Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
850
^ernon.
Arr. og 2 M. N. Ø. f. Seulis, ved Oife. 1,500 I.
Verbicaro, Flk. i Italien, Neapel, Ca-
labria Citra, 5 M. N. f. Paola. 3,500 I.
Verbitz, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
Liptau ,^ 1/2 M. S. Ø. f. Szeut Miklos. 2,200 I.
Verbo, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. ØvreNeutra,
4 M. N. N. Ø. f. Tyruau. 3 200 I.
^Verbovsko, Flk. i Østerrig, Kroatien,
.111/2 M. S. V. f. Agram. 1,100 I.
Vercelli, St. i Italien, Sardinien, Pr.
Novara, 9 M. N. Ø. f. Turin. 24^038
I. (1860). Erkehispesæde; smuk Kathedralkirke.
.^ Omegnen megen Risavl.
Verden, St. Hannover, Lddr. og 101/2
M. S. S. V. f. Stade, ved Fl. Aller.
5,214 I. (1852). Gothisk Domkirke.
Verdun, 1) V. sur Garonne, St. i
f rankrig, Dpt. Tarn ^ Garonne, Arr. og
M. S. t. Ø. f. Caftel Sarrasin. 4,000 I. 2) V. sur
le Doubs, St. i Dpt. S^ne ^ Loire, Arr. og 21/2
M. N. Ø. f. Chalon
sur Sa^ne, v^d Doubs’s Udløb i Sa^ne.
^,000 I. 3) V. sur Meuse, bef. St. i Dpt. Meuse,
Hvst. i Arr., 6 M. N. N. Ø. s. Bar le Duc. 12,742
I. (1856). Bispe-
sæde. Præsteseminarium. Fabrikation af Li-kører;
Uld- og Bomuldsmanufakturer. Verea, Flk. i Spanien,
Galicien, Pr.
og 5 M. S. f. Orense. 2,178 I. (1852). Verfeil,
St. i Frankrig, Dpt. Øvre Garonne, Arr. og 3
M. Ø. N. Ø. f. Tou-louse. 2,500 I.
Vergara^ Flk. i Spanien, Vascongadas,
Pr. og 21/2 M. V. S. V. f. Tolosa. 3,480 I. (1852).
Vergennes, St. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Vermont, Cty. Addison, 7
M. V. t. S. f. Montpelier. 1,378 I. (1850).
V. ligger ved en Fl., der her veo flere Fald
afgiver betydelig Vandkraft.
Verin, bef. St. i Spanien, Galicien,
Pr. og 7 M. S. Ø. f. Orense. 2,468 I. (1852). Vermand,
Flk. i Frankrig, Dpt. Aisne,
Arr. og 11/2 M. V. f. Saint Quentin. 1,500
I. Vermandois, et af Frankrigs gamle
Landskaber, udgjør nu Dele af Dptt. Aisne
og Somme. Vermenton, St. i Frankrig, Dpt. Yonne,
Arr. og 21/2 M. S. Ø. f. Auxerre. 2,700 I.
Vermland, se Karlstad. Vermont, en af de Forenede
Stater i N. Amerika og den nordvestligste
af de
saakaldte Ny England Stater, ligger mel-lem 42° 44^
og 45° n. Br. og omgives
as Canada mod N., New Hampfhire mod Ø. med
Fl. Connecticut til Grændse, Mas^ sachusetts mod S. og
New York mod V., hvor Champlain Søen danner den nord-
lige Halvdeel as Grændsen. 376 [_]M.med
315,116 I. (1860) mod 314,120 I. (1850^
Staten har saaet sit Navn af de saakaldt^ grønne
Bjerge (^rt^ ^r^), der gjennem-skære den fra S. t^l
N. omtrent^ i dens Midte. De ere bevoxede med
immergrønne Træer, meest Fyr; deres største Højde^
er ikke meget over 4^000 F. De ubetyde-
lig.. Vandløb fra Østsiden flyde til Connec.-ticut,
og fra Vestsiden til Champlain Søen
eller Hudson. .^ Champlain Søen falde
Misfisqne, La Moille, Onion og Otter
Creeck. Skjøndt Landet ligger paa samme Bredde
som Mellemitalien har det et me-get barskt Klima
med lange og ofte streng^ Vintre. Frosten begynder
undertiden alle-rede i September, men den egenlige
Vinter indtræder sjelden sør Decemher og varer^
til April, i Almindelighed uden mellemfal-
dende Tøvejr. Jordhunden i Dalene og Lavlandet
udmærker sig næsten overalt ved sin frugtbarhed
og Bjergene indeholde rige^ Græsgange. De
vigtigste Sædarter ere Hvede, Majs, Havre og
^Kartofler. Antallet^
af Husdyr i 1850 udgjorde: 61,000 Heste, 146,000
Malkekøer^ 49,000 Trækstude, 154,000 Stkr. andet
Hornkvæg og Kalve, 1,014,000 Faar, 66,000 Sviu.^
Af Ahorn^ sukker tilvindes s. A. over 6 Mill. Pd.
Industrien er ikke saa vidt fremskreden som
i de andre Ny England Stater; de vig-
tigste Etablissementer ere Uld- og Bomulds-^
spinderier og Jernstøberier. Paa Champlain Søen
drives betydelig Skibsfart. Staten styres af en
Guvernør, der ligesom Vice-guvernøren, Senatet
(30 Medlemmer) og Repræsentanthnset (230 M dammer)
væl-ges aarlig. Skolevæsenet staaer paa et me-
get højt Trin. Befolkningen i V. er ikke
stegen i samme Forhold som i de fleste an-dre Stater,
hvortil Grunden væseulig maa søges i Udvandringer
til andre Stater..
Folkemængden udgjorde 85,416 (1790), 15^,465 (1800),
217,713 (1810), 235,764 (1820), 280652 (1830), 291,948
(1840), 314,120 (1850), 315,116 (1860). Af Be^-
solkningen i 1850 vare 709 frie Farvede, ingen Slaver;
232,086 vare fødte i Staten
selv, 48,830 i andre Unionsstater, 1,546 i^ England,
15,377 i Irland, 1,102 i Skot-^
land og Wales, 14,470 i britisk^ Kolonier.
V. deles i 14 Counties; Hvst Montpelier.
V. blev først koloniseret ved Udvandrere fra
Massachusetts; den optoges svm Stat 1791.
Vernantes, Flk. i Frankrig, Dpt.Main.^
.^ Loire , Arr. og 3 M. S. Ø. s. Bang^ 2,000 I.
Verneuil, 1) St. i Frankrig, Dpt. Eure,. Arr. og 5
M. S. S. V. f. Evreux. 4,000 I. 2) Flk. i Dpt. Øvre
Vienne, Arr. og 11/2 M. S. V. f. Limoges 2,200 I.
Vernon, 1) St. i Frankrig, Dpt. Eure,
Arr. og 31/2 M. Ø. N. Ø. f. Evreux, ved^
Seine. 6,500 I. Smukt Slot. Bro over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
