Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Widsy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
biener
884
Wigton.
kirurgiske Akademi og Veterinærskolen. Af særegne
videnskabelige Anstalter skal endnn nævnes : det
kejserlige Videnskabsakademi med en mathematisk-
naturvidenskabelig og en filosofisk- historisk Klasse,
hver med 30 virkelige Medlemmer; den geologiske
Rigs-anstalt; Centralanstalten for Geologi ^ og
Jordmagnetisme; det militære geografiske
Institut; det kejserlige Statsbogtrykkeri^
Talrige Foreninger have dannet sig saavel med reent
videnskabelige og konstneriske som ogsaa med reent
praktiske Formaal. W. har 5Theatre, af hvilke Burg-
og Kårnthnerthor-Theatrene i den gamle Stad, de
øvrige i Forstæderne. Antallet af milde Stiftelser
er overordenlig stort og ligeledes tæller Staden en
Mængde store Hospitaler og mindre Sygehuse. W. har
en stor Mængde offen-lige Spadseregange. Fornden
de alt om-talte Esplanader mellem den gamle Stad
og Forstæderne skal endnu kun nævnes Pra-teren,
Augar^en og Brigitenan i Leopolds-Forstaden. Prateren
er en herlig med præg-tige Alleer, Kjøre- og
Ridevese gjennem-skaaren Park, der navnlig om
Foraaret er stærkt besøgt. Faa store Slæder have
en smukkere Omegn. - W. er Sæde for en særdeles
stærkt udviklet Industri, der næsten omfatter alle
Retninger af den menneskelige Virksomhed. Af størst
Betydning er Fa-brikationen af Linned-, Bomulds-,
Uld- og Silkestoffer , Drejer- og Snedkerarbejde,
Gjenstande af Meerskum og Rav, Læder-galanterivarer,
Vogne, Vaaben, Porcelæn, Jern^. og Metalvarer, Papir,
kemiske Præpa-rater, Spiritnosa, Sukker, Cigarer og
Røg-tobak, Maskiner, musikalske og mathematiske In^
strumenter. - Ogsaa for Handelen har W. stor
Betydning, og er navnlig Hovedpladsen for
det vestlige Europas Vexelomsætning med Konstantinopel
og Orienten. - Wien, Ro-mernes ^n.^don^ var i
Oldtiden Hoved-kvarteer for en romersk Legion og
Hvst. i Pannonien. De mærkeligste Momenter i Stadens
Historie ere: Pesten 1678, der bortrev over 120000
Mennesker i selve Staden og dens Forstæder, Tyrkernes
Be-lejring 1683, da St. reddedes af Kong Johan
Sobiesky af Polen; Kongressen 1814-15.
.^ 1848 par W. en Tidlang i Insurgen-ternes Hænder,
men blev efter et Bom-bardement af Fyrst Windischgråtz
tvungen til Overgivelse d. 1ste November 1848. Wiener
Neustadt, St. i Østerrig, Erkehtgd. Østerrig, Hvst. i
Kr. Unter dem Wiener-
walde, 6 M. S. t. V. for Wien. 12,862 I.
(1851). Militærakademi, Hovedoplagssted og
Markedsplads for ungarske Produkter. Stærkt udviklet
Industri.
Wieringen, en Ø i Holland, i den N. V. Deel af
Zuidersøen, hører til Pr. Nord
Holland. Øen er 11/2 M. lang og indtil 1/2 M. bred
med 1,500 I.
Wieruszow, St. i Rusland, Polen, Gvt. og 30
M. V. S. V. for Warschau, ved den preussiske
Grændse. 3,500 I.
Wiesbaden, Hvst. i Nassau, 1 M. N.
N. V. f. Mainz, ved Foden af Taunus.
16,059 I. (1855). Residentsstad, offenligt Bibliothek
paa c. 60,000 Bd., Theater, Ka-
ferne. Stærkt besøgt Badested med smukke Bygninger. ^
Nærheden Landbohøjskole paa
Geisberg.
Wieselburg, Flk. i Østerrig, Ungarn,
Gsp. Wieselburg, 19 M. V.N.V. f.Pesth. 3,500 I.
Wiesensteig, Flk. i Wurttemberg, Kr.
Donau, 41/2 M. N. V. f. Ulm. 1^500 I.
Wiesenthal, Flk. i Østerrig, Bøhmen,
Kr. og 71/2 M. N. Ø. f. Eger. 1,500 I.
Wiesentheid, Flk. i Bayern, Kr. Nedre
Franken og Aschaffenburg, 1^
M. Ø. S. Ø. f. Aschaffenburg. 1,200 I.
Wiesloch, St.iBaden, Kr. Nedre Rhin, 31/2
M. S. Ø. f. Mannheim. 3,000 I. Mineralkilde.
Wifslisburg se Av en ch e s.
Wigan, St. i England, Lancashire, 8
M. S. t. Ø. f. Lancaster. 31,941 K. (1851).
Linned- og Bomuldsmanufakturer, Jern-
og Metalstøberier, kemiske Fabriker,
Papirmøller. Udstrakte Kulgruber i Omegnen. W. sender
2 Medlemmer til Underhuset.
Wight, en engelsk Ø i Kanalen, hører til Hampshire
og skilles fra dettes Hoveddeel ved en Kanal kaldet
Solent Sea, der neppe
er 1 M. bred. 7 [_] M. med 42,277 I.
(1851). Øen har næsten overalt stejle Klippe-kyster,
der ere lavest paa Nordsiden. En
Kalkkjæde, hvis højeste Punkt er c. 650 F.,
gjennemskærer Øen fra Ø. mod V. Den
Deel af Øen, som ligger S. f. Kalkkjæden,
er opfyldt af Bakkepartter, ligeledes bestaaende
af Kalk; deres højeste Punkt naaer op tnod 800
F. Nordsiden, der er af ringere Højde, har en stor
Afvexling af skovbevoxede Bakker og Dale. Øens Klima
er usædvaulig mildt,
navnlig i de mere lukkede Dale paa Syd-
siden, og den besøges derfor meget af
Bryst-syge. Dronningen af Englands Sommer-pallads
Osborne ligger paa Nordsiden af Øen. W. sender et
Medlem til Underhuset.
Wigton, 1) Sh. i det S. V. Skotland,
omgivet af Shirerne Ayr og Kirkcudbrlght, den Irske
Sø og Nordkanalen. 24 [_] M.
med 43,389 I. (1851) imod 39,195 I.
(1841). Kysterne danne de 3 store Bugter Wigton,
Luce og Ryan foruden flere mindre. Landet har
Bjergkarakteer , hvorvel intet Punkt naaer over
1,000 F. Det er rigt paa Smaasøer og gjennemskæres af
talrige Vandløb, der alle ere smaa; Cree, Bla-denoch
og Luce ere de betydeligste. Klimaet
er forholdsvis meget mildt. Agerdyrkningen
har i de senere Aar gjort betydelige Frem-skridt;
det bedste Land findes sædvanlig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
