Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844
I. (1852). Fabrikation af Klæ^e og Uldstoffer.
Veliscna, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Arva Thurocz,
4 M. N. Ø. f. Szent Mar-ton. 1,600 I.
Velletri, St. i Kirkestaten, 5 M. S. Ø. s. Rom. 13,000
I. Bispesæde. Flere smukke Palladser.
Vellore, St. i Engelsk Ostindien, Prf. Madras,
Pr. Karnatik, 20 M. N. t. V. f.
Madras, ved Fl. Pennair. 20,000 I.
Venafro, St. i Italien, Neapel, Pr. Terra di Lavoro,
8 M. N. N. V. f. Ca-ferta. 4,000 I. Bispesæde. Smuk
Kathe-
dralkirke.
Venant,. Saint, bef. St. i Frankrig,
Dpt. Pas de Calais, Arr. og 2
M. N. V. s. Béthune. 2,700 I.
Venasca, Flk. i Italien, Sardinien, Pr.
og 21/2^ M. S. V. f. Saluzzo. 2,300 I.
Vence, St. i Frankrig, Dpt. Var, Arr.
og 2 M. Ø. N. Ø. f. Grasse. 3,700
I. Oliemøller. St. hører nu til Dpt. Søal-
perne.
Vendée, Dpt. i det vestlige Frankrig,
omgivet af Atlanterhavet mod V., Dptt. Nedre Loire
og Maine ^ Loire mod N., Deux S^vres mod Ø. og Nedre
Charente
mod S. 122,^ [_] M. med 395,695 I. (1861) mod 389,683
I. (1856). Kysterne af dette
Dpt. ere i det Hele taget lavtliggende og
modradsige, tildeels beskyttede mod Havet
ved Sandklitter; det Indre af Landet er en Afvexling
af Bakker og Dale. Med
Retning fra N. V. mod S. Ø. løber i Dpt.s østlige
Deel et Bakkestrøg, ,,Hauteurs
de Gatine^, der danner Vandskjellet mellem
Loire og Dpt.s Kystfloder. Den nordlige Deel af
Dpt. hører til Loiresletten. De
vigtigste Vandløb ere S.^vre Nantaise, der
flyder til Loire, og Lay og S.^vre Nior-
taise, der begge falde i Atlanterhavet. Af
det hele Areal, 1,221,000 Tdr. Ld., anal-ves at være
756,000 Agerland, 219,000 Eng, 28,000 Vinland, 66,000
Skov og 88,000 øde Land. De vigtigste Sædarter
ere Hvede, Rug og Byg. ^ Hør og Hamp dyrkes i temmelig
stor Udstrækning. Antallet
af Husdyr angives til 29,000 Heste, 6,000 Muldyr,
5,000 Æsler, 200^000 Stkr. Hornkvæg, 361,000 Faar,
1,000 Geder,
41,000 Sviu. Skovenes Hovedbestanddel
er Eg, Bøg og Kastanie; de ere rige paa
Vildt. .^ det lave Kystland forekomme Vand-fugle i
stor Mængde og Fiskeri er her en
vigtig Næringskilde. As Mineralprodukter
ere de vigtigste Steenkul, Marmor, Brud-steen,
Kalk, Porcelæn- og Leerjord; i Kyst-landet tilvirkes
Søfalt. Industrien er ube-
tydelig. Samfærdselsmidler: 16 M. Flod-sejlads,
2 M. Kanalvej, 45 M. Hovedvej, 46 M. Militærvej,
32 M. Departementsvej, 450 M. Bivej. Dpt. deles i 3
Arr.: Na-
pol^on-Vend^ (Hvst.), Les Sables d’Olon-
ne, og Fontenay le Comte, der omfatte 30 Kantoner og
296 Kommuner. Det hø-rer i gejstlig Henseende under
Erkestiftet Bordeaux og i militær Henseende under
den 15de Division (Nantes) af det 5te Armee-korps
(Tours). - V. er en Deel af det gamle Poitou. Under
Revolutiouen og seuere har det udmærket sig ved sin
Vedhængenhed ved Bourbonnerne.
Vendeuil, Flk. i Frankrtg, Dpt. Aisne,.
Arr. og 2 M. S. Ø. f. Saint Quentin..
1,800 I.
Vendeuvre, St. i Frankrig, Dpt.Aube,
Arr. og 3 M. N. N. Ø. f. Bar sur Aube. 2,000
I. Fajencefabrikation.
Vend^me, St. i Frankrig, Dpt. Loir ^ Cher, Hvst. i
Arr., 4 M. N. N. V. s. Blois, ved Loir. 9,377
I. (1856). Ved
Staden er de smukke Ruiner as Hertugerne af Vend^mes
Slot. Fabrikation af Hand-
sker, Bomulds- og Uldstoffer.
Vendotena, en lille Ø i Middelhavet, 9
M. V. f. Neapel, hører til Pr. Neapel. Frugtbar og
veldyrket. Øen benyttedes af de romerske Kejsere som
Forvisningssted.
Vendrell, St. i Spanien, Catalonien, Pr. og 31/2
M. Ø. N. Ø. f. Tarragona, ^
Nærheden af Middelhavet. 4,^96 I. (1852).
Venedig, 1)^et af det Østerrigske Mo-narkies
Kronlande, der officielt endnu be-uævues
Kgr. Lombardiet - Venedig , skøndt
Størstedelen af Lombardiet i 1859 ved Vaa-
benstilstanden i Villa franca og Freden r Ziirich
maatte afstaaes til Sardinien. Den nuværende
Pr. Venedig eller, som den og-saa kaldes, Venetien,
grændser mod N. til Tyrol og Kårnthen, mod Ø. til
Grevskabet Gorz og Gradiska og det Adriatiske
Hav^ mod S. til Romagna og Modena og mod V. til
Lombardiet. Nordgrændsen dannes af Alperne,
Sydgrændsen i dens østlige Deel af Po, Vestgrændse^
af Garda Søen, Fl. Mincio indtil den bøjer mod
Ø. heni-mod Mantua og derfra en Linie, der løber
mod S. til Po, og langs denne Fl. til Grændsen af
Modena. Med disfe Grænd-
fer indtager V. et Areal af 456,^ [_] M. med 2,446,056
I. (1857), Militærstyrken ikke
medregnet. Landets nordlige Deel er Bjerg-land,
opsyldt af Alperne. De herhenhø-rende Bjerge høre
deels til Alpernes Hv-vedkjæde (de Karniske Alper),
deels til de sydlige Kalkalper. De Karniske Alper
danne
Provindsens nordligste Grændse mod Tyrol^
de have i denne Strækning intet Punkt
over 9,000 F. De egenlige Venetianske Alper strække
sig, med Retning mod N. Ø., langs
Nordgrændsen fra Adiges Bredder til de^ Karntske
Alper; Cadore Gruppen inde-holder deres højeste Punkt
Moute Antelaø (c. 10,300 F.). Mod Sletten danne de^
Karstterrasser (se Litorale), fornemlig i Ea^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
