Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulverstone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungarisch Brod.
824
Ungarn.
V. N. V. f.Pesth, ved Fl. Leitha, 2,400 I. Smukt Slot,
Landboskole. Ungarisch Brod, se Brod.
Ungarisch Hradisch, se Hradisch.
Ungarisch Ostrau, St. i Østerrig, Måh-ren, Kr. og 11/2
M. S. S. V. f. Hradisch, paa en Ø i Fl. March. 2,500
I.
Ungarn. Dette Navn tages fnart i en videre og fnart
i en fnevrere Betydning. De saakaldte Ungarske
Arvelande omsattede foruden det egenlige Ungarn
tillige Slavo-nien, Kroatien, Dalmatien, Siebenh^rgen
og Militærgrændsen. Efter Freden i 1815
udgjorde Kgr. Ungarn det egenlige Ungarn, Slavonien
og Kroatien, med hvilket sidste
i 1822 forenedes Kredsen Karlstadt og det
ungarske Kystland. Efter Bevægelserne i
1848 adskiltes Kroatien og Slavonien samt
Voivodina og Banatet fra Ungarn og dette udgjør nu,
efter at de to sidstnævnte Lands-dele i December 1860
paany ere ind-dragne under det, et Areal af 3,896
[_] M.
med 9,900,785 I. (1857), Militærbesolknin-
gen ikke medregnet. ^ den her antagne
Udstrækning grændser Ungarn mod V. til
Steyermark, Erkehtgd. Østerrig og Måhren,
hvor Fll. Lafnitz, Leytha og March famt
Karpatherne betegne Grændseretningen; mod N. til
Galizien med Karpatherne til Grænd-seskjel; Grændsen
mod Siebenburgen løber først fra Ø. mod V. og derefter
fra N. mod S. og dannes af Siebenbnrgens Rand-
bjerge. Sydgrændsen mod Militærgrænd-
sen dannes fra Siebenburgeus Grændse
indtil Draus Udløb i Donan af en meget
bugtet sjelden ved Naturen selv betegnet Linie; fra
det nævnte Punkt dannes Grænd-sen mod Slavonien og
Kroatien af Fll. Drau og Mur. Indenfor de saaledes
be-skrevne Grændser ligger Ungarn mellem
44° 42’ og 49° 35’ n. Br. og mellem 33° 40’ og 42°
40’ ø. L.; dets største Længdeudstrækning fra V. mod
Ø. er 90 M. og dets største Bredde fra N. mod S. 70
M. - Ungarn er deels Bjerg- og
deels Sletteland. Bjerglandet tilhører to store
Hovedgrupper , Karpatherne og Al-perne, af hvilke
den første er den langt overvejende. Karpatherne,
der sindes be-skrevne i en egen Artikel, danne som alt
omtalt i stor ^Udstrækning Landets Be-grændsning mod
V., N. og Ø. og fend^ deres Udløbere fra N. ned mod
den lille .og den store ungarske Slette indtil Donaus
store Bue; fra Ø. sende de siebenbi.rgenske Randbjerge
en Række lave Udløbere med vestlig og nordvestlig
Retning ind mellem Fl. Maros og de forskjellige Arme,
der forenede danne Kørøs, ligesom de ogsaa opfylde ^en
østlige Deel af Landet mellem Maros og Donau. Alpernes
Forbjerge optræde i Landet paa den højre Donau-
bred i 4 færskilte Grupper: 1) Rosalie- og
Leythabjergene, der V. om Neusiedler Søe^ danne
Grændsen mod Østerrig; Leytha-bjergene danne med
Karpatherne ved Pres-burg den saakaldte ungarske
Port, gjennem hvilken Donau flyder ud paa den lille
nn-. garske Slette. Det højeste Punkt i disse Bjerge
er c. 2,000 F. 2) De steyermarkske
Bjerges Udløbere, der optage det S. V.
Hjørne af Landet. 3) Bakony Skoven mel-
lem Platten Sø og Fl. Ra^b op mod Do-
naus store Bøjning N. s. Pesth^Ofen. Denne Kjædes
højeste Punkt dannes af en prægtig Basaltkegle,
der naaer op mod 4,000 F. 4) Funskirchen Bjergene
mellem Drau, Plattensø ogDonan; de danne ikke bestemte
Kjæder, men bestaae af en Mængde ad-spredte Grupper og
enkelte lave Bjerge, hvis højeste Punkter ikke naae
synderlig over 1,000 F. - De ungarske Bjerge have
ingen egenlige Gletschere, skjøndt flere Punk-ter i
Karpatherne naae over den for deres Breddebeliggenhed
sædvanlige Sneegrændse; dog findes i flere mod
Solstraalernes Ind-virkning beskyttede højtliggende
Slugter Mas-fer af Snee og Is, der aldrig ganske
for-svinde; men disse naae intetsteds ned i de lavere
liggende Dale. Karpatherne ere meget rige paa store og
særdeles skønne Dale, as hvilke her kun skal nævnes:
Wagdalen med
dens Sidedale Arva, Kifucza og Zsilincza;
Grandalen med dens Sidedale Bohuritz og Slatina;
Rimadalen, Sajodalen og Bova^ dalen, der løbe sammen
til den skønne Mi-skolczdal; Hernaddalen, der udmunder
^ i
Miskolczdalen ; den særdeles vilde øvre Theiss-
dal. - Slettelandet falder i 3 Hoveddele . 1)
Den frugtbare Marchslette mellem Kar-patherne og
Marchs v. Br. 2) Den lille ungarske Sette, mellem den
ungarske Port og den store Donaubøjning og forøvrigt
begrændset mod N. af Karpatherne og mod S. af Alpernes
Forbjerge. Den er over 300 [_]M. stor og har en
Middelhøjde over Havet af c. 400 F. Donau begynder
alle-rede her de store Spaltninger af sit Flodløb
og danner en Række slodomgivne frugthare Øer, af
hvilke de største ere Store og Lille Schutt. Sletten
N. f. Donan er i Regelen frugtbart Agerlaud; dog
danne Wag og Nentra langs deres Bredder udstrakte
Sumpe. Sletten S. f. Donau bestaaer derimod as
en af store Moradser og Heder afbrudt Sandslade,
der har Udseende af en gammel Søbund, hvorpaa
ogsaa de store Hansag Moradser og den kun lidet
dybe under Do-uaus Niveau liggende Neusiedlersø
synes at hentyde. 3) Den store ungarske Slette,
der udstrækker sig mod S. gjennem Milt.-tærgrændsen
til Donaus v. Br. og mod V. til Alpernes Forbjerge,
og hvoraf vel c. 1,400 [_]M. høre til Ungarn i dets
her antagne Grændfer. Denne Slette har for en stor
Deel Steppekarakteer, idet den.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
