- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
828

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulverstone ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Unghvar.

828

Unverre.

herskende Folk. Ungarn bestod nu som en meer eller
mindre selvstændig Stat ind-til Rigsdagen i Presburg
1688 erklærede Kronen arvelig i det Habsburgske Hus.

Med Undtagelse af enkelte Perioder holdt

Ungarn trolig Fred og Venskab med Øster-

rig gjennem det 18de og Begyndelsen as det 19de Aarh.,
men Fortydskningsbestræ-

belserne begyndte allerede kort efter 1815 at vække
Gæring i Landet, og denne Gæ-

ring brød i 1848 nd i en aaben Opstand,

som det kun ved Ruslands Hjælp og ved

at ophidse de forskjellige ikkemagyariske Na-

tionaliteter imod Magyarerne lykkedes Øster-rig at
dæmpe. Den østerrigske Regering gik ved Pacifikationen
frem m.^d stor Gru-somhed og regerede siden Landet
uden no-

get Hensyn til dettes gamle Rettigheder, indtil
Ulykkerne i den italienske Krig 1859

og den paafølgende Finantsnød tvang den til at slaae
ind paa mildere Veje.

Unghvar, Flk. i Østerrig, Ungarn, Hvst. i Gsp. af
s. N., 36 M. N. Ø. f. Pesth. 8,000 I. Gammelt Slot,
prægtig Kirke.

Unhoscht, St. i Østerrig, Bøhmen,^ Kr. og 21/2
M. V. f. Prag. 1,700 I.

Unia, en af de østerrigske Øer i Quar-uero Bugten,
V. f. Qsero. 2,500 I. Uniamesi, se M ar a vi.

Unieh, St. i det Asiatiske Tyrki, Lille-

asien , 28 M. V. t. N. f. Tarabison, ved

det Sorte Hav. 3,000 I.

Unimak, en^ af de russiske Aleuter ved

N. Amerikas N. V. Kyst, er den østligste

af Ræveøerne. Vulkan.

Union, 1) Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York, Cty. Broome,

27 M. V. S. V. f. Albany. 1,200 I. 2)
Flk. i Virginia, Hvst. i Cty. Monroe, 37
M. V. f. Richmond. 1,000 I. 3) Flk. i Ohio,
Cty. Warren, 17 M. V. S. V. f.. Columbus. 700
I. 4) Flk. og vigtig Jern-banestation i Indiana,
Cty. Randolph, 16 M. Ø. N. Ø. f. Indianapolis. 5)
Flk. i Mis-souri, Hvst. i Cty. Franklin, 13
M. Ø. t. S.

s. Jefferson City. Rige Kobber-, Jern- og

Blyminer. 6) U. City, Flk. i Michigan, Cty. Branch, 23
M. V. t. S. f. Detroit. Jernstøberier. 7) U. Springs,
Flk. i

New York, Cty. Cayuga, ved Cayuga Søens

Østside, 34 M. V.^f. Albany. 1,000 I. Sangmøller. 8)
U. Village, Flk. i New York, Cty. Washington, 7
M. N. N. Ø. f. Albany. Bomulds - og Uldmanufakturer.

Jernstøberier. Uniontown, 1) Flk. i de Foreuede
Stater

i N Amerika, Pennfylvania, Hvst. i Cty.

tayette, 34 M. V. t. S. f. Harrisburg. ^000
I. Rige Kulminer. 2) Flk. i Ala-bama, Cty. Perry,
15 M. V. t. N. f. Mont-gomery^. 1,000 I.

Unionville, 1) Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Pennsylvania, Cty. Chester,

15 M. Ø. S. Ø. f. Harrisburg. 500 I. 2) Flk. i Ohio,
Cty. Lake, 36 M. N. Ø. s. Columbus. 1,000 I.

United States, fe Nordamerika,^ Forenede
Stater. Unna, St. i Preussen, Pr. Westphalen,

Rgbz. og 4 M. N. V. f. Arnsberg. 5^932
I. (1855). Livlig Industri. ^ Nærheden Salt-

værket ,,K^nigsborn^.

Unsha, St. i Ruslaud, Gvt. og 25 M.^
Ø. t. N. f. Kostroma, ved Fl. af f. N. 566 I. (1854).

Unst, den nordligste af Shettlands Øerne.

2 [_]M. med 2,961 I. (1851).

Unstrut, Fl. i Tydskland, i den prens-fiske
Pr. Sachsen, v.Bsl. tilSaale. 24 M. lang.

Unter Hallau, Flk. i Schweiz, Knt. og

2 M.V.ft Schaffhansen. 2,607
I. (1850).. Mineralkilde.

Untersee, se Bodensø.

Unterseen, St. i Schweiz, Knt. og 5.^

M. S. Ø. s. Bern, ved Fl. Aar, mellem

Thuner- og Brienzer Sø, ligeoverfor In-^
terlaken. 1,361 I. (1850).

Unterturkheim , Flk. i Wiirttemberg, Kr. Neckar,
1 M. Ø. s. Stuttgart. 2,170 I. (1850). Vinavl.

Unterwalden, Knt. i Schweiz, omgivet

af Vierwaldstådter Søen mod N., Uri mod

Ø., Bern mod S. og Lnzern mod V., be^ staaer af to
færskilte Kantoner:

Areal ^nd^.

Unterwalden ob dem Wald 8,^ 13,399

Unterwalden nid dem Wald 5,^ 11,561

24,960

Artiklen Schweiz er Obwaldens Areal ved en Tryksejl
angivet til 8,^[_]M. Lan-

det er bjergsnldt, men kun faa Punkter naae over
Sneelinien. De mærkeligste Bjerge ere Pilatus mod
N. V. paa Grændsen as

Knt. Luzern (over 7,000 F.) og Titlis

mod S. O. paa Grændsen af Bern og Uri

(10,700 F.). En Bjergkjæde, der fra Sta-

den Stanz løber mod S., deler Laudet r

dets to Hoveddele, Nidwalden mod Ø. og

Obwalden mod V. .^ den sidste Deel er Søerne Lnngern
og Sarnen, nedenfor hvil-ken sidste Dalen bliver 1/2
M. bred i en

Længde af 2 M. En mindre Slette nd-^ strækker sig i
Nidwalden mellem Stanzstad,

Stanz og Buochs. Befolkningen bestaaer næsten
udelukkende af Katholiker. Kvægavl er Hovederhverv ;
Industri ubetydelig. Sar-

nen Hvst. i Obwalden, Stanz i Nidwalden.

Forfatningen demokratisk.

Unterwiesenthal, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz. og 61/2
M. S. Ø. f. Zwickau. 1,500 I.

Unverre, Flk. i Frankrig, Dpt. Eure ^

Loir, Arr. og 3 M. N. V. f. Ch^teaudun.^ 2,700 I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:14:37 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free