Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
845
Venedig.
nen as Asiago, N. V. f. Bassano og
N. f. Treviso. Længer mod Ø. omfluttes Land-skabet
Friaul af Forgreninger af disfe Bjerge, der udmærke
sig ved deres nøgne sønderrevne Klippetinder og deres
Vandes stejle Fald mod Sletten. Blandt de talrige
Dale ere de mærkeligste: Den snevre 4 M.
lange Adige Dal, hvis Aabning mod Slet-
teu^ er det 1/4 M. lange og kun 80 Skridt brede Pas
,^Chiusa di Verona^. Den 4 M. lange Brenta Dal med
Sidedalen Cismone;
den 15 M. lange Piave Dal, med Side-
dalene Auronzo, Ampezzo og Cordevole;
den 10 M. lange Tagliamento Dal med
^idedalen Fella. Fra Po Floden til Bjerge-nes Fod er
Landet en udstrakt Slette, der .kun afbrydes ved de
vulkanske Grupper Monle Berici S. s. Vicenza og Monte
Euganei S. V. s. Padua. Det vigtigste
Vandløb er Po, som her optager Mincio.
Adige, tydsk Etsch, kommer fra Tyrol og
^løber forbi Verona. Bacchiglione udsprin-ger
N. f. Vicenza og deler sig ved Padua i 3 Arme, af
hvilke en løber til Po, en anden til Brenta, medens
den mellemste
salder i Adriaterhavet S. s. Chioggia. Brenta
^mmer sra Tyrol, Piave fra Grændse-bjergene (de
Karniske Alper) og Taglia-mento sra Bjergene i Landets
nordligste Deel. Af Søer har Pr. Garda Søen paa
Grændsen mod Lombardiet; Mantua Søen, der tildeels
er fremstaaet ved konstig Op-stemning af Mincio;
Saltsøen ved Albano i Euganeer Bjergene. Næsten den
hele Kyst mod Adriaterhavet er en uafbrudt Række af
Laguner. Klimaet er naturligvis forskjelligt efter
Højdebeliggenheden; det er i det Hele noget varmere
end i Lombardiet (se denne Art.) ligesom ogsaa
Regndagenes
Antal og Nedslaget er noget større. Af
^en hele Overflade er over ^ produktiv, og deraf
omtr. Halvdelen Agerland, ^ Enge og Haver,
mellem ^ og ^ Græsgang, mellem ^ og ^ Skov ,
Resten Rismarker, .Vinhaver, Oliven-, Laurbær- og
Kastanie-plantninger. Hvede og Majs ere de vig-
tigst^ S^darter. ^ 1851 udgjorde Antallet
af Husdyr i Pr. efter dens daværende
Grændser 65,000 Heste, 34,000 Muldyr og Æsler, 178.000
Tyre og Oxer, 218,000 .Køer, 352,000 Faar, 40,000
Geder og 170,000 Svin. Silkeavlen er meget omfat-
lende, især i Friaul. Mineralproduktionen
er meget ubetydelig. ^ den industrielle
Virksomhed indtager Silkeindustrien den
første Plads; deref.er Glasværkerne, Jern-og
Metalværkstederne, Sukkerrafinaderierne,
Papirmøllerne. Samsærdselsmidlerne ere stærkt
udviklede baade ved Kanalisering og ved Vej- og
Jernbaneanlæg. Kronlandet deles nu i de 9 Provindser:
Venedig, Tre-viso, Udine, Belluno, Vicenza, Verona,
a, Rovigo og Mantua. 2) Venedig,
ital. Venezia, med Tiluavn ,,la Domi-nante^, Hvst. i
Pr. af s. N., ligger paa
70 Øer i Lagunerne , 64 M. S. V. s. Wien, 50 M. Ø^
f. Tnrin, 52 M. N. s. Rom. 118,172^ (1857). St. er
gjennem-
skaaren af 135 Kanaler, over hvilke der fører
over 400 Broer. Kanalerne træde istedetfor Gader;
dog findes paa de fleste Steder smalle Fortouge
for Fodgængere. St. er forbunden med Fastlandet
ved en prægtig Jernbanebro over Lagunerne,
der tillige indeholder en Vandledning. Broens
Vestende forsvares af Fortet Mal^hera. Heste og
Vogne træffer man i Velledig næsten slet ikke paa
Grund af Byens ejen-dommelige Beskaffenhed, men
Forbindelsen vedligeholdes med Gondoler. St. deles i
i to Hoveddele ved Canald grande (den store Kanal),
over hvilken der kun fører en eneste Bro, Rialto. En
meget bredere Kanal, Giudecca og San Marco, skiller
den egen^ lige Stad fra Forstaden Gindecca. De
mærkeligste Bygninger ere: den prægtige St. Markus
Kirke med det fritstaaende høje Klokketaarn; det
forhenværende Dogepallads med dets rige Samlinger,
hvoriblandt for-nemlig talrige Mesterværker af den
v^ne-tianske Malerskole, og St. Markus Biblio-theket.^
Regeringsbygningerne. Disse ere
de vigtigste Bygninger, der omslutte St.
Markuspladsen, en firkantet Plads, 680 F. lang og 530
F. bred, belagt med forte ^g hvide Marmorfliser,
og omgiven med Bne-gange, hvori Kaffehuse,
Restaurationer og glimrende Butiker. Denne Plads er
Hoved-samlingsstedet for Venetianerne og de tal-rige
Fremmede, der gjæste Byen. Mellem Pladsen og Havnen
er den mindre Plads Piazzetta med to Granitsøjler,
af hvilke ven ene bærer St. Markus’s bevingede Løve,
den anden den hellige Theodors Billede.
Blandt Stadens Kirker udmærke sig, for-
uden S. Marco, sornemlig S. Georgio maggiore,
S. Giovauni Crisostomo, S. Gio-vanni e Paolo med
Dogegravene, Santa Ma-ria dei Travi med prægtige
Gravmæler (Tizian, Canova, flere Doger), Sa. Maria
dell’ Orto, Sa. Maria della Salute og fl., alle
med rige Koustskatte. Blandt de talrige Palladser,
as hvilke mange dog staa næsten ganske øde og
derfor meer eller mindre for-faldne, fremhæves
Konstakademiet med rige Konstskatte, Palladserne
Barbarigo, Correr, Pesaro, Giustiniani, Grimani,
Manfrini, Manin, Pisani^Moretta og flere. Arsenalet,
der ligger i Stadens østlige Deel, er om-givet med
en høj Mur og udgjør en lille Stad for sig, der nu er
en østerrigsk Flaa-destation med alle dertil hørende
Værksteder, Kanonstøberi, Smedier, Reberbane (en Sal
c. 1,000 F. lang) etc. Venedig er en Fri-havn og har
Fabriker for Guld-, Email-og Mofaikarbejder, Glas,
Perler, Spejle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
