Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
833
^alachiet.
finder dog Agerdyrkning og Kvægavl Sted.
Vigtigt Fiskeri.
Vaas, Flk. i Frankrig, Dpt. Sarthe, Arr. og 4
M. Ø. t. S. f. la Fl^che, ved Fl. Loir. 2,000 I.
Vaast, Saint, Søstad i Frankrig, Dpt. ^Manche,
Arr. og 2 M. O. N. Ø. f. Va-
logne, ved Kanalen. 4,500
I. Skibsbyggeri. ^tskeri. Foran Havnen er den
udstrakte Rhed la Hougue.
Vabre, Flk. i Frankrig, Dpt. Tarn,
Arr. og 3 M. N. Ø. f. Castres. 3,000 I.
Vabres, Flk. i Frankrig.. Dpt. Aveyron,
Arr. og 1 M. S.V.f. Saint Affrique. 1,300
I. Vach... se Fach.
Vacha, St. i Sachsen Weimar, Pr. og
31/2 M. S. V. f. Eisenach, ved Fl. Werra. .2 000 ^
^ Vadkert, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Neograd,
2 M. S. S. V. f. Balassa Gyar-
math. 2,500 I. Vandkuranstalt. Vado, Flk. i Italien,
Sardinien, Pr. og
6 M. S. V. s. Genua, ved Genua Bugten.
.2 000 ^
^ Vadstena, St. i Sverrig, Lån og 5
M. .V. t. N. s. Linkoping, ved Vatterns østre
Bred. 2,411 I. (1860). Befolkningens Ho-
vederhverv er Agerbrug og Handel. Her var i den
katholske Tid et berømt Nonne-kloster, hvis Bygning
nu anvendes til Cen-tralhospital. Klosterkirken er
nu Byens Kirke. Tæt ved Staden ligger det af Gustav
Vasa anlagte Slot, der senest har været benyttet som
Kornmagasin.
Vadsø, Kjøbst. i Norge, Finmarkens Amt, ligger paa
Nordsiden as Varanger
jorden, 8 M. V. S. V. s. Vardøhus. ^86 I. (1855)
mod 388 I. (1845). V.
blev først i 183^ oprettet til
Kjøbstad. So-renskriveren i Østfinmarken er tillige
Byens Magistrat; her er desuden en Sognepræst, en
Distriktslæge og as Toldvæsenet en Over-betjent,
en Kasserer og 3 Underbetjente.
fiskeri og Handel er Byens Hovederhverv. 1859 udførtes
til Udlandet 4,187 Skpd. tør Fisk, 13,420 Tdr. saltet
Fifk, 127,880
potter Tran. Af Indsørselsartiklerne vare de
vigtigste: 10,854 Potter Brændevin,
^,327^ Pd. Brød, 21,292 Pd. Kaffe, 11,417 ^d. røget
og saltet Kjød, 2,317 Pd. do. ^lesk, 1,567^
Tdr. Kornvarer og Gryn, 113,172 Lspd. Rugmeel, 1,411
Lspd. andet Meel, 24,150 Pd. Rebflagerarbejde, 3,115
Tdr. Salt, 17,490 Pd. Sirup, 6,889 Pd. Smør, 12,210
Tdr. Steenkul, 26,359 Pd^ Sukker, 1,771 Pd. Thee,
3,771 Pd. To-baksblade, 1,363 Stkr. Uldtrøjer. Fra
uden-rigs Sted ankom s. A. 221 Fartøjer af ^442
K. Lst., hvoraf med Ladning 213 as ^,3001/2 K. Lst.,
og der udgik til udenrigs Sted 221 af 2,528 K. Lst.,
hvoraf med madning 201 af 1,9451/2 K.^ Lst. Til
Stedet
var hjemmehørende 5 Smaafartøjer af
301/2 K. Lst. Vadutz, se Liechtenstein.
Va^endruszel, Flk. i Østerrig, Ungarn,
Gsp. Zips, 2 M. S. S. Ø. f. Leutschau, ved
Fl. Golnitz. 3,300 I. Jernværk.
Vaglio, Flk. i Italien, Neapel, Pr.Ba-silicata,
3 M. Ø. f. Potenza. 3,000 I.
Vagney, Flk. i Frankrig, Dpt. Vosges^
Arr. og 2 M. Ø. f. Remiremont. 3,500 I.
Vagos, Flk. i Portugal, Pr. Beira, ved Aveiro
Bugten. 2^000 I.
Vaigamme, en Ø i Sydhavet N. B. s. Ny Guinea, som
den skilles fra ved Dampier Strædet. Øen er c. 15
M. lang sra Ø. t. V. og af meget forskjellig Bredde^
den er bjergfuld og skovbevoxet og forsynet med godt
Vand. .^ Skovene ere Vildsvin
og langs Kysterne store Skildpadder. Be.-folkningen
lever af Jagt og Fiskeri.
Vaihingen, St. i Wurttemberg, Kr.
Neckar, 3 M. N. V. f. Stuttgart. 3,300 I.
Vailly, St. i Frankrig, Dpt. Aisne, Arr.
og 21/2 M. Ø. f. Soissons, ved Aisne. 1,800 I.
Vairano, Flk. i Italien, Neapel, Pr.
Terra di Lavoro, 3 M. N. N. V. f. Caferta. 2,000 I.
Vaison, St. i Frankrig, Dpt. Vaucluse, Arr. og 3
M. Ø. N. Ø, f.^ Orange. 3,000 I.
Talrige romerske Oldtidsminder. Vajda Hunyad, Flk. i
Østerrig, Sie-
benb^rgen, Kr. og 3 M. V. S. V. f. Broos. 1,950
I. (1851).
Vajka, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. og 4
M. S. Ø. f. Preszhurg, ved Donau. 1,500 I.
Val d’Ajol ell. Laitre, Flk. i Frankrig,
Dpt. Vosges, Arr. og 2 M. S. V. f. Re-
miremont.^ 7,000 I. Bomulds- og Uldma-nufakturer.
Jern- og Steenkulsminer. Val de Bedible, Flk. i
Spanien, Gam-
mel Castilien. Pr. Santander. 2,958 I. (1852). Val
de.Goria, Flk. i Spanien, Vas-
congadas, Pr. Vittoria. 2,049 I. (1t852).
Val de Ujo, St. i Spanien, Valencia
Pr. Castellon. 4,725 I. (1852).
Valachiet, et af de middelbare Lande i
det Europæifke Tyrki, beliggende mellem 43° 44^ og 45°
43’ n. Br. og omgivet as
Østerrig (Siebenhitrgen) og Moldau mod N.,
Bulgarien mod Ø. og S., Serbien og Mi-
litærgrændsen mod V., indtager et Areal as
1,330 [_]M. med 2,600,000 I. Landet skil-
les fra Militærgrændfen og Siebenbi1rgen
ved de Siebenbitlgenske Alper, hvis Udlø-bere bedække
dets nordlige Deel; dets Syd-
og Østgrændse dannes af Donau, og Stør-stedelen af
Landet hører til Donausletten. Grændsebjergene findes
beskrevne under Siebendirrgen. As de talrige Floder,
der gjennernskære V. og alle falde i Donau, ere de
vigtigste: Aluta, der kommer fra
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>