og i Inn-dalen er Majs Hovedsædarten. Frugtavlen
er meget betydelig, navulig ved Meran (Kjærnesrugt)
og i Vorarlberg (Kirsebær);
i Landets sydligste Dale trives Oranger
fortræffelig, og her er ligeledes Vinavlen af
Betydning, hvorvel Drueus Behandling til Vin lader
meget tilbage at ønske. Hør, Hamp og Tobak dyrkes i
stor Udstrækning. Skovene ere vel meget medtagne,
men be-dække dog endnu næsten en Trediedeel
af .hele Overfladen. Kvægavl er Befolknin-gens
Hovederhverv. Antallet af Husdyr i
1851 udgjorde 21,288 Heste, 77,307 Tyre
og Oxer, 310,545 Køer, 4,863 Muldyr og Æsler, 428,441
Faar, 132,247 Geder og
48,043 Svin. T. har tidligere været be-rømt for dets
Mineralrigdom, og den be-
kjendte Augsburger Kjøbmand Fugger skal
have skyldt de tyrolske Sølvminer en stor Deel af
sin Rigdom. Nu ere de ædle Metaller sjeldne og den
hele Mineralprodutliou as Kobber, Jern, Zink, Knl
o. s. v. anslaaes kun til en Værdi as c. 400,000
Rdlr. aar-
lig; Saltproduktionen er temmelig betyde-lig. Den
egenlig industrielle Vtrksomhed
er ikke meget betydelig. Vigtigst ere de Retninger,
der beskæftige sig med Jernets Forarbejdning,
Træskæreri, Silke- og Bom-
uldsspinderi og Væveri. Befolkningen be-
staaer i den nordlige Deel hovedsagelig af
Tydskere, i den sydlige af Italienere, blandt
hvilke der findes flere mindre tydske
Sprogøer. Grændsen mellem de to Sprog angives at ligge
c. 4 M. N. f. Trient; det ttalienske Sprog trænger
det tydske tilbage. T. deles i Kredsene Innsbruck
(Hvst.), Brixen, Trient og Bregenz. - T. har siden
Midten as det 14de Aarh. været forenet med Østerrig
med Undtagelse af en kort Periode i dette Aarhundredes
Begyndelse, da væsenlige Dele af Landet vare afstaaede
fom Følge af de uheldige Krige mod Napoleon.
Tyrone, Sh. i Irland, Pr. Ulster, om-givet af
Shirerne Donegal, Londonderry, Ar-magh, Monaghan og
Fermanagh. 59^ [_]M.
med 255,734 I. (1851) mod 312,956 I. (1841). Saavel
den nordlige fom den syd-
lige Deel af Shiret optages af Bjergland, hvis højeste
Punkter kun naae lidet over
2,000 F.; Sletten imellem dem deles ved
en Forbindelseskjæde mellem de to Systemer
i en østlig og vestlig Deel. Den store
Indsø Lough Neagh ligger paa Shirets Østgrændse og
modtager herfra slere mindre Vandløb. Mod N. flyde
til Atlanterhavet de Vandløb, der danne Floden
Foyle. Kli-maet er fugtigt men sundt. Jordbunden
i Bjergegnene er sor det meste sandet, paa Sletten
derimod leret ; men af Slettelandet optages en stor
Deel af Mosestrækninger. Havre er Hovedsædarten;
Hør dyrkes i
stor Udstrækning, ligeledes Kartosler og Tnr-
nips. Sh. deles i 4 Baronier; Hvst. Omagh. Der
sendes to Medlemmer til Underhuset sor Shiret og et
sor Staden Dungannon. Tysnæs, en Ø i Norge, Søndre
Ber-genhus Amt, i Mundingen af Hardanger
Fjord c. 3 M. lang og over 1 M. bred med c. 3,000
I. Bjergfuld. Øen deles i 3 Sogne.
Tysmienica, St. i Østerrig, Galizien,
Kr. og 1 M. Ø. S. Ø. f. Stanislawow. 7,600 I.
Tærø, en lille Ø i Danmark, hører til Præstø Amt,
Baarse Herred, Kallehave Sogn,
og ligger i Ulvsund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
