- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
855

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veurne ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^iborg. 855

anlagt Linie fra Thisted til Hobro.

Havn er ved Hjarbek ved Limfjor-c. 11/4 M. fra Byen og
forbunden med denne ved en Chaussée. Kommunens Ind-

tægter i 1860 udgjorde 36,387 Rdl., hvoraf ^,833
Kassebeholdning, 20,592 Rdlr. paa^ .lignet Indvaanerne
og 3.587 Rdlr. Jud-

tægt af Aktiver. Udgifterne udgjorde f. A.

^27,134 Rdlr., hvoraf 4,740 Rdlr. til Sko-

levæsen, 3,100 Rdlr. til Fattigvæsen og

1,615 Rdlr. Rente og Afdrag paa Laan.

Ved Udgangen af 1859 ansloges Kommu-

uens Aktiver til 122,^90 Rdlr. og dens ^asfiver til
23,474 Rdlr. Byens Belig-

genhed midt i Landet medfører naturlig, at ^ens
direkte Omsætning med Udlandet kun er ringe. As større
industrielle Anlæg uden-for det sædvanlige Haaudværk
findes her en Klædefabrik og et Strømpevæveri i
Straffeanstalten, en Kartefabrik, et Jern-

støberi, en Maskinfabrik, eu Kradsuldsabrik,

^et Skindgarveri, en Tobaksfabrik, 2 større og et
mindre Brændevinsbrændet, et Tegl-værk. En Særegenhed
for Viborg er det store Antal Skomagere, af hvilke
Største-velen arbejde for Markederne i de nærmeste
Byer og paa Landet. Dette Erhverv synes imidlertid
i senere Aar at være i Tilbage-gang. - V. hører til
Danmarks ældste og mærkeligste Stæder, hvor alt i
de ældste ^Tider Jylland havde sit Hovedoffersted og
vigtigste Thing, og hvor Kongevalg foretoges.

Viborg, ^1) Gvt. i Rusland, Stfstd.

tinland, omgivet mod Ø. af Gvt. Olonetz, ^doga Søen
og Gvt. St. Petersborg, mod S. af den Finske Bugt,
mod V. af Gvt.

Nyland og mod N. af Gvtt. St. Michel ^og Ku^pio. 790,5
[_]M. med 263,634 I. (1859^, hvoraf 27,435 græsk
Katholske, Re-

sten Protestanter. Se forøvrigt Finland. ^2)
bef. Hvst. i Gvt. af s. N., ved en Vig

af den Finske Bugt, 16 M. N
V. f. St. Petersborg. 6,111 I. (1859). Handel med
^Trælast, Beg og Tjære.

Vibrane, St. i Frankrig, Dpt. Sarthe,

Arr. og 2 M. N. s. Saint Calais. 3,200 I. Vic,
1) St. i Frankrig, Dpt. Meurthe, Arr. og 1
M. S. s. Ch^eau Salins. ^3,500 I. 2) V. Dessos, Flk. i
Dpt. Arrige, Arr. og 3 M. S. t. V. f. Foix. 1,500
I. Jernminer. 3) V. en Bigorre,

St. i Dpt. Øvre Pyrenæerne, Arr. og 21/2
M. N. f. Tarbes. 5,000 I. Brænderier. 4) V. Fezcnsac,
St. i Dpt. Gers, Arr.

og 31/2 M. N. V. f. Auch. 3,500 I. Han-

^el med Vin og Brændevin. 5) St. i

Dpt. ^uy deD^.ne, Arr. og 21/2 M. S. Ø.

s. Clermont Ferrand. 3,200 I. Kniplinger.

^) V. sur Aisne, Flk. i Dpt. Aisne, Arr. og
2 M. V. f. Soissons, ved Aisne. 1,000 I. ^)
V. sur Cére, St. i Dpt. Cantal, Arr. ^.og 2
M. Ø. N. Ø. f. Aurillac. 2,000 I. Vicente de
Alcantara^ San, St. i

Spanien, Estremadura, Pr. og 9 M. N. s.

Badajoz. 6,750 I. (1852). Uldmanufakturer.

Vicenza, St. i Østerrigsk Italien, Vene-

dig, Pr. af s. N., 81/2 M. V N. V. f. Ve^
uedig. 33,306 I. (1856). Bispesæde. Seevær-digt
Raadhus, flere prægtige Kirker og an-

dre Bygninger, opført af den berømte Byg-mester
Palladio, offenligt Bibliothek. Silke-^
manufakturer, Garverier, Porcelænsabrik.

Betydelig Handel.

Vich ell. Vique, St. i Spanien, Cata-tonien,
Pr. og 71/2 M. N. N. Ø. f. Bar-celona. 10,667
I. (1852). Bispesæde. Lin-

ned- og Hampvæverier.

Vichy ell. M^utiers les Bains, St.

i Frankrig, Dpt. Allier, Arr. og 3 M. S. V. f. La
Palisfe, ved Allier. 1,500 I.

Stærkt besøgt Badested.
^

Vicksburg, St. i de Forenede Stater i

N. Amerika, Mississippi, 8 M. V. f. Jack-son, ved
Missisfippis v. Br. 3,678I. (1850).

St. ligger paa en ophøjet, men ulevn Grund.

Her plejer aarlig at udskibes c. 100,000 Bal-

ler Bomuld.

Vico, 1) St. i Frankrig, Dpt. Corsica, Arr. og 31/2
M. N. t.Ø.f.Ajaccio.1,600I.

2) St. i Italien, Neapel, Pr. Capitanata,

7 M. N. N. Ø. f. Foggia. 9,000I. 3) V. Equense,
St. i Neapel, Pr. og 3 M.

S. Ø. f. Neapel, ved Neapel Bugten.

2,700 I. Bispesæde. Fiskeri. 4) V. di Mondovi, Flk. i
Sardinien, Div. og 31/2 M. Ø. t. S. f. Cuneo. 3,000
I. 5) V.

Pisano, Flk. i Toscana, 2 M. Ø. s.Pisa.

7,000 I.

Vicq sur Gartempe, Flk. i Frankrig,

Dpt. Øvre Vienne, Arr. og 3 M. N. Ø. s. Saint
Yrieix. 2,400 I.

Vicqnes, se Bi^que.

Victoria, en engelfk Koloni i det S. Ø.

Australien, beliggende mellem 34° og 39°

s. Br. og mellem 158° 40 og 167° 50’
ø. L. Arealet udgjør c. 4,500^ [_] M. med 540,322
I. (1861). Kolonien grændser mod V. til Svd Australien
med en Grændselinie

langs 141° ø. L. for Greenwich; mod N. til Ny Sydwales
med Grændse langs Fl. Murray og fra dennes Kilder
mod S. Ø. til Kap Howe; mod S. til Sydhavet og Bass
Stræbet. Fra Kap Howe løber en

lav og sandet Kyst med bagved liggende

Højder mod V. S. V. og senere mod S. V.

indtil Wilsons Forhjerg. Omtrent paa Mid-

teu af denne Kaft er flere Kystsø^r og den større
Sø Wellington, der modtager flere Smaafloder fra de
Australiske Alper og har

Afløb til Kystsverne. Ilke langt N. f.

Wiisvns Forhserg er Corners Inlet, der danner en Havn
for Smaafkibe. Foran Wilsons Forbjerg ligge talrige
smaa Klip-peøer. en Fortsættelse af de Australiske
Alper, der fra det nævnte Punkt strække sig mod N. og
seuere N. Ø. og sortsættes ind i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:19 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/2/0857.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free